Job 23
1 Sotheli Joob answeride, and seide,
Men Job svarede og sagde:
2 Now also my word is in bitternesse, and the hond of my wounde is agreggid on my weilyng.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Who yyueth to me, that Y knowe, and fynde hym, and come `til to his trone?
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 Y schal sette doom bifor hym, and Y schal fille my mouth with blamyngis;
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 that Y kunne the wordis, whiche he schal answere to me, and that Y vnderstonde, what he schal speke to me.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Y nyle, that he stryue with me bi greet strengthe, nether oppresse me with the heuynesse of his greetnesse.
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 Sette he forth equite ayens me, and my doom come perfitli to victorie.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 If Y go to the eest, God apperith not; if Y go to the west, Y schal not vndurstonde hym; if Y go to the left side,
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 what schal Y do? Y schal not take hym; if Y turne me to the riyt side, Y schal not se hym.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 But he knowith my weie, and he schal preue me as gold, that passith thorouy fier.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 My foot suede hise steppis; Y kepte his weie, and Y bowide not awey fro it.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 Y yede not awei fro the comaundementis of hise lippis; and Y hidde in my bosum the wordis of his mouth.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 For he is aloone, and no man may turne awei hise thouytis; and what euer thing he wolde, his wille dide this thing.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 Whanne he hath fillid his wille in me, also many othere lijk thingis ben redi to hym.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 And therfor Y am disturblid of his face, and Y biholdynge hym am anguyschid for drede.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 God hath maad neische myn herte, and Almyyti God hath disturblid me.
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 For Y perischide not for derknessis neiyynge; nethir myist hilide my face.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
