Genesis 19
1 And tweyne aungels camen to Sodom in the euentide, while Loth sat in the yatis of the citee. And whanne he hadde seyn hem, he roos, and yede ayens hem, and worschipide lowe to erthe,
De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik Øje paa dem, stod han op og gik dem i Møde, bøjede sig til Jorden
2 and seide, My lordis, Y biseche, bowe ye in to the hous of youre child, and dwelle ye there; waische ye youre feet, and in the morewtid ye schulen go in to youre weie. Whiche seiden, Nay, but we schulen dwelle in the street.
og sagde: »Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!« Men de sagde: »Nej, vi vil overnatte paa Gaden.«
3 He constreynede hem greetli, that thei schulden turne to hym. And whanne thei weren entrid in to his hous, he made a feeste, he bakide therf breed, and thei eten.
Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpaa tilberedte han dem et Maaltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.
4 Forsothe bifore that thei yeden to sleepe, men of the citee compassiden his hows, fro a child `til to an eld man, al the puple togidre;
Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, baade gamle og unge, alle uden Undtagelse,
5 and thei clepiden Loth, and seiden to him, Where ben the men that entriden to thee to nyyt? brynge hem out hidur, that we `knowe hem.
og de raabte til Lot: »Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat? Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst paa dem!«
6 And Loth yede out to hem `bihynde the bak, and closide the dore,
Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.
7 and seide, Y biseche, nyle ye, my britheren, nyle ye do this yuel.
Og han sagde: »Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!
8 Y haue twey douytris, that knewen not yit man; Y schal lede out hem to you, and mys vse ye hem as it plesith you, so that ye doon noon yuel to these men, for thei entriden vndur the schadewe of my roof.
Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse Mænd maa I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!«
9 And thei seiden, Go thou fro hennus. And eft thei seiden, Thou entridist as a comelyng; wher that thou deme? therfor we schulen turment thee more than these. And thei diden violentli to Loth ful greetli. Thanne it was nyy that thei wolden breke the doris; and lo!
Men de sagde: »Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!« Og de trængte ind paa Manden, paa Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den.
10 the men puttiden hoond, and ledden in Loth to hem, and thei closiden the dore.
Da rakte Mændene Haanden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Døren;
11 And thei smyten with blyndenesse hem that weren withoutforth, fro the leest til to the moost; so that thei myyten not fynde the dore.
men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, baade store og smaa, saa de forgæves søgte at finde Porten.
12 Forsothe thei seiden to Loth, Hast thou here ony man of thine, hosebonde of thi douyter, ethir sones, ethir douytris; lede thou out of this citee alle men that ben thine,
Derpaa sagde Mændene til Lot: »Hvem der ellers hører dig til her, dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig til i Byen, maa du føre bort fra dette Sted;
13 for we schulen do a wey this place, for the cry of hem encreesside bifor the Lord, which sente vs that we leese hem.
thi vi staar i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet saa stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at ødelægge dem.«
14 And so Loth yede out, and spak to the hosebondys of his douytris, that schulden take hise douytris, and seide, Rise ye, and go ye out of this place; for the Lord schal do awey this citee. And he was seyn to hem to speke as pleiynge.
Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte hans Døtre: »Staa op, gaa bort herfra, thi HERREN vil ødelægge Byen!« Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.
15 And whanne the morewtid was, the aungels constreyneden hym, and seiden, Rise thou, and take thi wijf, and thi twey douytris whiche thou hast, lest also thou perische to gidere in the synne of the citee.
Da Morgenen saa gryede, skyndede Englene paa Lot og sagde: »Tag din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeskyld!«
16 While he dissymelide, thei token his hond, and the hond of his wijf, and of his twey doutris; for the Lord sparide hym.
Og da han tøvede, greb Mændene ham, hans Hustru og hans to Døtre ved Haanden, thi HERREN vilde skaane ham, og de førte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.
17 And thei ledden out hym, and settiden with out the citee. There thei spaken to him, and seiden, Saue thou thi lijf; nyle thou biholde bihynde thi bac, nether stond thou in al the cuntre aboute, but make thee saaf in the hil; lest also thou perische togidere.
Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: »Det gælder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!«
18 And Loth seide to hem, My lord, Y biseche,
Men Lot sagde til dem: »Ak nej, Herre!
19 for thi seruaunt hath founde grace bifore thee, and thou hast magnyfied thi grace and mercy, which thou hast do with me, that thou schuldist saue my lijf; Y may not be saued in the hil, lest perauenture yuel take me, and Y die;
Din Træl har jo fundet Naade for dine Øjne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke naa op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig saa jeg mister Livet.
20 a litil citee is here bisidis, to which Y may fle, and Y schal be saued ther ynne; where it is not a litil citee? and my soule schal lyue ther ynne.
Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!«
21 And he seide to Loth, Lo! also in this Y haue resseyued thi preieris, that Y distrye not the citee, for which thou hast spoke;
Da svarede han: »Ogsaa i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner;
22 haste thou, and be thou saued there, for Y may not do ony thing til thou entre thidur. Therfor the name of that citee was clepid Segor.
men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du naar derhen!« Derfor kaldte man Byen Zoar.
23 The sunne roos on erthe, and Loth entride in to Segor.
Da Solen steg op over Landet og Lot var naaet til Zoar,
24 Therfor the Lord reynede on Sodom and Gomorre brynston and fier, fro the Lord fro heuene,
lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen;
25 and distriede these citees, and al the cuntrey aboute; he destriede alle enhabiters of citees, and all grene thingis of erthe.
og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgrøde.
26 And his wijf lokide abac, and was turned in to an ymage of salt.
Men hans Hustru, som gik efter ham, saa sig tilbage og blev til en Saltstøtte.
27 Forsothe Abraham risynge eerly, where he stood bifore with the Lord,
Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde staaet hos HERREN,
28 bihelde Sodom and Gomorre, and al the lond of that cuntrey; and he seiy a deed sparcle stiynge fro erthe, as the smoke of a furneis.
og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen, saa han Røg stige til Vejrs fra Landet som Røgen fra en Smelteovn.
29 For whanne God distriede the citees of that cuntrey, he hadde mynde of Abraham, and delyuerede Loth fro destriynge of the citees in whiche he dwellide.
Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.
30 And Loth stiede fro Segor, and dwellide in the hil, and hise twey douytris with him, for he dredde to dwelle in Segor; and he dwellide in a denne, he and his twey douytris with hym.
Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Døtre.
31 And the more douytre seide to the lasse, Oure fadre is eld, and no man is left in erthe, that may entre to vs, bi the custom of al erthe;
Da sagde den ældste til den yngste: »Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os paa vanlig Vis.
32 come thou, make we him drunkun of wyn, and slepe we with him, that we moun kepe seed of oure fadir.
Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at faa Afkom ved vor Fader!«
33 And so thei yauen to her fadir to drynke wyn in that nyyt, and the more douyter entrede, and slepte with hir fadir; and he feelide not, nethir whanne the douytir lay doun, nether whanne sche roos.
De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ældste lagde sig hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
34 And in the tothir dai the more douytir seide to the lasse, Lo! Y slepte yistirdai with my fadir, yyue we to hym to drynk wyn also in this nyyt; and thou schalt slepe with hym, that we saue seed of oure fadir.
Næste Dag sagde den ældste til den yngste: »Jeg laa i Gaar Nat hos min Fader; nu vil vi ogsaa give ham Vin at drikke i Nat, og gaa du saa ind og læg dig hos ham, for at vi kan faa Afkom ved vor Fader!«
35 And thei yauen to her fadir also in that nyyt to drynke wyn, and the lesse douytir entride, and slepte with him; and sotheli he feelide not thanne whanne sche lay doun, nether whanne sche roos.
Saa gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
36 Therfor the twei douytris of Loth conseyuede of hir fadir.
Saaledes blev begge Lots Døtre frugtsommelige ved deres Fader;
37 And the more douytre childide a sone, and clepide his name Moab; he is the fadir of men of Moab `til in to present dai.
og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag.
38 And the lesse douyter childide a sone, and clepide his name Amon, that is, the sone of my puple; he is the fadir of men of Amon til to day.
Ligesaa fødte den yngste en Søn, som hun kaldte Ben-Ammi; han er Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.
