Job 33
1 Therfor, Joob, here thou my spechis, and herkene alle my wordis.
Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
2 Lo! Y haue openyd my mouth, my tunge schal speke in my chekis.
Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
3 Of symple herte ben my wordis, and my lippis schulen speke clene sentence.
mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
4 The spirit of God made me, and the brething of Almyyti God quykenyde me.
Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
5 If thou maist, answere thou to me, and stoonde thou ayens my face.
Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
6 Lo! God made me as and thee; and also Y am formyd of the same cley.
Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
7 Netheles my myracle make thee not afeerd, and myn eloquence be not greuouse to thee.
Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
8 Therfor thou seidist in myn eeris, and Y herde the vois of thi wordis;
Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
9 Y am cleene, and with out gilt, and vnwemmed, and wickidnesse is not in me.
»Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
10 `For God foond querels in me, therfor he demyde me enemy to hym silf.
men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
11 He hath set my feet in a stok; he kepte alle my pathis.
han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
12 Therfor this thing it is, in which thou art not maad iust; Y schal answere to thee, that God is more than man.
Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
13 Thou stryuest ayenus God, that not at alle wordis he answeride to thee.
Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
14 God spekith onys, and the secounde tyme he rehersith not the same thing.
Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
15 God spekith bi a dreem in the visioun of nyyt, whanne sleep fallith on men, and thei slepen in the bed.
I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
16 Thanne he openith the eeris of men, and he techith hem, `and techith prudence;
da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
17 that he turne awei a man fro these thingis whiche he made, and delyuere hym fro pride; delyuerynge his soule fro corrupcioun,
for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
18 and his lijf, that it go not in to swerd.
holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
19 Also God blameth a synnere bi sorewe in the bed, and makith alle the boonys of hym `to fade.
Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
20 Breed is maad abhomynable to hym in his lijf, and mete desirable `bifor to his soule.
Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 His fleisch schal faile for rot, and hise boonys, that weren hilid, schulen be maad nakid.
hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
22 His soule schal neiye to corrupcioun, and his lijf to thingis `bryngynge deeth.
hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
23 If an aungel, oon of a thousynde, is spekynge for hym, that he telle the equyte of man, God schal haue mercy on hym,
Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
24 and schal seie, Delyuere thou hym, that he go not doun in to corrupcioun; Y haue founde in what thing Y schal do merci to hym.
og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
25 His fleisch is wastid of turmentis; turne he ayen to the daies of his yonge wexynge age.
da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
26 He schal biseche God, and he schal be quemeful to hym; and he schal se his face in hertly ioye, and he schal yelde to man his riytfulnesse.
Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
27 He schal biholde men, and he schal seie, Y haue synned, and verili Y haue trespassid; and Y haue not resseyued, as Y was worthi.
Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
28 For he delyueride his soule, that it schulde not go in to perischyng, but that he lyuynge schulde se liyt.
Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
29 Lo! God worchith alle these thingis in thre tymes bi alle men;
Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
30 that he ayen clepe her soulis fro corrupcioun, and liytne in the liyt of lyuynge men.
for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
31 Thou, Joob, perseyue, and here me, and be thou stille, the while Y speke.
Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
32 Sotheli if thou hast what thou schalt speke, answere thou to me, speke thou; for Y wole, that thou appere iust.
Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
33 That if thou hast not, here thou me; be thou stille, and Y schal teche thee wisdom.
hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
