Job 3
1 Aftir these thingis Joob openyde his mouth,
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 and curside his dai, and seide, Perische the dai in which Y was borun,
og Job tog til Orde og sagde:
3 and the nyyt in which it was seid, The man is conceyued.
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
4 Thilke dai be turnede in to derknessis; God seke not it aboue, and be it not in mynde, nethir be it liytned with liyt.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
5 Derknessis make it derk, and the schadewe of deeth and myist occupie it; and be it wlappid with bittirnesse.
Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Derk whirlwynde holde that niyt; be it not rikynyd among the daies of the yeer, nethir be it noumbrid among the monethes.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
7 Thilke nyyt be soleyn, and not worthi of preisyng.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Curse thei it, that cursen the dai, that ben redi to reise Leuyathan.
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
9 Sterris be maad derk with the derknesse therof; abide it liyt, and se it not, nethir the bigynnyng of the morwetid risyng vp.
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
10 For it closide not the doris of the wombe, that bar me, nethir took awei yuels fro min iyen.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 Whi was not Y deed in the wombe? whi yede Y out of the wombe, and perischide not anoon?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
12 Whi was Y takun on knees? whi was Y suclid with teetis?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 For now Y slepynge schulde be stille, and schulde reste in my sleep,
Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
14 with kyngis, and consuls of erthe, that bilden to hem soleyn places;
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 ethir with prynces that han gold in possessioun, and fillen her housis with siluer;
blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 ethir as a `thing hid not borun Y schulde not stonde, ethir whiche conseyued sien not liyt.
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 There wickid men ceessiden of noise, and there men maad wery of strengthe restiden.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 And sum tyme boundun togidere with out disese thei herden not the voys of the wrongful axere.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 A litil man and greet man be there, and a seruaunt free fro his lord.
små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 Whi is liyt youun to the wretche, and lijf to hem that ben in bitternesse of soule?
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 Whiche abiden deeth, and it cometh not;
dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 as men diggynge out tresour and ioien greetly, whanne thei han founde a sepulcre?
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
23 Whi is liyt youun to a man, whos weie is hid, and God hath cumpassid hym with derknessis?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Bifore that Y ete, Y siyhe; and as of watir flowynge, so is my roryng.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
25 For the drede, which Y dredde, cam to me; and that, that Y schamede, bifelde.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Whether Y dissymilide not? whether Y was not stille? whether Y restide not? and indignacioun cometh on me.
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!
