Job 13
1 Lo! myn iye siy alle thingis, and myn eere herde; and Y vndurstood alle thingis.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 Euene with youre kunnyng also Y kan, and Y am not lowere than ye.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 But netheles Y schal speke to Almyyti God, and Y coueite to dispute with God;
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 and firste Y schewe you makeris of leesyng, and louyeris of weyward techyngis.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 And `Y wolde that ye weren stille, that ye weren gessid to be wise men.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Therfor here ye my chastisyngis; and perseyue ye the doom of my lippis.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Whether God hath nede to youre leesyng, that ye speke gilis for hym?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Whether ye taken his face, and enforsen to deme for God?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Ethir it schal plese hym, fro whom no thing mai be hid? Whether he as a man schal be disseyued with youre falsnessis?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 He schal repreue you; for ye taken his face in hiddlis.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Anoon as he schal stire hym, he schal disturble you; and his drede schal falle on you.
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Youre mynde schal be comparisound to aische; and youre nollis schulen be dryuun in to clei.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Be ye stille a litil, that Y speke, what euer thing the mynde hath schewid to me.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Whi to-rende Y my fleischis with my teeth, and bere my lijf in myn hondis?
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Yhe, thouy God sleeth me, Y schal hope in hym; netheles Y schal preue my weies in his siyt.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 And he schal be my sauyour; for whi ech ypocrite schal not come in his siyt.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Here ye my word, and perseyue ye with eeris derke and harde figuratif spechis.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Yf Y schal be demed, Y woot that Y schal be foundun iust.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Who is he that is demed with me? Come he; whi am Y stille, and am wastid?
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Do thou not to me twei thingis oneli; and thanne Y schal not be hid fro thi face.
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Make thin hond fer fro me; and thi drede make not me aferd.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Clepe thou me, and Y schal answere thee; ethir certis Y schal speke, and thou schalt answere me.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 Hou grete synnes and wickidnessis haue Y? Schewe thou to me my felonyes, and trespassis.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Whi hidist thou thi face, and demest me thin enemy?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Thou schewist thi myyt ayens a leef, which is rauyschid with the wynd; and thou pursuest drye stobil.
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 For thou writist bitternessis ayens me; and wolt waste me with the synnes of my yong wexynge age.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 Thou hast set my foot in a stok, and thou hast kept alle my pathis; and thou hast biholde the steppis of my feet.
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 And Y schal be wastid as rot, and as a cloth, which is etun of a mouyte.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
