Job 39
1 Whethir thou knowist the tyme of birthe of wielde geet in stoonys, ethir hast thou aspied hyndis bryngynge forth calues?
Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
2 Hast thou noumbrid the monethis of her conseyuyng, and hast thou knowe the tyme of her caluyng?
tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
3 Tho ben bowid to the calf, and caluen; and senden out roryngis.
De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4 Her calues ben departid, and goen to pasture; tho goen out, and turnen not ayen to `tho hyndis.
Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5 Who let go the wielde asse fre, and who loside the boondis of hym?
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6 To whom Y haue youe an hows in wildirnesse, and the tabernacles of hym in the lond of saltnesse.
som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7 He dispisith the multitude of citee; he herith not the cry of an axere.
Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8 He lokith aboute the hillis of his lesewe, and he sekith alle greene thingis.
det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
9 Whether an vnycorn schal wilne serue thee, ethir schal dwelle at thi cratche?
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
10 Whether thou schalt bynde the vnicorn with thi chayne, for to ere, ethir schal he breke the clottis of valeis aftir thee?
Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11 Whether thou schalt haue trist in his grete strengthe, and schalt thou leeue to hym thi traueils?
Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12 Whether thou schalt bileue to hym, that he schal yelde seed to thee, and schal gadere togidere thi cornfloor?
Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
13 The fethere of an ostriche is lijk the fetheris of a gerfawcun, and of an hauk;
Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14 which ostrige forsakith hise eirun in the erthe, in hap thou schalt make tho hoot in the dust.
siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15 He foryetith, that a foot tredith tho, ethir that a beeste of the feeld al tobrekith tho.
tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
16 He is maad hard to hise briddis, as if thei ben not hise; he traueilide in veyn, while no drede constreynede.
Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17 For God hath priued hym fro wisdom, and `yaf not vnderstondyng to hym.
Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18 Whanne tyme is, he reisith the wengis an hiy; he scorneth the hors, and his ridere.
Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19 Whether thou schalt yyue strengthe to an hors, ether schal yyue neiyng `aboute his necke?
Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20 Whether thou schalt reyse hym as locustis? The glorie of hise nosethirlis is drede.
og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21 He diggith erthe with the foot, he `fulli ioieth booldli; he goith ayens armed men.
Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
22 He dispisith ferdfulnesse, and he yyueth not stide to swerd.
den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23 An arowe caas schal sowne on hym; a spere and scheeld schal florische.
Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24 He is hoot, and gnastith, and swolewith the erthe; and he arettith not that the crie of the trumpe sowneth.
den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
25 Whanne he herith a clarioun, he `seith, Joie! he smellith batel afer; the excityng of duykis, and the yellyng of the oost.
et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
26 Whether an hauk spredinge abrood hise wyngis to the south, bigynneth to haue fetheris bi thi wisdom?
Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27 Whether an egle schal be reisid at thi comaundement, and schal sette his nest in hiy places?
Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28 He dwellith in stoonys, and he dwellith in flyntis brokun bifor, and in rochis, to whiche `me may not neiye.
Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
29 Fro thennus he biholdith mete, and hise iyen loken fro fer.
den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30 Hise briddis souken blood, and where euere a careyn is, anoon he is present.
Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
