Luke 22
1 And the halidai of therf looues, that is seid pask, neiyede.
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 And the princis of preestis and the scribis souyten, hou thei schulden sle Jhesu, but thei dredden the puple.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 And Sathanas entride in to Judas, that was clepid Scarioth, oon of the twelue.
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 And he wente, and spak with the princis of preestis, and with the magistratis, hou he schulde bitray hym to hem.
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 And thei ioyeden, and maden couenaunt to yyue hym money.
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 And he bihiyte, and he souyte oportunyte, to bitraye hym, with outen puple.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 But the daies of therf looues camen, in whiche it was neede, that the sacrifice of pask were slayn.
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 And he sente Petre and Joon, and seide, Go ye, and make ye redi to vs the pask, that we ete.
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 And thei seiden, Where wolt thou, that we make redi?
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 And he seide to hem, Lo! whanne ye schulen entre in to the citee, a man berynge a vessel of watir schal meete you; sue ye hym in to the hous, in to which he entrith.
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 And ye schulen seie to the hosebonde man of the hous, The maister seith to thee, Where is a chaumbre, where Y schal ete the pask with my disciplis?
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 And he schal schewe to you a greet soupyng place strewid, and there make ye redi.
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 And thei yeden, and founden as he seide to hem, and thei maden redi the pask.
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 And whanne the our was come, he sat to the mete, and the twelue apostlis with hym.
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 And he seide to hem, With desier Y haue desirid to ete with you this pask, bifor that Y suffre;
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 for Y seie to you, that fro this tyme Y schal not ete it, til it be fulfillid in the rewme of God.
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 And whanne he hadde take the cuppe, he dide gracis, and seide, Take ye, and departe ye among you;
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 for Y seie to you, that Y schal not drynke of the kynde of this vyne, til the rewme of God come.
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 And whanne he hadde take breed, he dide thankyngis, and brak, and yaf to hem, and seide, This is my bodi, that schal be youun for you; do ye this thing in mynde of me.
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 He took also the cuppe, aftir that he hadde soupid, and seide, This cuppe is the newe testament in my blood, that schal be sched for you.
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 Netheles lo! the hoond of hym that bitraieth me, is with me at the table.
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 And mannus sone goith, `aftir that it is determyned; netheles wo to that man, bi whom he schal be bitraied.
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 And thei bigunnen to seke among hem, who it was of hem, that was to do this thing.
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 And strijf was maad among hem, which of hem schulde be seyn to be grettest.
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 But he seide to hem, Kyngis of hethen men ben lordis of hem, and thei that han power on hem ben clepid good doeris, but ye not so;
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 but he that is grettest among you, be maad as yongere, and he that is bifor goere, as a seruaunt.
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 For who is gretter, he that sittith at the mete, or he that mynystrith? whether not he that sittith at the mete? And Y am in the myddil of you, as he that mynystrith.
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 And ye ben, that han dwellid with me in my temptaciouns; and Y dispose to you,
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 as my fadir hath disposid to me,
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 a rewme, that ye ete and drynke on my boord in my rewme, and sitte on trones, and deme the twelue kynredis of Israel.
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 And the Lord seide to Symount, Symount, lo, Satanas hath axid you, that he schulde ridile as whete; but Y haue preyede for thee,
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 that thi feith faile not; and thou sum tyme conuertid, conferme thi britheren.
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 Which seide to hym, Lord, Y am redi to go in to prisoun and in to deeth with thee.
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 And he seide, Y seie to thee, Petir, the cok schal not crowe to dai, til thou thries forsake that thou knowist me.
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 And he seide to hem, Whanne Y sente you with outen sachel, and scrippe, and schone, whether ony thing failide to you?
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 And thei seiden, No thing. Therfor he seide to hem, But now he that hath a sachel, take also and a scrippe; and he that hath noon, selle his coote, and bigge a swerd.
