Hebrews 11
1 But feith is the substaunce of thingis that ben to be hopid, and an argument of thingis not apperynge.
Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
2 And in this feith elde men han gete witnessyng.
Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
3 Bi feith we vndurstonden that the worldis weren maad bi Goddis word, that visible thingis weren maad of vnuysible thingis. (aiōn g165)
Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, saa det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. (aiōn g165)
4 Bi feith Abel offride a myche more sacrifice than Caym to God, bi which he gat witnessyng to be iust, for God bar witnessyng to hise yiftis; and bi that feith he deed spekith yit.
Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.
5 Bi feith Ennok was translatid, that he schulde not se deth; and he was not foundun, for the Lord translatide him. For bifore translacioun he hadde witnessing that he pleside God.
Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han faaet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.
6 And it is impossible to plese God without feith. For it bihoueth that a man comynge to God, bileue that he is, and that he is rewardere to men that seken hym.
Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gad, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
7 Bi feith Noe dredde, thorouy answere takun of these thingis that yit weren not seyn, and schapide a schip in to the helthe of his hous; bi which he dampnede the world, and is ordeyned eir of riytwisnesse, which is bi feith.
Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke saas, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.
8 By feith he that is clepid Abraham, obeiede to go out in to a place, whiche he schulde take in to eritage; and he wente out, not witinge whidur he schulde go.
Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
9 Bi feith he dwelte in the loond of biheest, as in an alien loond, dwellynge in litle housis with Ysaac and Jacob, euene heiris of the same biheest.
Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
10 For he abood a citee hauynge foundementis, whos crafti man and maker is God.
thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
11 Bi feith also the ilke Sara bareyn, took vertu in consceyuyng of seed, yhe, ayen the tyme of age; for sche bileuede hym trewe, that hadde bihiyte.
Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
12 For which thing of oon, and yit nyy deed, ther ben borun as sterris of heuene in multitude, and as grauel that is at the see side out of noumbre.
Derfor avledes der ogsaa af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
13 Bi feith alle these ben deed, whanne the biheestis weren not takun, but thei bihelden hem afer, and gretynge hem wel, and knoulechide that thei weren pilgryms, and herboryd men on the erthe.
I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.
14 And thei that sayn these thingis, signifien that thei sechen a cuntre.
De, som sige saadant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.
15 `If thei hadden hadde mynde of the ilke, of which thei wenten out, thei hadden tyme of turnyng ayen;
Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgaaede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
16 but now thei desiren a betere, that is to seie, heuenli. Therfor God is not confoundid to be clepid the God of hem; for he made redi to hem a citee.
men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.
17 Bi feith Abraham offride Ysaac, whanne he was temptid; and he offride the oon bigetun, whych had takun the biheestis;
Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den enbaarne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,
18 to whom it was seid, For in Ysaac the seed schal be clepid to thee.
til hvem der var sagt: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig;”
19 For he demyde, that God is myyti to reise hym, yhe, fro deth; wherfor he took hym also in to a parable.
thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo ogsaa lignelsesvis fik ham tilbage.
20 Bi feith also of thingis to comynge, Ysaac blesside Jacob and Esau.
Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angaaende kommende Ting.
21 Bi feith Jacob diynge blesside alle the sones of Joseph, and onouride the hiynesse of his yerde.
Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
22 Bi feith Joseph dyynge hadde mynde of the passyng forth of the children of Israel, and comaundide of hise boonys.
Ved Tro talte Josef paa sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
23 Bi feith Moyses borun, was hid thre monethis of his fadir and modir, for that thei seiyen the yonge child fair; and thei dredden not the maundement of the king.
Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
24 Bi feith Moises was maad greet, and denyede that he was the sone of Faraos douytir,
Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter
25 and chees more to be turmentid with the puple of God, than to haue myrthe of temporal synne;
og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,
26 demynge the repreef of Crist more richessis than the tresours of Egipcians; for he bihelde in to the rewarding.
idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.
27 Bi feith he forsook Egipt, and dredde not the hardynesse of the king; for he abood, as seinge hym that was vnuysible.
Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.
28 Bi feith he halewide pask, and the scheding out of blood, that he that distriede the firste thingis of Egipcians, schulde not touche hem.
Ved Tro har han indstiftet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
29 Bi feith thei passiden the reed see, as bi drye lond, which thing Egipcians asaiynge weren deuourid.
Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpaa.
30 Bi feith the wallis of Jerico felden doun, bi cumpassyng of seuene daies.
Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgaaede i syv Dage.
31 Bi feith Raab hoor resseyuede the aspieris with pees, and perischide not with vnbileueful men.
Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
32 And what yit schal Y seie? For tyme schal faile to me tellynge of Gedeon, Barak, Sampson, Jepte, Dauid, and Samuel, and of othere prophetis;
Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
33 whiche bi feith ouercamen rewmes, wrouyten riytwisnesse, gaten repromyssiouns; thei stoppiden the mouthis of liouns,
som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,
34 thei quenchiden the feersnesse of fier, thei dryueden awei the egge of swerd, thei coueriden of sijknesse, thei weren maad strong in batel, thei turneden the oostis of aliens.
slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
35 Wymmen resseyueden her deed children fro deth to lijf; but othere weren holdun forth, not takinge redempcioun, that thei schulden fynde a betere ayenrising.
Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte paa Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de maatte opnaa en bedre Opstandelse.
36 And othere asaieden scornyngis and betingis, more ouer and boondis and prisouns.
Andre maatte friste Forhaanelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
37 Thei weren stoned, thei weren sawid, thei weren temptid, thei weren deed in sleyng of swerd. Thei wenten aboute in broc skynnes, and in skynnes of geet, nedi, angwischid, turmentid;
de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede
38 to whiche the world was not worthi. Thei erriden in wildernessis, in mounteynes and dennes, and caues of the erthe.
(dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
39 And alle these, preued bi witnessing of feith, token not repromyssioun;
Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,
40 for God purueiede sum betere thing for vs, that thei schulden not be maad perfit with outen vs.
efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
