Job 23
1 Sotheli Joob answeride, and seide,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Now also my word is in bitternesse, and the hond of my wounde is agreggid on my weilyng.
"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
3 Who yyueth to me, that Y knowe, and fynde hym, and come `til to his trone?
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
4 Y schal sette doom bifor hym, and Y schal fille my mouth with blamyngis;
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
5 that Y kunne the wordis, whiche he schal answere to me, and that Y vnderstonde, what he schal speke to me.
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
6 Y nyle, that he stryue with me bi greet strengthe, nether oppresse me with the heuynesse of his greetnesse.
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
7 Sette he forth equite ayens me, and my doom come perfitli to victorie.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
8 If Y go to the eest, God apperith not; if Y go to the west, Y schal not vndurstonde hym; if Y go to the left side,
Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
9 what schal Y do? Y schal not take hym; if Y turne me to the riyt side, Y schal not se hym.
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
10 But he knowith my weie, and he schal preue me as gold, that passith thorouy fier.
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
11 My foot suede hise steppis; Y kepte his weie, and Y bowide not awey fro it.
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
12 Y yede not awei fro the comaundementis of hise lippis; and Y hidde in my bosum the wordis of his mouth.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
13 For he is aloone, and no man may turne awei hise thouytis; and what euer thing he wolde, his wille dide this thing.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
14 Whanne he hath fillid his wille in me, also many othere lijk thingis ben redi to hym.
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
15 And therfor Y am disturblid of his face, and Y biholdynge hym am anguyschid for drede.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
16 God hath maad neische myn herte, and Almyyti God hath disturblid me.
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
17 For Y perischide not for derknessis neiyynge; nethir myist hilide my face.
thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.
