Lamentations 3
1 Aleph. I am a man seynge my pouert in the yerde of his indignacioun.
Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
2 Aleph. He droof me, and brouyte in to derknessis, and not in to liyt.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 Aleph. Oneli he turnede in to me, and turnede togidere his hond al dai.
ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
4 Beth. He made eld my skyn, and my fleisch; he al to-brak my boonys.
Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 Beth. He bildid in my cumpas, and he cumpasside me with galle and trauel.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 Beth. He settide me in derk places, as euerlastynge deed men.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 Gymel. He bildide aboute ayens me, that Y go not out; he aggregide my gyues.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 Gymel. But and whanne Y crie and preye, he hath excludid my preier.
Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 Gymel. He closide togidere my weies with square stoonus; he distriede my pathis.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
10 Deleth. He is maad a bere settinge aspies to me, a lioun in hid places.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 Deleth. He distriede my pathis, and brak me; he settide me desolat.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 Deleth. He bente his bowe, and settide me as a signe to an arowe.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 He. He sente in my reynes the douytris of his arowe caas.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
14 He. Y am maad in to scorn to al the puple, the song of hem al dai.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 He. He fillide me with bitternesses; he gretli fillide me with wermod.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 Vau. He brak at noumbre my teeth; he fedde me with aische.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
17 Vau. And my soule is putte awei; Y haue foryete goodis.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 Vau. And Y seide, Myn ende perischide, and myn hope fro the Lord.
og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
19 Zai. Haue thou mynde on my pouert and goyng ouer, and on wermod and galle.
At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
20 Zai. Bi mynde Y schal be myndeful; and my soule schal faile in me.
min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
21 Zai. Y bithenkynge these thingis in myn herte, schal hope in God.
Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
22 Heth. The mercies of the Lord ben manye, for we ben not wastid; for whi hise merciful doyngis failiden not.
HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 Heth. Y knew in the morewtid; thi feith is miche.
hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 Heth. My soule seide, The Lord is my part; therfor Y schal abide hym.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
25 Teth. The Lord is good to hem that hopen in to hym, to a soule sekynge hym.
Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 Teth. It is good to abide with stilnesse the helthe of God.
det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
27 Teth. It is good to a man, whanne he hath bore the yok fro his yongthe.
godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
28 Joth. He schal sitte aloone, and he schal be stille; for he reiside hym silf aboue hym silf.
Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
29 Joth. He schal sette his mouth in dust, if perauenture hope is.
han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
30 Joth. He schal yyue the cheke to a man that smytith hym; he schal be fillid with schenschipis.
Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
31 Caph. For the Lord schal not putte awei with outen ende.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 Caph. For if he castide awei, and he schal do merci bi the multitude of hise mercies.
har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
33 Caph. For he makide not low of his herte; and castide not awei the sones of men. Lameth.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 That he schulde al to-foule vndur hise feet alle the boundun men of erthe. Lameth.
Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 That he schulde bowe doun the dom of man, in the siyt of the cheer of the hiyeste.
når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
36 Lameth. That he schulde peruerte a man in his dom, the Lord knew not.
når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
37 Men. Who is this that seide, that a thing schulde be don, whanne the Lord comaundide not?
Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
38 Men. Nether goodis nether yuels schulen go out of the mouth of the hiyeste.
Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 Men. What grutchide a man lyuynge, a man for hise synnes?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 Nun. Serche we oure weies, and seke we, and turne we ayen to the Lord.
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41 Nun. Reise we oure hertis with hondis, to the Lord in to heuenes.
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 Nun. We han do wickidli, and han terrid thee to wraththe; therfor thou art not able to be preied.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 Sameth. Thou hilidist in stronge veniaunce, and smitidist vs; thou killidist, and sparidist not.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
44 Sameth. Thou settidist a clowde to thee, that preier passe not.
hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
45 Sameth. Thou settidist me, drawing vp bi the roote, and castynge out, in the myddis of puplis.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 Ayn. Alle enemyes openyden her mouth on vs.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 Ayn. Inward drede and snare is maad to vs, profesie and defoulyng.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 Ayn. Myn iyen ledden doun departyngis of watris, for the defoulyng of the douyter of my puple.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 Phe. Myn iye was turmentid, and was not stille; for no reste was.
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 Phe. Vntil the Lord bihelde, and siy fro heuenes.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 Phe. Myn iye robbide my soule in alle the douytris of my citee.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 Sade. Myn enemyes token me with out cause, bi huntyng as a brid.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 Sade. My lijf slood in to a lake; and thei puttiden a stoon on me.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 Sade. Watris flowiden ouer myn heed; Y seide, Y perischide.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
55 Coph. Lord, Y clepide to help thi name, fro the laste lake.
Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 Coph. Thou herdist my vois; turne thou not awei thin eere fro my sobbyng and cries.
du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
57 Coph. Thou neiyidist to me in the dai, wherynne Y clepide thee to help; thou seidist, Drede thou not.
Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
58 Res. Lord, ayenbiere of my lijf, thou demydist the cause of my soule.
Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
59 Res. Lord, thou siest the wickidnesse of hem ayens me; deme thou my doom.
HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
60 Res. Thou siest al the woodnesse, alle the thouytis of hem ayenus me.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 Syn. Lord, thou herdist the schenshipis of hem; alle the thouytis of hem ayens me.
du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
62 Syn. The lippis of men risynge ayens me, and the thouytis of hem ayens me al dai.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 Syn. Se thou the sittynge and risyng ayen of hem; Y am the salm of hem.
Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
64 Thau. Lord, thou schalt yelde while to hem, bi the werkis of her hondis.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 Tau. Thou schalt yyue to hem the scheeld of herte, thi trauel.
gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
66 Tau. Lord, thou schalt pursue hem in thi strong veniaunce, and thou schalt defoule hem vndur heuenes.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
