Job 31

1 I made couenaunt with myn iyen, that Y schulde not thenke of a virgyn.

Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

2 For what part schulde God aboue haue in me, and eritage Almyyti God of hiye thingis?

Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

3 Whether perdicioun is not to a wickid man, and alienacioun of God is to men worchynge wickidnesse?

Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

4 Whether he biholdith not my weies, and noumbrith alle my goyngis?

Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 If Y yede in vanyte, and my foot hastide in gile,

Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

6 God weie me in a iust balaunce, and knowe my symplenesse.

— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

7 If my step bowide fro the weie; if myn iye suede myn herte, and a spotte cleuede to myn hondis;

dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

8 sowe Y, and another ete, and my generacioun be drawun out bi the root.

Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

9 If myn herte was disseyued on a womman, and if Y settide aspies at the dore of my frend; my wijf be the hoore of anothir man,

Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

10 and othir men be bowid doun on hir.

Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

11 For this is vnleueful, and the moost wickidnesse.

Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

12 Fier is deourynge `til to wastyng, and drawynge vp bi the roote alle generaciouns.

thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

13 If Y dispiside to take doom with my seruaunt and myn hand mayde, whanne thei stryueden ayens me.

Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

14 What sotheli schal Y do, whanne God schal rise to deme? and whanne he schal axe, what schal Y answere to hym?

— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

15 Whether he, that wrouyte also hym, made not me in the wombe, and o God formede me in the wombe?

har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

16 If Y denyede to pore men that, that thei wolden, and if Y made the iyen of a wydewe to abide;

dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 if Y aloone eet my mussel, and a faderles child eet not therof;

og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

18 for merciful doyng encreesside with me fro my yong childhed, and yede out of my modris wombe with me;

— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

19 if Y dispiside a man passynge forth, for he hadde not a cloth, and a pore man with out hilyng;

dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

20 if hise sidis blessiden not me, and was not maad hoot of the fleeces of my scheep;

dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

21 if Y reiside myn hond on a fadirles child, yhe, whanne Y siy me the hiyere in the yate;

dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

22 my schuldre falle fro his ioynt, and myn arm with hise boonys be al to-brokun.

Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

23 For euere Y dredde God, as wawis wexynge gret on me; and `Y myyte not bere his birthun.

Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

24 If Y gesside gold my strengthe, and if Y seide to purid gold, Thou art my trist;

Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

25 if Y was glad on my many ritchessis, and for myn hond foond ful many thingis;

dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

26 if Y siy the sunne, whanne it schynede, and the moone goynge clereli;

dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

27 and if myn herte was glad in priuyte, and if Y kisside myn hond with my mouth;

og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

28 which is the moost wickidnesse, and deniyng ayens hiyeste God;

— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

29 if Y hadde ioye at the fallyng of hym, that hatide me, and if Y ioide fulli, that yuel hadde founde hym;

dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

30 for Y yaf not my throte to do synne, that Y schulde asaile and curse his soule;

— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

31 if the men of my tabernacle seiden not, Who yyueth, that we be fillid of hise fleischis? a pilgryme dwellide not with outforth;

dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

32 my dore was opyn to a weiegoere;

— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

33 if Y as man hidde my synne, and helide my wickidnesse in my bosum;

dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

34 if Y dredde at ful greet multitude, and if dispisyng of neyyboris made me aferd; and not more Y was stille, and yede not out of the dore;

fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

35 who yyueth an helpere to me, that Almyyti God here my desire? that he that demeth,

Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

36 write a book, that Y bere it in my schuldre, and cumpasse it as a coroun to me?

sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

37 Bi alle my degrees Y schal pronounce it, and Y schal as offre it to the prynce.

Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

38 If my lond crieth ayens me, and hise forewis wepen with it;

Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

39 if Y eet fruytis therof with out money, and Y turmentide the soule of erthetileris of it;

dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

40 a brere growe to me for wheete, and a thorn for barli.

Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.