Job 16
1 Forsothe Joob answeride, and seide, Y `herde ofte siche thingis;
Så tog Job til Orde og svarede:
2 alle ye ben heuy coumfortouris.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Whether wordis ful of wynd schulen haue an ende? ether ony thing is diseseful to thee, if thou spekist?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 Also Y myyte speke thingis lijk to you, and `Y wolde, that youre soule were for my soule; and Y wolde coumfort you by wordis, and Y wolde moue myn heed on you;
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 Y wolde make you stronge bi my mouth, and Y wolde moue lippis as sparynge you.
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 But what schal Y do? If Y speke, my sorewe restith not; and if Y am stille, it goith not awei fro me.
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 But now my sorewe hath oppressid me, and alle my lymes ben dryuun in to nouyt.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 My ryuelyngis seien witnessyng ayens me, and a fals spekere is reisid ayens my face, and ayenseith me.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 He gaderide togidere his woodnesse in me, and he manaasside me, and gnastide ayens me with his teeth; myn enemye bihelde me with ferdful iyen.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 Thei openyden her mouthis on me, and thei seiden schenschip, and smytiden my cheke; and thei ben fillid with my peynes.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 God hath closid me togidere at the wickid, and hath youe me to the hondis of wickid men.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 Y thilke riche man and famouse sum tyme, am al to brokun sudeynli; `he helde my nol; he hath broke me, and hath set me as in to a signe.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 He hath cumpasside me with hise speris, he woundide togidere my leendis; he sparide not, and schedde out myn entrails in to the erthe.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 He beet me with wounde on wounde; he as a giaunt felde in on me.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 Y sewide togidere a sak on my skyn; and Y hilide my fleisch with aische.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 My face bolnyde of wepynge, and myn iyeliddis wexiden derke.
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 Y suffride these thingis with out wickidnesse of myn hond, `that is, werk, whanne Y hadde cleene preieris to God.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 Erthe, hile thou not my blood, and my cry fynde not in thee a place of hidyng.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 `For, lo! my witnesse is in heuene; and the knowere of my consience is in hiye places.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 A! my frendis, ful of wordis, myn iye droppith to God.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 And `Y wolde, that a man were demed so with God, as the sone of man is demed with his felowe.
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 `For lo! schorte yeeris passen, and Y go a path, bi which Y schal not turne ayen.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
