Job 34
1 And Helyu pronounside, and spak also these thingis,
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 Wise men, here ye my wordis, and lerned men, herkne ye me; for the eere preueth wordis,
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
3 and the throte demeth metis bi taast.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
4 Chese we doom to vs; and se we among vs, what is the betere.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 For Job seide, Y am iust, and God hath distried my doom.
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 For whi lesynge is in demynge me, and myn arowe is violent with out ony synne.
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
7 Who is a man, as Joob is, that drynkith scornyng as watir?
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 that goith with men worchynge wickidnesse, and goith with vnfeithful men?
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 For he seide, A man schal not plese God, yhe, thouy he renneth with God.
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
10 Therfor ye men hertid, `that is, vndurstonde, here ye me; vnpite, `ethir cruelte, be fer fro God, and wickidnesse fro Almyyti God.
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 For he schal yelde the werk of man to hym; and bi the weies of ech man he schal restore to hym.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 For verili God schal not condempne with out cause; nether Almyyti God schal distrie doom.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 What othere man hath he ordeyned on the lond? ether whom hath he set on the world, which he made?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 If God dressith his herte to hym, he schal drawe to hym silf his spirit and blast.
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
15 Ech fleisch schal faile togidere; `and a man schal turne ayen in to aisch.
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 Therfor if thou hast vndurstondyng, here thou that that is seid, and herkne the vois of my speche.
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
17 Whether he that loueth not doom may be maad hool? and hou condempnest thou so myche him, that is iust?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Which seith to the kyng, Thou art apostata; which clepith the duykis vnpitouse, `ethir vnfeithful.
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
19 `Which takith not the persoones of princes, nether knew a tyraunt, whanne he stryuede ayens a pore man; for alle men ben the werk of hise hondis.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 Thei schulen die sudeynli, and at mydnyyt puplis schulen be troblid, `ethir schulen be bowid, as othere bookis han; and schulen passe, and schulen take `awei `a violent man with out hond.
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
21 For the iyen of God ben on the weies of men, and biholdith alle goyngis of hem.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 No derknessis ben, and no schadewe of deeth is, that thei, that worchen wickidnesse, be hid there;
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
23 for it is `no more in the power of man, that he come to God in to doom.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 God schal al to-breke many men and vnnoumbrable; and schal make othere men to stonde for hem.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 For he knowith the werkis of hem; therfor he schal brynge yn niyt, and thei schulen be al to-brokun.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 He smoot hem, as vnpitouse men, in the place of seinge men.
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 Whiche yeden awei fro hym bi `castyng afore, and nolden vndurstonde alle hise weies.
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 That thei schulden make the cry of a nedi man to come to hym, and that he schulde here the vois of pore men.
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
29 For whanne he grauntith pees, who is that condempneth? Sithen he hidith his cheer, who is that seeth hym? And on folkis and on alle men `he hath power `to do siche thingis.
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
30 Which makith `a man ypocrite to regne, for the synnes of the puple.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 Therfor for Y haue spoke to God, also Y schal not forbede thee.
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 If Y erride, teche thou me; if Y spak wickidnesse, Y schal no more adde.
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
33 Whether God axith that wickidnesse of thee, for it displeside thee? For thou hast bigunne to speke, and not Y; that if thou knowist ony thing betere, speke thou.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
34 Men vndurstondynge, speke to me; and a wise man, here me.
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 Forsothe Joob spak folili, and hise wordis sownen not techyng.
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 My fadir, be Joob preuede `til to the ende; ceesse thou not fro the man of wickidnesse,
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 `that addith blasfemye ouer hise synnes. Be he constreyned among vs in the meene tyme; and thanne bi hise wordis stire he God to the doom.
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
