Job 38

1 Forsothe the Lord answeride fro the whirlewynd to Joob,

Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

2 and seide, Who is this man, wlappynge sentences with vnwise wordis?

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

3 Girde thou as a man thi leendis; Y schal axe thee, and answere thou to me.

Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

4 Where were thou, whanne Y settide the foundementis of erthe? schewe thou to me, if thou hast vndurstondyng.

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

5 Who settide mesures therof, if thou knowist? ethir who stretchide forth a lyne theronne?

Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

6 On what thing ben the foundementis therof maad fast? ether who sente doun the corner stoon therof,

Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

7 whanne the morew sterris herieden me togidere, and alle the sones of God sungun ioyfuli?

mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?

8 Who closide togidere the see with doris, whanne it brak out comynge forth as of the wombe?

Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

9 Whanne Y settide a cloude the hilyng therof, and Y wlappide it with derknesse, as with clothis of yong childhed.

dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,

10 Y cumpasside it with my termes, and Y settide a barre, and doris;

dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre

11 and Y seide, `Til hidur thou schalt come, and thou schalt not go forth ferthere; and here thou schalt breke togidere thi bolnynge wawis.

og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"

12 Whethir aftir thi birthe thou comaundist to the bigynnyng of dai, and schewidist to the morewtid his place?

Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

13 Whethir thou heldist schakynge togidere the laste partis of erthe, and schakedist awei wickid men therfro?

så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

14 A seeling schal be restorid as cley, and it schal stonde as a cloth.

så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

15 The liyt of wickid men schal be takun awey fro hem, and an hiy arm schal be brokun.

De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

16 Whethir thou entridist in to the depthe of the see, and walkidist in the laste partis of the occian?

Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?

17 Whether the yatis of deeth ben openyd to thee, and `siest thou the derk doris?

Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

18 Whethir thou hast biholde the brede of erthe? Schewe thou to me, if thou knowist alle thingis,

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

19 in what weie the liyt dwellith, and which is the place of derknesse;

Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

20 that thou lede ech thing to hise termes, and thou vndurstonde the weies of his hows.

så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?

21 Wistist thou thanne, that thou schuldist be borun, and knew thou the noumbre of thi daies?

Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

22 Whethir thou entridist in to the tresours of snow, ether biheldist thou the tresours of hail?

Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

23 whiche thingis Y made redy in to the tyme of an enemy, in to the dai of fiytyng and of batel.

den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

24 Bi what weie is the liyt spred abrood, heete is departid on erthe?

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

25 Who yaf cours to the strongeste reyn,

Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

26 and weie of the thundur sownynge? That it schulde reyne on the erthe with out man in desert, where noon of deedli men dwellith?

for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

27 That it schulde fille a lond with out weie and desolat, and schulde brynge forth greene eerbis?

for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

28 Who is fadir of reyn, ether who gendride the dropis of deew?

Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?

29 Of whos wombe yede out iys, and who gendride frost fro heuene?

Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

30 Watris ben maad hard in the licnesse of stoon, and the ouer part of occian is streyned togidere.

Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

31 Whether thou schalt mowe ioyne togidere schynynge sterris Pliades, ethir thou schalt mowe distrie the cumpas of Arturis?

Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?

32 Whether thou bryngist forth Lucifer, `that is, dai sterre, in his tyme, and makist euene sterre to rise on the sones of erthe?

Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

33 Whether thou knowist the ordre of heuene, and schalt sette the resoun therof in erthe?

Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

34 Whethir thou schalt reise thi vois in to a cloude, and the fersnesse of watris schal hile thee?

Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

35 Whethir thou schalt sende leitis, and tho schulen go, and tho schulen turne ayen, and schulen seie to thee, We ben present?

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

36 Who puttide wisdoom in the entrailis of man, ethir who yaf vndurstondyng to the cok?

Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

37 Who schal telle out the resoun of heuenes, and who schal make acordyng of heuene to sleep?

Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

38 Whanne dust was foundid in the erthe, and clottis weren ioyned togidere?

når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

39 Whether thou schalt take prey to the lionesse, and schalt fille the soulis of hir whelpis,

Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,

40 whanne tho liggen in caues, and aspien in dennes?

når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?

41 Who makith redi for the crowe his mete, whanne hise briddis crien to God, and wandren aboute, for tho han not meetis?

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?