John 10
1 Treuli, treuli, Y seie to you, he that cometh not in by the dore in to the foold of scheep, but stieth bi another weie, is a nyyt theef and a dai theef.
" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 But he that entrith bi the dore, is the scheepherde of the scheep.
Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
3 To this the porter openeth, and the scheep heren his vois, and he clepith his owne scheep bi name, and ledith hem out.
For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
4 And whanne he hath don out his owne scheep, he goith bifor hem, and the scheep suen hym; for thei knowun his vois.
Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
5 But thei suen not an alien, but fleen from hym; for thei han not knowun the vois of aliens.
Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
6 Jhesus seide to hem this prouerbe; but thei knewen not what he spak to hem.
Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
7 Therfor Jhesus seide to hem eftsoone, Treuli, treuli, Y seie to you, that Y am the dore of the scheep.
Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.
8 As many as han come, weren nyyt theues and day theues, but the scheep herden not hem.
Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.
9 Y am the dore. If ony man schal entre bi me, he schal be sauyd; and he schal go ynne, and schal go out, and he schal fynde lesewis.
Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
10 A nyyt theef cometh not, but that he stele, sle, and leese; and Y cam, that thei han lijf, and haue more plenteousli.
Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
11 I am a good scheepherde; a good scheepherde yyueth his lijf for hise scheep.
Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.
12 But an hirid hyne, and that is not the scheepherde, whos ben not the scheep his owne, seeth a wolf comynge, and he leeueth the scheep, and fleeth; and the wolf rauyschith, and disparplith the scheep.
Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
13 And the hirid hyne fleeth, for he is an hirid hyne, and it parteyneth not to hym of the scheep.
fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
14 Y am a good scheepherde, and Y knowe my scheep, and my scheep knowen me.
Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
15 As the fadir hath knowun me, Y knowe the fadir; and Y putte my lijf for my scheep.
ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.
16 Y haue othere scheep, that ben not of this foolde, and it bihoueth me to brynge hem togidir, and thei schulen here my vois; and it schal be maad o foolde and o scheepherde.
Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17 Therfor the fadir loueth me, for Y putte my lijf, that eftsoone Y take it.
Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
18 No man takith it fro me, but Y putte it of my silf. Y haue power to putte it, and Y haue power to take it ayen. This maundement Y haue takun of my fadir.
Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
19 Eft dissencioun was maad among the Jewis for these wordis.
Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
20 And many of hem seiden, He hath a deuel, and maddith; what heren ye hym?
Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"
21 Othere men seiden, These wordis ben not of a man that hath a feend. Whether the deuel may opene the iyen of blynde men?
Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"
22 But the feestis of halewyng of the temple weren maad in Jerusalem, and it was wyntir.
Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23 And Jhesus walkide in the temple, in the porche of Salomon.
og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
24 Therfor the Jewis camen aboute hym, and seiden to hym, Hou long takist thou awei oure soule? if thou art Crist, seie thou to vs opynli.
Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"
25 Jhesus answerde to hem, Y speke to you, and ye bileuen not; the werkis that Y do in the name of my fadir, beren witnessyng of me.
Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
26 But ye bileuen not, for ye ben not of my scheep.
men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
27 My scheep heren my vois, and Y knowe hem, and thei suen me.
Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
29 That thing that my fadir yaf to me, is more than alle thingis; and no man may rauysche fro my fadris hoond.
Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.
30 Y and the fadir ben oon.
Jeg og Faderen, vi ere eet."
31 The Jewis token vp stoonys, to stoone hym.
Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
32 Jhesus answerde to hem, Y haue schewide to you many good werkis of my fadir, for which werk of hem stonen ye me?
Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
33 The Jewis answerden to hym, We stoonen thee not of good werk, but of blasfemye, and for thou, sithen thou art a man, makist thi silf God.
Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
34 Jhesus answerde to hem, Whether it is not writun in youre lawe, That Y seide, Ye ben goddis?
Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
35 Yf he seide that thei weren goddis, to whiche the word of God was maad, and scripture may not be vndon,
Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
36 thilke that the fadir hath halewid, and hath sent in to the world, ye seien, That `thou blasfemest, for Y seide, Y am Goddis sone?
sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37 Yf Y do not the werkis of my fadir, nyle ye bileue to me;
Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
38 but if Y do, thouy ye wolen not bileue to me, bileue ye to the werkis; that ye knowe and bileue, that the fadir is in me, and Y in the fadir.
Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."
39 Therfor thei souyten to take hym, and he wente out of her hondis.
De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.
40 And he wente eftsoone ouer Jordan, in to that place where Joon was firste baptisynge, and he dwelte there.
Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
41 And manye camen to hym, and seiden, For Joon dide no myracle;
Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
42 and alle thingis what euer Joon seide of this, weren sothe. And many bileueden in hym.
Og mange troede på ham der.
