Job 27
1 Also Joob addide, takynge his parable, and seide,
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 God lyueth, that hath take awey my doom, and Almyyti God, that hath brouyt my soule to bitternesse.
"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 For as long as breeth is in me, and the spirit of God is in my nose thirlis,
Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
4 my lippis schulen not speke wickidnesse, nether my tunge schal thenke a leesyng.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Fer be it fro me, that Y deme you iust; til Y faile, Y schal not go awei fro myn innocence.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Y schal not forsake my iustifiyng, which Y bigan to holde; for myn herte repreueth me not in al my lijf.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 As my wickid enemy doth; myn aduersarie is as wickid.
Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 For what is the hope of an ypocrite, if he rauyschith gredili, and God delyuerith not his soule?
Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 Whether God schal here the cry of hym, whanne angwisch schal come on hym?
Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
10 ether whether he may delite in Almyyti God, and inwardli clepe God in al tyme?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
11 Y schal teche you bi the hond of God, what thingis Almyyti God hath; and Y schal not hide.
Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Lo! alle ye knowen, and what speken ye veyn thingis with out cause?
se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
13 This is the part of a wickid man anentis God, and the eritage of violent men, ether rauenours, whiche thei schulen take of Almyyti God.
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
14 If hise children ben multiplied, thei schulen be slayn in swerd; and hise sones sones schulen not be fillid with breed.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Thei, that ben residue of hym, schulen be biried in perischyng; and the widewis of hym schulen not wepe.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 If he gaderith togidere siluer as erthe, and makith redi clothis as cley;
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
17 sotheli he made redi, but a iust man schal be clothid in tho, and an innocent man schal departe the siluer.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 As a mouyte he hath bildid his hous, and as a kepere he made a schadewyng place.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 A riche man, whanne he schal die, schal bere no thing with hym; he schal opene hise iyen, and he schal fynde no thing.
han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
20 Pouert as water schal take hym; and tempeste schal oppresse hym in the nyyt.
Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Brennynge wynd schal take hym, and schal do awei; and as a whirlewynd it schal rauysche hym fro his place.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 He schal sende out turmentis on hym, and schal not spare; he fleynge schal `fle fro his hond.
Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
23 He schal streyne hise hondis on him, and he schal hisse on hym, and schal biholde his place.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
