Job 17
1 Mi spirit schal be maad feble; my daies schulen be maad schort, and oneli the sepulcre is left to me.
Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 Y have not synned, and myn iye dwellith in bittirnessis.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.
3 Lord, delyuere thou me, and sette thou me bisidis thee; and the hond of ech fiyte ayens me.
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?
4 Thou hast maad the herte of hem fer fro doctryn, `ethir knowyng of treuthe; therfor thei schulen not be enhaunsid.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 He bihetith prey to felowis, and the iyen of hise sones schulen faile.
den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 He hath set as in to a prouerbe of the comyn puple, and his saumple bifor hem.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 Myn `iye dasewide at indignacioun; and my membris ben dryuun as in to nouyt.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 Iust men schulen wondre on this thing; and an innocent schal be reisid ayens an ypocrite.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 And a iust man schal holde his weie, and he schal adde strengthe to clene hondis.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.
10 Therfor alle `ye be conuertid, and come ye; and Y schal not fynde in you ony wiys man.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!
11 My daies ben passid; my thouytis ben scaterid, turmentynge myn herte.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 Tho han turned the nyyt `in to day; and eft aftir derknessis hope liyt.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 If Y `susteyne, ether suffre pacientli, helle is myn hous; and Y haue arayede my bed in derknessis. (Sheol h7585)
vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
14 Y seide to rot, Thou art my fadur; and to wormes, Ye ben my modir and my sister.
Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.
15 Therfor where is now myn abidyng? and who biholdith my pacience?
Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?
