Job 24
1 Tymes ben not hid fro Almyyti God; sotheli thei that knowen hym, knowen not hise daies.
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
2 Othere men turneden ouer the termes of neiyboris eritage, thei token awei flockis, and fedden tho.
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
3 Thei driueden awei the asse of fadirlesse children, and token awei the cow of a widewe for a wed.
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4 Thei distrieden the weie of pore men, and thei oppressiden togidere the mylde men of erthe.
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
5 Othere men as wielde assis in deseert goon out to her werk; and thei waken to prey, and bifor maken redy breed to her children.
Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
6 Thei kitten doun a feeld not hern, and thei gaderen grapis of his vyner, whom thei han oppressid bi violence.
De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
7 Thei leeuen men nakid, and taken awei the clothis, to whiche men is noon hiling in coold;
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
8 whiche men the reynes of munteyns weeten, and thei han noon hilyng, and biclippen stoonys.
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
9 Thei diden violence, and robbiden fadirles and modirles children; and thei spuyliden, `ether robbiden, the comynte of pore men.
- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
10 Thei token awey eeris of corn fro nakid men, and goynge with out cloth, and fro hungry men.
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11 Thei weren hid in myddai among the heepis of tho men, that thirsten, whanne the presses ben trodun.
mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
12 Thei maden men of citees to weile, and the soulis of woundid men schulen crye; and God suffrith it not to go awei vnpunyschid.
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13 Thei weren rebel to liyt; thei knewen not the weyes therof, nether thei turneden ayen bi the pathis therof.
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
14 A mansleere risith ful eerli, and sleeth a nedi man, and a pore man; sotheli bi nyyt he schal be as a nyyt theef.
Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15 The iye of avouter kepith derknesse, and seith, An yye schal not se me; and he schal hile his face.
Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16 Thei mynen housis in derknessis, as thei seiden togidere to hem silf in the dai; and thei knewen not liyt.
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
17 If the morewtid apperith sudeynli, thei demen the schadewe of deth; and so thei goon in derknessis as in liyt.
For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
18 He is vnstablere than the face of the water; his part in erthe be cursid, and go he not bi the weie of vyneris.
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
19 Passe he to ful greet heete fro the watris of snowis, and the synne of hym `til to hellis. (Sheol h7585)
Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol h7585)
20 Merci foryete hym; his swetnesse be a worm; be he not in mynde, but be he al to-brokun as `a tre vnfruytful.
Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
21 For he fedde the bareyn, and hir that childith not, and he dide not wel to the widewe.
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22 He drow doun stronge men in his strengthe; and whanne he stondith in `greet state, he schal not bileue to his lijf.
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
23 God yaf to hym place of penaunce, and he mysusith that in to pride; for the iyen of God ben in the weies of that man.
han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
24 Thei ben reisid at a litil, and thei schulen not stonde; and thei schulen be maad low as alle thingis, and thei schulen be takun awei; and as the hyynessis of eeris of corn thei schulen be al to-brokun.
Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25 That if it is not so, who may repreue me, that Y liede, and putte my wordis bifor God?
Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
