Isaiah 14
1 It is niy that the tyme therof come, and the daies therof schulen not be maad fer; for whi the Lord schal haue merci of Jacob, and he schal chese yit of Israel, and schal make them for to reste on her lond; a comelyng schal be ioyned to them, and schal cleue to the house of Jacob.
Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel. Han lader dem fæste Bo i deres eget Land, og fremmede skal slutte sig til dem og føjes til Jakobs Hus.
2 And puplis schulen holde hem, and schulen brynge hem in to her place. And the hous of Israel schal haue hem in possessioun in to seruauntis and handmaidis on the lond of the Lord; and thei schulen take tho men that token hem, and thei schulen make suget her wrongful axeris.
Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus skal i HERRENS Land tage Folkeslagene i Eje som Trælle og Trælkvinder; de skal gøre dem til Fanger, hvis Fanger de var, og herske over deres Bødler.
3 And it schal be in that dai, whanne God schal yyue to thee reste of thi trauel, and of thi shakyng, and of hard seruage, in which thou seruedist bifore,
Paa den Dag HERREN giver dig Hvile for din Møje og Uro og for den haarde Trældom, der lagdes paa dig,
4 thou schalt take this parable ayens the kyng of Babiloyne, and thou schalt sei, Hou ceesside the wrongful axere, restide tribute?
skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog Bødlen stille, Tvangshuset tyst!
5 The Lord hath al to-broke the staf of wickid men, the yerde of lordis,
HERREN har brudt de gudløses Stok, Herskernes Kæp,
6 that beet puplis in indignacioun, with vncurable wounde, that sugetide folkis in woodnesse, that pursuede cruely.
som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folk med skaanselsløs Tvang.
7 Ech lond restide, and was stille; it was ioiful, and made ful out ioie.
Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel;
8 Also fir trees and cedris of the Liban weren glad on thee; sithen thou sleptist, noon stieth that kittith vs doun.
selv Cypresserne glæder sig over dig, Libanons Cedre: »Siden dit Fald kommer ingen op for at fælde os!«
9 Helle vndur thee is disturblid for the meeting of thi comyng; he schal reise giauntis to thee; alle the princes of erthe han rise fro her seetis, alle the princes of naciouns. (Sheol h7585)
Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde, vækker for din Skyld Dødninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen; (Sheol h7585)
10 Alle thei schulen answere, and thei shulen seie to thee, And thou art woundid as and we, thou art maad lijk vs.
de tager alle til Orde og siger til dig: »Ogsaa du blev kraftløs som vi, du blev vor Lige!«
11 Thi pride is drawun doun to hellis, thi deed careyn felle doun; a mouyte schal be strewyd vndur thee, and thin hilyng schal be wormes. (Sheol h7585)
Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Raaddenskab, dit Tæppe er Orme. (Sheol h7585)
12 A! Lucifer, that risidist eerli, hou feldist thou doun fro heuene; thou that woundist folkis, feldist doun togidere in to erthe.
Nej, at du faldt fra Himlen, du straalende Morgenstjerne, fældet og kastet til Jorden, du Folkebetvinger!
13 Which seidist in thin herte, Y schal stie in to heuene, Y schal enhaunse my seete aboue the staris of heuene; Y schal sitte in the hil of testament, in the sidis of the north.
Du, som sagde i Hjertet: »Jeg stormer Himlen, rejser min Trone deroppe over Guds Stjerner, tager Sæde paa Stævnets Bjerg i yderste Nord,
14 Y schal stie on the hiynesse of cloudis; Y schal be lijk the hiyeste.
stiger op over Skyernes Højder, den Højeste lig« —
ja, ned i Dødsriget styrtes du, nederst i Hulen! (Sheol h7585)
16 Thei that schulen se thee, schulen be bowid doun to thee, and schulen biholde thee. Whether this is the man, that disturblid erthe, that schook togidere rewmes?
