< Job 9 >
1 Joob answeride, and seide, Verili Y woot, that it is so,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 and that a man comparisound to God schal not be maad iust.
"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 If he wole stryue with God, he may not answere to God oon for a thousynde.
Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
4 He is wiys in herte, and strong in myyt; who ayenstood hym, and hadde pees?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Which bar hillis fro o place to anothir, and thei wisten not; whiche he distriede in his strong veniaunce.
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Which stirith the erthe fro his place, and the pilers therof schulen `be schakun togidere.
ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
7 Which comaundith to the sunne, and it risith not; and he closith the sterris, as vndur a signet.
han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Which aloone stretchith forth heuenes, and goith on the wawis of the see.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Which makith Ariture, and Orionas, and Hiadas, `that is, seuene sterris, and the innere thingis of the south.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Which makith grete thingis, and that moun not be souyt out, and wondurful thingis, of whiche is noon noumbre.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 If he cometh to me, `that is, bi his grace, Y schal not se hym; if he goith awey, `that is, in withdrawynge his grace, Y schal not vndurstonde.
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 If he axith sodeynli, who schal answere to hym? ethir who may seie to hym, Whi doist thou so?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
13 `God is he, whos wraththe no man may withstonde; and vndur whom thei ben bowid, that beren the world.
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Hou greet am Y, that Y answere to hym, and speke bi my wordis with hym?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Which also schal not answere, thouy Y haue ony thing iust; but Y schal biseche my iuge.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
16 And whanne he hath herd me inwardli clepynge, Y bileue not, that he hath herd my vois.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 For in a whirlewynd he schal al to-breke me, and he schal multiplie my woundis, yhe, without cause.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
18 He grauntith not, that my spirit haue reste, and he fillith me with bittirnesses.
ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
19 If strengthe is souyt, `he is moost strong; if equyte of doom is souyt, no man dar yelde witnessynge for me.
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 If Y wole make me iust, my mouth schal dampne me; if Y schal schewe me innocent, he schal preue me a schrewe.
Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Yhe, thouy Y am symple, my soule schal not knowe this same thing; and it schal anoye me of my lijf.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 O thing is, which Y spak, he schal waste `bi deth also the innocent and wickid man.
Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 If he betith, sle he onys, and leiye he not of the peynes of innocent men.
Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
24 The erthe is youun in to the hondis of the wickid; he hilith the face of iugis; that if he is not, who therfor is?
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Mi daies weren swiftere than a corour; thei fledden, and sien not good.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
26 Thei passiden as schippis berynge applis, as an egle fleynge to mete.
gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
27 Whanne Y seie, Y schal not speke so; Y chaunge my face, and Y am turmentid with sorewe.
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
28 Y drede alle my werkis, witynge that thou `woldist not spare the trespassour.
må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Sotheli if Y am also thus wickid, whi haue Y trauelid in veyn?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Thouy Y am waischun as with watris of snow, and thouy myn hondis schynen as moost cleene,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 netheles thou schalt dippe me in filthis, and my clothis, `that is, werkis, schulen holde me abhomynable.
du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
32 Trewli Y schal not answere a man, which is lijk me; nether that may be herd euenli with me in doom.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
33 `Noon is, that may repreue euer eithir, and sette his hond in bothe.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
34 Do he awei his yerde fro me, and his drede make not me aferd.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Y schal speke, and Y schal not drede hym; for Y may not answere dredynge.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!