Judges 3

1 These ben the folkis whiche the Lord lefte, that in hem he schulde teche Israel, and alle men that knewen not the batels of Cananeis;

Og disse ere de Hedninger, som Herren lod blive for ved dem at forsøge alle dem af Israel, som ikke vidste noget af alle Krigene med Kanaan;

2 and that aftirward `the sones of hem schulden lerne to fiyte with enemyes,

kun for at Israels Børns Slægter kunde lære at forstaa sig paa Krig, kun de, som ikke tilforn havde kendt dertil:

3 and to haue custom of batel He lefte fyue princes of Filistees, and al Cananei, and the puple of Sidon, and Euey that dwelliden in the hil Liban, fro the hil Baal Hermon `til to the entryng of Emath.

Filisternes fem Fyrster og alle Kananiterne, og Sidonierne og Heviterne, som boede paa Libanons Bjerg fra Bjerget Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.

4 And he lefte hem, that in hem he schulde asaie Israel, whethir thei wolden here the `heestis of the Lord, whiche he comaundide to her fadris bi the hond of Moises, ethir nai.

Og de bleve for at forsøge Israel ved dem, for at faa at vide, om de vilde lyde Herrens Bud, hvilke han havde budt deres Fædre ved Mose.

5 And so the sones of Israel dwelliden in the myddis of Cananei, of Ethei, and of Ammorrei, and of Feresei, and of Euey,

Og Israels Børn boede midt iblandt Kananiterne, Hethiterne og Amoriterne og Feresiterne og Heviterne og Jebusiterne.

6 and of Jebusey, and weddiden wyues, the douytris of hem; and the sones of Israel yauen her douytris to `the sones of hem, and serueden `the goddis of hem.

Og de toge sig deres Døtre til Hustruer, og deres Døtre gave de til deres Sønner, og de tjente deres Guder.

7 And the sones of Israel diden yuel in the `siyt of the Lord, and foryaten her Lord God, and serueden Baalym, and Astaroth.

Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og forglemte Herren deres Gud og tjente Baalerne og Astarterne.

8 And the Lord was wrooth ayens Israel, and bitook hem in to the hondis of Cusanrasathaym, kyng of Mesopotanye, and thei serueden hym eiyte yeer.

Da optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Kusan-Risathaims Haand, som var Konge i Aram Naharaim, og Israels Børn tjente Kusan-Risathaim otte Aar.

9 And thei crieden to the Lord, and he reiside to hem a sauyour, and delyuerede hem, that is, Othonyel, sone of Ceneth, `the lesse brothir of Caleph.

Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder.

10 And the spirit of the Lord was in hym, and he demyde Israel. And he yede out to batel, and the Lord bitook in to hise hondis Cusanrathaym, kyng of Sirie; and Othonyel oppresside hym.

Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig, og Herren gav Kusan-Risathaim, Kongen af Aram, i hans Haand, og hans Haand var stærk over Kusan-Risathaim.

11 And the lond restide fourti yeer; and Othonyel, sone of Ceneth, diede.

Og Landet havde Ro fyrretyve Aar; og Othniel, Kenas Søn, døde.

12 Forsothe the sones of Israel addiden to do yuel in the `siyt of the Lord; and he coumfortide ayens hem Eglon, the kyng of Moab, for `thei diden yuel in the `siyt of the Lord.

Men Israels Børn bleve ved at gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, og Herren styrkede Eglon, Moabiternes Konge, imod Israel, fordi de gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.

13 And the Lord couplide to hym the sones of Amon and Amalech; and he yede, and smoot Israel, and hadde in possessioun the citee of Palmes.

Og han samlede til sig Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel, og indtoge Palmestaden.

14 And the sones of Israel serueden Eglon, kyng of Moab, eiytene yeer.

Og Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar.

15 And aftirward thei crieden to the Lord; and he reiside to hem a sauyour, Aioth bi name, the sone of Gera, sone of Gemyny, which Aioth vside euer either hond for the riyt hond. And the sones of Israel senten bi him yiftis, `that is, tribute, to Eglon, kyng of Moab;

Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste dem en Frelser, Ehud, Geras Søn, en Benjaminit, en Mand, som var kejthaandet; og Israels Børn sendte Eglon, Moabiternes Konge, Skænk ved hans Haand.

