John 5
1 Aftir these thingis ther was a feeste dai of Jewis, and Jhesus wente vp to Jerusalem.
Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2 And in Jerusalem is a waissynge place, that in Ebrew is named Bethsaida, and hath fyue porchis.
Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
3 In these lay a greet multitude of sike men, blynde, crokid, and drie, abidynge the mouyng of the watir.
I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.
4 For the aungel `of the Lord cam doun certeyne tymes in to the watir, and the watir was moued; and he that first cam doun in to the sisterne, aftir the mouynge of the watir, was maad hool of what euer sijknesse he was holdun.
Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
5 And a man was there, hauynge eiyte and thritti yeer in his sikenesse.
Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
6 And whanne Jhesus hadde seyn hym liggynge, and hadde knowun, that he hadde myche tyme, he seith to hym, Wolt thou be maad hool?
Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
7 The sijk man answerde to hym, Lord, Y haue no man, that whanne the watir is moued, to putte me `in to the cisterne; for the while Y come, anothir goith doun bifor me.
Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."
8 Jhesus seith to hym, Rise vp, take thi bed, and go.
Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
9 And anoon the man was maad hool, and took vp his bed, and wente forth. And it was sabat in that dai.
Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;
10 Therfor the Jewis seiden to him that was maad hool, It is sabat, it is not leueful to thee, to take awei thi bed.
derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."
11 He answeride to hem, He that made me hool, seide to me, Take thi bed, and go.
Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"
12 Therfor thei axiden him, What man `is that, that seide to thee, Take vp thi bed, and go?
Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"
13 But he that was maad hool, wiste not who it was. And Jhesus bowide awei fro the puple, that was set in the place.
Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
14 Aftirward Jhesus foond hym in the temple, and seide to hym, Lo! thou art maad hool; now nyle thou do synne, lest any worse thing bifalle to thee.
Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!"
15 Thilke man wente, and telde to the Jewis, that it was Jhesu that made hym hool.
Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
16 Therfor the Jewis pursueden Jhesu, for he dide this thing in the sabat.
Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.
17 And Jhesus answeride to hem, My fadir worchith til now, and Y worche.
Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."
18 Therfor the Jewis souyten more to sle hym, for not oneli he brak the sabat, but he seide that God was his fadir, and made hym euene to God.
Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
19 Therfor Jhesus answerde, and seide to hem, Treuli, treuli, Y seye to you, the sone may not of hym silf do ony thing, but that thing that he seeth the fadir doynge; for what euere thingis he doith, the sone doith in lijk maner tho thingis.
Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.
20 For the fadir loueth the sone, and schewith to hym alle thingis that he doith; and he schal schewe to hym grettere werkis than these, that ye wondren.
Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
21 For as the fadir reisith deed men, and quykeneth, so the sone quykeneth whom he wole.
Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.
22 For nethir the fadir iugith ony man, but hath youun ech doom to the sone,
Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
23 that alle men onoure the sone, as thei onouren the fadir. He that onourith not the sone, onourith not the fadir that sente hym.
for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
24 Treuli, treuli, Y seie to you, that he that herith my word, and bileueth to hym that sente me, hath euerlastynge lijf, and he cometh not in to doom, but passith fro deeth in to lijf. (aiōnios g166)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
25 Treuli, treuli Y seie to you, for the our cometh, and now it is, whanne deed men schulen here the vois of `Goddis sone, and thei that heren, schulen lyue.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
26 For as the fadir hath lijf in hym silf, so he yaf to the sone, to haue lijf in him silf;
Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.
27 and he yaf to hym power to make doom, for he is mannys sone.
Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
28 Nyle ye wondre this, for the our cometh, in which alle men that ben in birielis, schulen here the voice of Goddis sone.
Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
29 And thei that han do goode thingis, schulen go in to ayenrisyng of lijf; but thei that han done yuele thingis, in to ayenrisyng of doom.
og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
30 Y may no thing do of my silf, but as Y here, Y deme, and my doom is iust, for Y seke not my wille, but the wille of the fadir that sente me.
Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
31 If Y bere witnessing of my silf, my witnessyng is not trewe;
Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
32 another is that berith witnessyng of me, and Y woot that his witnessyng is trewe, that he berith of me.
Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33 Ye senten to Joon, and he bar witnessyng to treuthe.
I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
34 But Y take not witnessyng of man; but Y seie these thingis, that ye be saaf.
Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
35 He was a lanterne brennynge and schynynge; but ye wolden glade at an our in his liyt.
Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
36 But Y haue more witnessyng than Joon, for the werkis that my fadir yaf to me to perfourme hem, thilke werkis that Y do beren witnessyng of me, that the fadir sente me.
Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
37 And the fadir that sente me, he bar witnessyng of me. Nether ye herden euere his vois, nether ye seien his licnesse.
Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,
38 And ye han not his word dwellynge in you; for ye byleuen not to hym, whom he sente.
og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
39 Seke ye scripturis, in which ye gessen to haue euerlastynge lijf; and tho it ben, that beren witnessyng of me. (aiōnios g166)
I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
40 And ye wolen not come to me, that ye haue lijf.
Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
41 Y take not clerenesse of men;
Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
42 but Y haue knowun you, that ye han not the loue of God in you.
men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
43 Y cam in the name of my fadir, and ye token not me. If another come in his owne name, ye schulen resseyue hym.
Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
44 Hou moun ye bileue, that resseyuen glorie ech of othere, and ye seken not the glorie `that is of God aloone?
Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
45 Nyle ye gesse, that Y am to accuse you anentis the fadir; it is Moises that accusith you, in whom ye hopen.
Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.
46 For if ye bileueden to Moises, perauenture ye schulden bileue also to me; for he wroot of me.
Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,
47 But if ye bileuen not to hise lettris, hou schulen ye bileue to my wordis?
Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"
