Job 13
1 Lo! myn iye siy alle thingis, and myn eere herde; and Y vndurstood alle thingis.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Euene with youre kunnyng also Y kan, and Y am not lowere than ye.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 But netheles Y schal speke to Almyyti God, and Y coueite to dispute with God;
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 and firste Y schewe you makeris of leesyng, and louyeris of weyward techyngis.
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 And `Y wolde that ye weren stille, that ye weren gessid to be wise men.
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Therfor here ye my chastisyngis; and perseyue ye the doom of my lippis.
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Whether God hath nede to youre leesyng, that ye speke gilis for hym?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Whether ye taken his face, and enforsen to deme for God?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Ethir it schal plese hym, fro whom no thing mai be hid? Whether he as a man schal be disseyued with youre falsnessis?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 He schal repreue you; for ye taken his face in hiddlis.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Anoon as he schal stire hym, he schal disturble you; and his drede schal falle on you.
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Youre mynde schal be comparisound to aische; and youre nollis schulen be dryuun in to clei.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Be ye stille a litil, that Y speke, what euer thing the mynde hath schewid to me.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Whi to-rende Y my fleischis with my teeth, and bere my lijf in myn hondis?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Yhe, thouy God sleeth me, Y schal hope in hym; netheles Y schal preue my weies in his siyt.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 And he schal be my sauyour; for whi ech ypocrite schal not come in his siyt.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Here ye my word, and perseyue ye with eeris derke and harde figuratif spechis.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Yf Y schal be demed, Y woot that Y schal be foundun iust.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Who is he that is demed with me? Come he; whi am Y stille, and am wastid?
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 Do thou not to me twei thingis oneli; and thanne Y schal not be hid fro thi face.
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Make thin hond fer fro me; and thi drede make not me aferd.
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Clepe thou me, and Y schal answere thee; ethir certis Y schal speke, and thou schalt answere me.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Hou grete synnes and wickidnessis haue Y? Schewe thou to me my felonyes, and trespassis.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Whi hidist thou thi face, and demest me thin enemy?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Thou schewist thi myyt ayens a leef, which is rauyschid with the wynd; and thou pursuest drye stobil.
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 For thou writist bitternessis ayens me; and wolt waste me with the synnes of my yong wexynge age.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Thou hast set my foot in a stok, and thou hast kept alle my pathis; and thou hast biholde the steppis of my feet.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 And Y schal be wastid as rot, and as a cloth, which is etun of a mouyte.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