16 which Aioth made to hym a swerd keruynge on euer either side, hauynge in the myddis a pomel of the lengthe of the pawm of an hond; and he was gird therwith vndir `the sai, `that is, a knyytis mentil, `in the riyt hipe.

Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveægget, en Alen langt; og han spændte det under sine Klæder paa sin højre Hofte,

17 And he brouyte yiftis to Eglon, the kyng of Moab; forsothe Eglon was ful fat.

og han førte Skænken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.

18 And whanne he hadde youe yiftis to the kyng, he pursuede felowis that camen with hym; and he turnede ayen fro Galgalis,

Og det skete, der han var færdig med at fremføre Skænken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skænken.

19 where idolis weren, and he seide to the kyng, A kyng, Y haue a priuei word to thee. And he comaundide silence. And whanne alle men weren goon out, that weren aboute hym, Aioth entride to hym;

Men han vendte tilbage fra Stenbrudene, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! Da sagde denne: Stille! og alle, som stode hos ham, gik ud fra ham.

20 forsothe he sat aloone in a somer parlour. And Aioth seide, Y haue the word of God to thee.

Og Ehud kom ind til ham, og han sad ene i sin Sommersal, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord til dig; da stod han op af Tronen.

21 Which roos anoon fro the trone. And Aioth helde forth the left hond, and took the swerd fro his riyt hype; and he

Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin højre Hofte, og han stødte det i hans Bug.

22 fastnede in to the `wombe of the kyng so strongli, that the pomel, `ether hilte, suede the yrun in the wounde, and was holdun streite `in the thickeste fatnesse with ynne; and he drow not out the swerd, but so as he hadde smyte, he lefte in the bodi; and anoon bi the priuetees of kynde the tordis of the wombe braste out.

Og Hæftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.

23 Forsothe whanne the doris of the parlour weren closid moost diligentli, and fastned with lok,

Da gik Ehud ud igennem Forsalen; og han tillukkede Salsdørene efter sig og lukkede dem i Laas.

24 Aioth yede out bi a posterne. And the `seruauntis of the king entriden, not in the parlour, but in the porche, and thei sien the doris of the parlour closid, and seiden, In hap he purgith the wombe in the somer parlour.

Der han var gaaet ud, da kom hins Tjenere ind, og de saa, og se, Salsdørene vare lukkede i Laas; og de sagde: Han tildækker visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen.

25 And thei abididen longe, til thei weren aschamed; and thei sien that no man openede, and thei token the keie, and thei openyden, and founden her lord liggynge deed in the erthe.

Og de ventede, indtil de skammede sig, og se, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og se, da var deres Herre falden til Jorden og var død.

26 Sotheli while thei weren disturblid, Aioth fledde out, and passide the place of idols, fro whennus he turnede ayen; and he cam in to Seirath.

Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi Stenbrudene og undkom til Seirath.

27 And anoon he sownede with a clarioun in the hil of Effraym; and the sones of Israel camen doun with hym, and he yede in the frount.

Og det skete, der han kom derhen, da blæste han i Trompeten paa Efraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik foran dem.

28 Which seide to hem, Sue ye me, for the Lord hath bitake oure enemyes, Moabitis, in to oure hondis. And thei camen doun after hym, and ocupieden the forthis of Jordan, that ledde ouer in to Moab.

Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren har givet eders Fjender Moabiterne i eders Haand; og de droge ned efter ham og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og de lode ingen Mand gaa over.

29 And thei suffriden not ony man to passe, but thei smytiden Moabitis in that tyme aboute ten thousande, alle myyti men and stronge; no man of hem myyte ascape.

Og de sloge Moabiterne paa den Tid, ved ti Tusinde Mænd, hver trivelig og hver kraftig Mand; og ikke een Mand undkom.

30 And Moab was maad low in that dai vndur the hond of Israel, and the lond restide fourescoor yeer.

Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet havde Ro firsindstyve Aar.

31 Aftir hym was Samgar, the sone of Anath, that smoot of Filisteis sixe hundrid men with a schar; and he also defendide Israel.

Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Filisterne, seks Hundrede Mænd, med en Oksedriverstav; og han frelste ogsaa Israel.