Job 31

1 I made couenaunt with myn iyen, that Y schulde not thenke of a virgyn.

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;

2 For what part schulde God aboue haue in me, and eritage Almyyti God of hiye thingis?

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

3 Whether perdicioun is not to a wickid man, and alienacioun of God is to men worchynge wickidnesse?

Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?

4 Whether he biholdith not my weies, and noumbrith alle my goyngis?

Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 If Y yede in vanyte, and my foot hastide in gile,

Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —

6 God weie me in a iust balaunce, and knowe my symplenesse.

paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —

7 If my step bowide fro the weie; if myn iye suede myn herte, and a spotte cleuede to myn hondis;

er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

8 sowe Y, and another ete, and my generacioun be drawun out bi the root.

da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

9 If myn herte was disseyued on a womman, and if Y settide aspies at the dore of my frend; my wijf be the hoore of anothir man,

Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

10 and othir men be bowid doun on hir.

saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

11 For this is vnleueful, and the moost wickidnesse.

Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,

12 Fier is deourynge `til to wastyng, and drawynge vp bi the roote alle generaciouns.

ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

13 If Y dispiside to take doom with my seruaunt and myn hand mayde, whanne thei stryueden ayens me.

Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,

14 What sotheli schal Y do, whanne God schal rise to deme? and whanne he schal axe, what schal Y answere to hym?

hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?

15 Whether he, that wrouyte also hym, made not me in the wombe, and o God formede me in the wombe?

Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

16 If Y denyede to pore men that, that thei wolden, and if Y made the iyen of a wydewe to abide;

Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 if Y aloone eet my mussel, and a faderles child eet not therof;

var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —

18 for merciful doyng encreesside with me fro my yong childhed, and yede out of my modris wombe with me;

nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

19 if Y dispiside a man passynge forth, for he hadde not a cloth, and a pore man with out hilyng;

Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —

20 if hise sidis blessiden not me, and was not maad hoot of the fleeces of my scheep;

visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.

21 if Y reiside myn hond on a fadirles child, yhe, whanne Y siy me the hiyere in the yate;

Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,

22 my schuldre falle fro his ioynt, and myn arm with hise boonys be al to-brokun.

saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!

23 For euere Y dredde God, as wawis wexynge gret on me; and `Y myyte not bere his birthun.

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!

24 If Y gesside gold my strengthe, and if Y seide to purid gold, Thou art my trist;

Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

25 if Y was glad on my many ritchessis, and for myn hond foond ful many thingis;

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,

26 if Y siy the sunne, whanne it schynede, and the moone goynge clereli;

saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,

27 and if myn herte was glad in priuyte, and if Y kisside myn hond with my mouth;

og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —

28 which is the moost wickidnesse, and deniyng ayens hiyeste God;

ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

29 if Y hadde ioye at the fallyng of hym, that hatide me, and if Y ioide fulli, that yuel hadde founde hym;

Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —

30 for Y yaf not my throte to do synne, that Y schulde asaile and curse his soule;

nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.

31 if the men of my tabernacle seiden not, Who yyueth, that we be fillid of hise fleischis? a pilgryme dwellide not with outforth;

Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —

32 my dore was opyn to a weiegoere;

nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.

33 if Y as man hidde my synne, and helide my wickidnesse in my bosum;

Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet

34 if Y dredde at ful greet multitude, and if dispisyng of neyyboris made me aferd; and not more Y was stille, and yede not out of the dore;

af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —

35 who yyueth an helpere to me, that Almyyti God here my desire? that he that demeth,

Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

36 write a book, that Y bere it in my schuldre, and cumpasse it as a coroun to me?

Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

37 Bi alle my degrees Y schal pronounce it, and Y schal as offre it to the prynce.

svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

38 If my lond crieth ayens me, and hise forewis wepen with it;

Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,

39 if Y eet fruytis therof with out money, and Y turmentide the soule of erthetileris of it;

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

40 a brere growe to me for wheete, and a thorn for barli.

saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.