Genesis 20

1 Abraham yede forth fro thennus in to the lond of the south, and dwellide bitwixe Cades and Sur, and was a pilgrym in Geraris;

Derpaa brød Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem Kadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.

2 and he seide of Sare, his wijf, Sche is my sistir. Therfor Abymalec, kyng of Gerare, sente, and took hir.

Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Søster, sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.

3 Sotheli God cam to Abymalec bi a sweuene in the nyyt, and seide to hym, Lo! thou schalt die, for the wooman which thou hast take, for sche hath an hosebond.

Men Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten og sagde til ham: »Se, du skal dø for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en anden Mands Hustru!«

4 Forsothe Abymalech touchide not hir; and he seide, Lord, whether thou schalt sle folc vnkunnynge and iust?

Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nær; og han sagde: »Herre, vil du virkelig slaa retfærdige Folk ihjel?

5 Whether he seide not to me, Sche is my sistir, and sche seide, He is my brother? In the symplenesse of myn herte, and in the clennesse of myn hondis Y dide this.

Har han ikke sagt mig, at hun er hans Søster? Og hun selv har ogsaa sagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed og med rene Hænder har jeg gjort dette.«

6 And the Lord seide to hym, And Y woot that thou didist bi symple herte, and therfor Y kepte thee, lest thou didist synne ayens me, and I suffride not that thou touchidist hir;

Da sagde Gud til ham i Drømmen: »Jeg ved, at du har gjort det i dit Hjertes Troskyldighed, og jeg har ogsaa hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende.

7 now therfor yelde thou the wijf to hir hosebonde, for he is a profete; and he schal preye for thee, and thou schalt lyue; sotheli if thou nylte yelde, wite thou that thou schalt die bi deeth, thou and alle thingis that ben thine.

Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, saa han kan gaa i Forbøn for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke tilbage, saa vid, at du og alle dine er dødsens!«

8 And anoon Abynalech roos bi nyyt, and clepide alle his seruauntis, and spak alle these wordis in the eeris of hem; and alle men dredden greetli.

Tidligt næste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og fortalte dem det hele, og Mændene blev saare forfærdede.

9 Sotheli Abymalec clepide also Abraham, and seide to hym, What hast thou do to vs? what synneden we ayens thee, for thou hast brouyt in on me and on my rewme a greuouse synne? thou hast do to vs whiche thingis thou ouytist not do.

Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: »Hvad har du dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store Synd over mig og mit Rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke bør gøre!«

10 And eft Abimalech axide, and seide, What thing seiyist thou, that thou woldist do this?

Og Abimelek sagde til Abraham: »Hvad bragte dig til at handle saaledes?«

11 Abraham answerde, Y thouyte with me, and seide, in hap the drede of God is not in this place; and thei schulen sle me for my wijf;

Abraham svarede: »Jo, jeg tænkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt paa dette Sted, saa de vil slaa mig ihjel for min Hustrus Skyld.

12 in other maner forsothe and sche is my sister verili, the douyter of my fadir, and not the douyter of my moder; and Y weddide hir in to wijf;

Desuden er hun virkelig min Søster, min Faders Datter, kun ikke min Moders; men hun blev min Hustru.

13 sotheli aftir that God ladde me out of the hous of my fadir, Y seide to hir, Thou schalt do this mercy with me in ech place to which we schulen entre; thou schalt seie, that Y am thi brother.

Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde jeg til hende: Den Godhed maa du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er din Broder.«

14 Therfore Abymelech took scheep, and oxun, and seruauntis, and handmaydenes, and yaf to Abraham; and he yeldide to him Sare, `his wijf, and seide, The lond is bifor you;

Derpaa tog Abimelek Smaakvæg og Hornkvæg, Trælle og Trælkvinder og gav Abraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;

15 dwelle thou, where euere it plesith thee. Forsothe Abymelech seide to Sare, Lo!

og Abimelek sagde til ham: »Se, mit Land ligger aabent for dig; slaa dig ned, hvor du lyster!«

16 Y yaf a thousand platis of siluer to thi brother; this schal be to thee in to hiling of iyen to al men that ben with thee; and whider euere thou goist, haue thou mynde that thou art takun.

Men til Sara sagde han: »Jeg har givet din Broder 1000 Sekel Sølv, det skal være dig Godtgørelse for alt, hvad der er tilstødt dig. Hermed har du faaet fuld Oprejsning.«

17 Sotheli for Abraham preiede, God curide Abymelech, and his wijf, and handmaydens, and thei childiden;

Men Abraham gik i Forbøn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hans Hustru og Medhustruer, saa at de atter fik Børn.

18 for God hadde closid ech wombe of the hows of Abymelech, for Sare, the wijf of Abraham.

HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus for Abrahams Hustru Saras Skyld.