Ser man dig, stirrer man paa dig med undrende Blikke: »Er det ham, som fik Jorden til at bæve, Riger til at skælve,
17 that settide the world desert, and distried the citees therof, and openyde not the prisoun to the boundun men of hym?
ham, som gjorde Verden til Ørk og jævnede Byer, ikke gav Fangerne fri til at drage mod Hjemmet?«
18 Alle the kyngis of hethene men, alle slepten in glorie, a man in his hous.
Folkenes Konger hviler med Ære hver i sit Hus,
19 But thou art cast out of thi sepulcre, as an vnprofitable stok, as defoulid with rot; and wlappid with hem that ben slayn with swerd, and yeden doun to the foundement of the lake.
men du er slængt hen uden Grav som et usseligt Foster, dækket af faldne, slagne med Sværd og kastet i Stenbruddets Hul som et nedtraadt Aadsel.
20 As a rotun careyn, thou schalt not haue felouschipe, nethir with hem in sepulture, for thou hast lost thi lond, thou hast slayn the puple; the seed of the worst men schal not be clepid with outen ende.
I Graven samles du ikke med dine Fædre, fordi du ødte dit Land og dræbte dit Folk. Ugerningsmændenes Afkom skal aldrig nævnes.
21 Make ye redi hise sones to sleying, for the wickidnesse of her fadris; thei schulen not rise, nether thei schulen enherite the lond, nether thei schulen fille the face of the roundenesse of citees.
Bered hans Sønner et Blodbad for Faderens Brøde! De skal ikke staa op og indtage Jorden og fylde Verden med Stæder.
22 And Y schal rise on hem, seith the Lord of oostis, and Y schal leese the name of Babyloyne, and the relifs, and generacioun, and seed, seith the Lord.
Jeg staar op imod dem, lyder det fra Hærskarers HERRE, og udrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra HERREN;
23 And Y schal sette that Babiloyne in to possessioun of an irchoun, and in to mareisis of watris; and Y schal swepe it with a beesme, and Y schal stampe, seith the Lord of oostis.
jeg gør det til Rørdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det bort med Undergangens Kost, lyder det fra Hærskarers HERRE.
24 The Lord of oostis swoor, seiynge, Whether it schal not be so, as Y gesside, and it schal bifalle so, as Y tretide in soule?
Hærskarers HERRE har svoret saaledes: Visselig, som jeg har tænkt det, saa skal det ske, og som jeg satte mig for, saa staar det fast:
25 That Y al to-breke the kyng of Assiriens in my lond, and that Y defoule hym in myn hillis; and his yok schal be takun awei fro hem, and his birthun schal be takun awei fro the schuldur of hem.
Jeg knuser Assur i mit Land, nedtramper ham paa mine Bjerge, hans Aag skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra dets Skuldre.
26 This is the councel which Y thouyte on al the lond, and this is the hond stretchid forth on alle folkis.
Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Haand, som er udrakt mod alle Folk.
27 For whi the Lord of oostis hath demed, and who mai make vnstidfaste? and his hond is stretchid forth, and who schal turne it awei?
Thi Hærskarers HERRES Raad, hvo kuldkaster det? Hans udrakte Haand, hvo tvinger vel den tilbage?
28 The birthun of Filisteis. In the yeer wheryne kyng Achas diede, this birthun was maad.
I Kong Akaz's Dødsaar kom dette Udsagn:
29 Al thou Filistea, be not glad, for the yerde of thi smytere is maad lesse; for whi a cocatrice schal go out of the roote of an eddre, and his seed schal soupe up a brid.
Glæd dig ej, hele Filisterland, at Kæppen, der slog dig, er brudt! Thi af Slangerod kommer en Øgle, dens Frugt er en flyvende Drage.
30 And the firste gendrid of pore men schulen be fed, and pore men schulen reste feithfuli; and Y schal make thi throte to perisch in hungur, and Y schal sle thi relifs.
Paa min Vang skal de ringe græsse, de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, slaar jeg ihjel.
31 Yelle, thou yate; cry, thou citee, al Filistea is cast doun; for whi smoke schal come fro the north, and noon is that schal ascape his oost.
Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland! Thi nordenfra kommer Røg, i Fjendeskaren nøler ingen.
32 And what schal be answerid to the messangeris of folk? for the Lord hath foundid Sion, and the pore men of his puple schulen hope in hym.
Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN har grundfæstet Zion, og de arme i hans Folk søger Tilflugt der.
