Job 35
1 Therfor Helyu spak eft these thingis, Whethir thi thouyt semeth euene,
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 `ether riytful, to thee, that thou schuldist seie, Y am riytfulere than God?
"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,
3 For thou seidist, That, that is good, plesith not thee; ethir what profitith it to thee, if Y do synne?
at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"
4 Therfor Y schal answere to thi wordis, and to thi frendis with thee.
Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:
5 Se thou, and biholde heuene, and biholde thou the eir, that God is hiyere than thou.
Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!
6 If thou synnest `ayens hym, what schalt thou anoye hym? and if thi wickidnessis ben multiplied, what schalt thou do ayens hym?
Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?
7 Certis if thou doist iustli, what schalt thou yyue to hym; ether what schal he take of thin hond?
Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?
8 Thi wickidnesse schal anoie a man, which is lijk thee; and thi riytfulnesse schal helpe the sone of a man.
Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!
9 Thei schulen cry for the multitude of fals chalengeris, and thei schulen weile for the violence of the arm of tirauntis.
Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,
10 And Joob seide not, Where is God, that made me, and that yaf songis in the nyyt?
men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,
11 Which God techith vs aboue the beestis of erthe, and he schal teche vs aboue the briddis of heuene.
lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"
12 There thei schulen crye, and God schal not here, for the pride of yuele men.
Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;
13 For God schal not here with out cause, and Almyyti God schal biholde the causis of ech man.
til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,
14 Yhe, whanne thou seist, He biholdith not; be thou demed bifor hym, and abide thou hym.
endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!
15 For now he bryngith not in his strong veniaunce, nether vengith `greetli felonye.
Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,
16 Therfor Joob openith his mouth in veyn, and multiplieth wordis with out kunnyng.
så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.
