Job 32
1 Forsothe these thre men leften of to answere Joob, for he semyde a iust man to hem.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 And Helyu, the sone of Barachel Buzites, of the kynrede of Ram, was wrooth, and hadde indignacioun; forsothe he was wrooth ayens Joob, for he seide hym silf to be iust bifor God.
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 Sotheli Helyu hadde indignacioun ayens the thre frendis of hym, for thei hadden not founde resonable answere, but oneli hadde condempned Joob.
og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Therfor Helyu abood Joob spekynge, for thei, that spaken, weren eldere men.
Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 But whanne he hadde seyn, that thre men myyten not answere, he was wrooth greetly.
men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 And Helyu, the sone of Barachel Buzites, answeride, and seyde, Y am yongere in tyme, sotheli ye ben eldere; therfor with heed holdun doun Y dredde to schewe to you my sentence.
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 For Y hopide that lengere age schulde speke, and that the multitude of yeeris schulden teche wisdom.
jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
8 But as Y se, spirit is in men, and the enspiryng `ether reuelacioun, of Almyyti God yyueth vndurstondyng.
Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
9 Men of long lijf ben not wise, and elde men vndurstonden not doom.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 Therfor Y schal seie, Here ye me, and Y also schal schewe my kunnyng to you.
derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
11 For Y abood youre wordis, Y herde youre prudence, as long as ye dispuytiden in youre wordis.
Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 And as long as Y gesside you to seie ony thing, Y bihelde; but as Y se, `noon is of you, that may repreue Joob, and answere to hise wordis;
jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
13 lest perauenture ye seien, We han founde wisdom; God, and not man, hath cast hym awei.
Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
14 Joob spak no thing to me, and Y not bi youre wordis schal answere hym.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 Thei dredden, and answeriden no more, and token awei speche fro hem silf.
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 Therfor for Y abood, and thei spaken not, thei stoden, and answeriden no more; also Y schal answere my part,
Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
17 and Y schal schewe my kunnyng.
Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
18 For Y am ful of wordis, and the spirit of my wombe, `that is, mynde, constreyneth me.
Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
19 Lo! my wombe is as must with out `spigot, ether a ventyng, that brekith newe vessels.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 Y schal speke, and brethe ayen a litil; Y schal opene my lippis, and Y schal answere.
tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
21 Y schal not take the persoone of man, and Y schal not make God euene to man.
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 For Y woot not hou long Y schal abide, and if my Makere take me awei `after a litil tyme.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