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 For Y seie to you, that yit it bihoueth that thing that is writun to be fulfillid in me, And he is arettid with wickid men; for tho thingis that ben of me han ende.
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 And thei seiden, Lord, lo! twei swerdis here. And he seide to hem, It is ynowy.
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 And he yede out, and wente aftir the custom in to the hille of Olyues; and the disciplis sueden hym.
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 And whanne he cam to the place, he seide to hem, Preye ye, lest ye entren in to temptacioun.
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 And he was taken awei fro hem, so myche as is a stonys cast; and he knelide,
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 and preyede, and seide, Fadir, if thou wolt, do awei this cuppe fro me; netheles not my wille be don, but thin.
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 And an aungel apperide to hym fro heuene, and coumfortide hym. And he was maad in agonye, and preyede the lenger;
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 and his swot was maad as dropis of blood rennynge doun in to the erthe.
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 And whanne he was rysun fro preier, and was comun to hise disciplis, he foond hem slepynge for heuynesse.
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 And he seide to hem, What slepen ye? Rise ye, and preye ye, that ye entre not in to temptacioun.
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 Yit while he spak, lo! a company, and he that was clepid Judas, oon of the twelue, wente bifor hem; and he cam to Jhesu, to kisse hym.
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 And Jhesus seide to hym, Judas, `with a coss `thou bytrayest `mannys sone.
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 And thei that weren aboute hym, and sayn that that was to come, seiden to hym, Lord, whether we smyten with swerd?
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 And oon of hem smoot the seruaunt of the prince of preestis, and kittide of his riyt eere.
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 But Jhesus answerde, and seide, Suffre ye til hidir. And whanne he hadde touchid his eere, he heelide hym.
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 And Jhesus seide to hem, that camen to hym, the princis of preestis, and maiestratis of the temple, and eldre men, As to a theef ye han gon out with swerdis and staues?
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 Whanne Y was ech dai with you in the temple, ye streiyten not out hondis in to me; but this is youre our, and the power of derknessis.
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 And thei token him, and ledden to the hous of the prince of prestis; and Petir suede hym afer.
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 And whanne a fier was kyndelid in the myddil of the greet hous, and thei saten aboute, Petir was in the myddil of hem.
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 Whom whanne a damysel hadde seyn sittynge `at the liyt, and hadde biholdun hym, sche seide, And this was with hym.
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 And he denyede hym, and seide, Womman, Y knowe hym not.
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 And aftir a litil another man siy hym, and seide, And thou art of hem. But Petir seide, A! man, Y am not.
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 And whanne a space was maad as of on our, another affermyd, and seide, Treuli this was with hym; for also he is of Galilee.
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 And Petir seide, Man, Y noot what thou seist. And anoon yit while he spak, the cok crewe.
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 And the Lord turnede ayen, and bihelde Petre; and Petre hadde mynde on the word of Jhesu, as he hadde seid, For bifor that the cok crowe, thries thou schalt denye me.
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 And Petre yede out, and wepte bittirli.
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 And the men that helden hym scorneden hym, and smyten hym.
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64 And thei blynfelden hym, and smyten his face, and axiden hym, and seiden, Arede, thou Crist, to vs, who is he that smoot thee?
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 Also thei blasfemynge seiden ayens hym many other thingis.
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 And as the day was come, the eldre men of the puple, and the princis of prestis, and the scribis camen togidir, and ledden hym in to her councel,
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 and seiden, If thou art Crist, seie to vs.
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 And he seide to hem, If Y seie to you, ye schulen not bileue to me; and if Y axe, ye schulen not answere to me, nethir ye schulen delyuere me.
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 But aftir this tyme mannys sone schal be sittynge on the riyt half of the vertu of God.
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 Therfor alle seiden, Thanne art thou the sone of God? And he seide, Ye seien that Y am.
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 And thei seiden, What yit desiren we witnessyng? for we vs silf han herd of his mouth.
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
