Leviticus 21
1 And the Lord seide to Moyses, Speke thou to preestis, the sones of Aaron, and thou schalt seie to hem, A preest be not defoulid in the deed men of hise citeseyns,
Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og sig til dem: En Præst skal ikke gøre sig uren ved et Lig iblandt sit Folk,
2 no but oneli in kynesmen and niy of blood, that is, on fadir and modir, and sone and douyter,
uden ved hans næste Slægt, som ham næst tilhører, ved hans Moder og ved hans Fader og ved hans Søn og ved hans Datter og ved hans Broder
3 and brother and sister, virgyn, which is not weddid to man;
og ved hans Søster, som er en Jomfru, hans næste Paarørende, som ikke har været nogen Mands Hustru; ved hende maa han gøre sig uren.
4 but nether he schal be defoulid in the prince of his puple.
Han skal ikke besmitte sig, da han er en Herre iblandt sit Folk, saa han vanhelliger sig.
5 Preestis schulen not schaue the heed, nether beerd, nether thei schulen make keruyngis in her fleischis; thei schulen be hooli to her God,
De skulle ikke gøre deres Hoved skaldet og ikke afrage det yderste af deres Skæg, og ej skære et Indsnit i deres Kød.
6 and thei schulen not defoule his name; for thei offren encense of the Lord, and the looues of her God, and therfore thei schulen be hooli.
De skulle være hellige for deres Gud og ikke vanhellige deres Guds Navn; thi de ofre Herrens Ildoffer, deres Guds Brød, og derfor skulle de være aldeles hellige.
7 A preest schal not wedde a wijf a corrupt womman, and a `foul hoore, nether he schal wedde `hir that is forsakun of the hosebonde, for he is halewid to his God,
De skulle ikke tage nogen Horekone eller en, som er krænket, til Ægte; og den Kvinde, som er forskudt af sin Mand, skulle de ikke tage; thi han er hellig for Gud.
8 and offrith the looues of settyng forth; therfor be he hooly, for `Y am the hooli Lord that halewith you.
Derfor skal du holde ham hellig, thi han ofrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg Herren er hellig, som gør eder hellige.
9 If the `doutir of a preest is takun in defoulyng of virgynite, and defoulith the name of hir fadir, sche schal be brent in flawmes.
Og naar nogen Præsts Datter begynder at bedrive Hor, har hun vanhelliget sin Fader, hun skal brændes med Ild.
10 The bischop, that is the moost preest among hise britheren, on whose heed the oile of anoyntyng is sched, and whose hondis ben sacrid in preesthod, and he is clothid in hooli clothis, schal not diskyuere his heed, he schal not tere hise clothis,
Og den, som er Ypperstepræst iblandt sine Brødre, paa hvis Hoved Salveolien er udøst, og hvis Haand man har fyldt, for at han skal iføre sig Klæderne, han skal ikke blotte sit Hoved og ej sønderrive sine Klæder.
11 and outirli he schal not entre to ony deed man; and he schal not be defoulid on his fadir and modir,
Og han skal ikke komme til noget Lig, han skal ikke gøre sig uren, hverken ved sin Fader eller ved sin Moder.
12 nether he schal go out of hooli thingis, lest he defoule the seyntuarie of the Lord, for the oile of hooli anoyntyng of his God is on hym; Y am the Lord.
Og han skal ikke gaa ud af Helligdommen, og han skal ikke vanhellige sin Guds Helligdom; thi hans Guds Salveolies Hovedsmykke er paa ham. Jeg er Herren.
13 He schal wedde a wijf virgyn;
Og han skal tage sig en Hustru i hendes Jomfrustand.
14 he schal not take a widewe, and forsakun, and a foul womman, and hoore, but a damesele of his puple;
En Enke eller en forskudt eller en krænket, en Hore, dem skal han ikke tage, men en Jomfru af sit Folk skal han tage til Hustru.
15 medle he not the generacioun of his kyn to the comyn puple of his folk, for Y am the Lord, that `halewe hym.
Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gør ham hellig.
16 And the Lord spak to Moyses,
Og Herren talede til Mose og sagde:
17 and seide, Speke thou to Aaron; a man of thi seed, bi meynes, that hath a wem, schal not offre breed to his God,
Tal til Aron og sig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, paa hvem der er en Lyde, han skal ikke komme nær til, at ofre sin Guds Brød;
18 nethir schal neiy to his seruyce;
thi ingen Mand, paa hvem der er Lyde, skal komme nær, hvad enten det er en Mand, som er blind eller lam, eller som har noget Lem for kort eller for langt,
19 if he is blind; if he is crokid; if he is ether of litil, ether of greet, and wrong nose; if he is `of brokun foot, ethir hond;
eller en Mand, som har Bræk paa Fod eller Bræk paa Haand,
20 if he hath a botche; ether if he is blereiyed; if he hath whijt colour in the iye, that lettith the siyt; if he hath contynuel scabbe; if he hath a drye scabbe in the bodi; ethir `is brokun `in the pryuy membris.
eller som er krogrygget eller er en Dværg eller har Men paa sit Øje, eller som har Skurv eller Fnat, eller som har Brok.
21 Ech man of the seed of Aaron preest, which man hath a wem, schal not neiye to offre sacrifices to the Lord, nether `to offre looues to his God;
Og ingen Mand af Præsten Arons Sæd, paa hvem der er Lyde, skal gaa frem at ofre Herrens Ildofre; der er Lyde paa ham, han skal ikke gaa frem til at ofre sin Guds Brød.
22 netheles he schal ete the looues that ben offrid in the seyntuarie,
Dog maa han æde sin Guds Brød, baade af de højhellige Ting og af de andre hellige Ting.
23 so oneli that he entre not with ynne the veil; he schal not neiye to the auter, for he hath a wem, and he schal not defoule my seyntuarie; Y am the Lord that halewe hem.
Kun skal han ikke komme til Forhænget og ej gaa frem til Alteret; thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme; thi jeg er Herren, som gør dem hellige.
24 Therfor Moises spak to Aaron, and to hise sones, and to al Israel, alle thingis that weren comaundid to hym.
Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.
