Job 36
1 Also Helyu addide, and spak these thingis,
Og videre sagde Elihu:
2 Suffre thou me a litil, and Y schal schewe to thee; for yit Y haue that, that Y schal speke for God.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Y schal reherse my kunnyng fro the bigynnyng; and Y schal preue my worchere iust.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 For verili my wordis ben with out leesyng, and perfit kunnyng schal be preued to thee.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 God castith not awei myyti men, sithen he is myyti;
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 but he saueth not wickid men, and he yyueth dom to pore men.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
7 He takith not awei hise iyen fro a iust man; and he settith kyngis in seete with out ende, and thei ben reisid there.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
8 And if thei ben in chaynes, and ben boundun with the roopis of pouert,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
9 he schal shewe to hem her werkis, and her grete trespassis; for thei weren violent, `ethir rauenours.
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 Also he schal opene her eere, that he chastise; and he schal speke, that thei turne ayen fro wickidnesse.
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 If thei heren, and kepen, thei schulen fille her daies in good, and her yeris in glorie.
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
12 Sotheli if thei heren not, thei schulen passe bi swerd, and thei schulen be wastid in foli.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
13 Feyneris and false men stiren the ire of God; and thei schulen not crye, whanne thei ben boundun.
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
14 The soule of hem schal die in tempest; and the lijf of hem among `men of wymmens condiciouns.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
15 He schal delyuere a pore man fro his angwisch; and he schal opene `the eere of hym in tribulacioun.
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
16 Therfor he schal saue thee fro the streit mouth of the broddeste tribulacioun, and not hauynge a foundement vndur it; sotheli the rest of thi table schal be ful of fatnesse.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Thi cause is demed as the cause of a wickid man; forsothe thou schalt resseyue thi cause and doom.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 Therfor ire ouercome thee not, that thou oppresse ony man; and the multitude of yiftis bowe thee not.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Putte doun thi greetnesse with out tribulacioun, and putte doun alle stronge men bi strengthe.
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Dilaie thou not nyyt, that puplis stie for hem.
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Be thou war, that thou bowe not to wickidnesse; for thou hast bigunne to sue this wickidnesse aftir wretchidnesse.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
22 Lo! God is hiy in his strengthe, and noon is lijk hym among the yyueris of lawe.
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Who mai seke out the weies of God? ethir who dar seie to hym, Thou hast wrouyt wickidnesse?
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
24 Haue thou mynde, that thou knowist not his werk, of whom men sungun.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 Alle men seen God; ech man biholdith afer.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Lo! God is greet, ouercomynge oure kunnyng; the noumbre of hise yeeris is with out noumbre.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
27 Which takith awei the dropis of reyn; and schedith out reynes at the licnesse of floodyatis,
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
28 whiche comen doun of the cloudis, that hilen alle thingis aboue.
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
29 If he wole stretche forthe cloudis as his tente,
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 and leite with his liyt fro aboue, he schal hile, yhe,
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
31 the herris of the see. For bi these thingis he demeth puplis, and yyueth mete to many deedli men.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 In hondis he hidith liyt; and comaundith it, that it come eft.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
33 He tellith of it to his freend, that it is his possessioun; and that he may stie to it.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
