< Job 41 >

1 Whether thou schalt mowe drawe out leuyathan with an hook, and schalt bynde with a roop his tunge?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 Whethir thou schalt putte a ryng in hise nosethirlis, ethir schalt perse hyse cheke with `an hook?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Whether he schal multiplie preieris to thee, ether schal speke softe thingis to thee?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Whether he schal make couenaunt with thee, and `thou schalt take him a seruaunt euerlastinge?
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 Whether thou schalt scorne hym as a brid, ethir schalt bynde hym to thin handmaidis?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Schulen frendis `kerue hym, schulen marchauntis departe hym?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Whether thou schalt fille nettis with his skyn, and a `leep of fischis with his heed?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Schalt thou putte thin hond on hym? haue thou mynde of the batel, and adde no more to speke.
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Lo! his hope schal disseyue hym; and in the siyt of alle men he schal be cast doun.
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 I not as cruel schal reise hym; for who may ayenstonde my face?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 And who `yaf to me bifore, that Y yelde to hym? Alle thingis, that ben vndur heuene, ben myne.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 Y schal not spare hym for myyti wordis, and maad faire to biseche.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Who schal schewe the face of his clothing, and who schal entre in to the myddis of his mouth?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Who schal opene the yatis of his cheer? ferdfulnesse is bi the cumpas of hise teeth.
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 His bodi is as yotun scheldys of bras, and ioyned togidere with scalis ouerleiynge hem silf.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 Oon is ioyned to another; and sotheli brething goith not thorouy tho.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Oon schal cleue to anothir, and tho holdynge hem silf schulen not be departid.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 His fnesynge is as schynynge of fier, and hise iyen ben as iyelidis of the morewtid.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19 Laumpis comen forth of his mouth, as trees of fier, that ben kyndlid.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Smoke cometh forth of hise nosethirlis, as of a pot set on the fier `and boilynge.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 His breeth makith colis to brenne, and flawme goith out of his mouth.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 Strengthe schal dwelle in his necke, and nedynesse schal go bifor his face.
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 The membris of hise fleischis ben cleuynge togidere to hem silf; God schal sende floodis ayens hym, and tho schulen not be borun to an other place.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 His herte schal be maad hard as a stoon; and it schal be streyned togidere as the anefeld of a smith.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 Whanne he schal be takun awei, aungels schulen drede; and thei aferd schulen be purgid.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26 Whanne swerd takith hym, it may not stonde, nethir spere, nether haburioun.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27 For he schal arette irun as chaffis, and bras as rotun tre.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 A man archere schal not dryue hym awei; stoonys of a slynge ben turned in to stobil to hym.
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29 He schal arette an hamer as stobil; and he schal scorne a florischynge spere.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 The beemys of the sunne schulen be vndur hym; and he schal strewe to hym silf gold as cley.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 He schal make the depe se to buyle as a pot; and he schal putte, as whanne oynementis buylen.
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 A path schal schyne aftir hym; he schal gesse the greet occian as wexynge eld.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33 No power is on erthe, that schal be comparisound to hym; which is maad, that he schulde drede noon.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 He seeth al hiy thing; he is kyng ouer alle the sones of pride.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

< Job 41 >