< Isaiah 23 >
1 The birthun of Tire. Ye schippis of the see, yelle, for the hous is distried, fro whennus coumfort was wont to come; fro the lond of Cethym, and was schewid to hem.
Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.
2 Be ye stille, that dwellen in the ile, the marchaundie of Sidon; men passynge the see filliden thee in many watris;
Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet,
3 the seed of Nylus is heruest, the flood is the corn therof, and it is maad the marchaundie of hethene men.
de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer.
4 Thou, Sidon, be aschamed, seide the see, the strengthe of the see, and seide, Y trauelide not of child, and Y childide not, and Y nurschide not yonge men, and Y brouyte not fulli virgyns to encreessyng.
Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!"
5 Whanne it schal be herd in Egipt, thei schulen make sorewe, whanne thei heren of Tire.
Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus.
6 Passe ye the sees; yelle ye, that dwellen in the ile.
Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!
7 Whether this citee is not youre, that hadde glorie fro elde daies in his eldnesse? the feet therof schulen lede it fer, to go in pilgrymage.
Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst?
8 Who thouyte this thing on Tire sum tyme crownede, whos marchauntis weren princes, the selleris of marchaundie therof weren noble men of erthe?
Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?
9 The Lord of oostis thouyte this thing, that he schulde drawe doun the pride of al glorie, and that he schulde bringe to schenschipe alle the noble men of erthe.
Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel.
10 Thou douyter of the see, passe thi lond as a flood; a girdil is no more to thee.
Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!
11 It stretchide forth his hond aboue the see, and disturblide rewmes. The Lord sente ayenes Canaan, for to al to-breke the stronge men therof;
Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at jævne Kana'ans Fæstninger.
12 and he seide, Thou maide, the douyter of Sidon, that suffrist caleng, schalt no more adde, that thou haue glorie. Rise thou, and passe ouer the see in to Sechym; there also no reste schal be to thee.
Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!"
13 Lo! the lond of Caldeis, sich a puple was not; Assur foundide that Tyre; thei ledden ouer in to caitifte the strong men therof; thei myneden the housis therof, thei settiden it in to fallyng.
Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.
14 Yelle, ye schippis of the see, for youre strengthe is distried.
Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!
15 And it schal be, in that dai, thou Tire, schalt be in foryetyng bi seuenti yeer, as the daies of o king; but aftir seuenti yeer, as the song of an hoore schal be to Tyre.
På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:
16 Thou hoore, youun to foryetyng, take an harpe, cumpasse the citee; synge thou wel, vse thou ofte a song, that mynde be of thee.
Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"
17 And it schal be, aftir seuenti yeer, the Lord schal visite Tire, and schal brynge it ayen to hise hiris; and eft it schal be, whanne it schal do fornycacioun with alle rewmes of erthe, on the face of erthe.
Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord.
18 And the marchaundies therof and the meedis therof schulen be halewid to the Lord; tho schulen not be hid, nethir schulen be leid vp; for whi the marchaundie therof schal be to hem that dwellen bifore the Lord, that thei ete to fulnesse, and be clothid `til to eldnesse.
Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.