Genesis 17
1 Forsothe aftir that Abram bigan to be of nynti yeer and nyne, the Lord apperide to hym, and seide to him, Y am Almyyti God; go thou bifore me, and be thou perfit;
Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes for Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt og vær fuldkommen!
2 and Y schal sette my couenaunt of pees bitwixe me and thee; and Y schal multiplie thee ful greetli.
Og jeg vil gøre min Pagt imellem mig og imellem dig og formere dig saare meget.
3 And Abram felde doun lowe on his face.
Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud talede med ham og sagde:
4 And God seide to hym, Y am, and my couenaunt of pees is with thee, and thou schalt be the fadir of many folkis;
Hvad mig angaar, se, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Folks Fader.
5 and thi name schal no more be clepid Abram, but thou schalt be clepid Abraham, for Y haue maad thee fadir of many folkis;
Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg har gjort dig til mange Folks Fader.
6 and Y schal make thee to wexe ful greetli, and Y schal sette thee in folkis, and kyngis schulen go out of thee;
Og jeg vil gøre dig saare meget frugtbar og gøre dig til Folk, og Konger skulle udgaa af dig.
7 and Y schal make my couenaunt bitwixe me and thee, and bitwixe thi seed after thee, in her generaciouns, bi euerlastynge bond of pees, that Y be thi God, and of thi seed after thee;
Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem dit Afkom efter dig, i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være en Gud for dig og dit Afkom efter dig.
8 and Y schal yyue to thee and to thi seed after thee the lond of thi pilgrymage, al the lond of Chanaan, in to euerlastynge possessioun, and Y schal be the God of hem.
Og jeg vil give dig og dit Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det hele Kanaans Land, til en evig Ejendom, og jeg vil være dem en Gud.
9 God seide eft to Abraham, And therfor thou schalt kepe my couenaunt, and thi seed after thee, in her generaciouns.
Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig, i deres Slægter.
10 This is my couenaunt, which ye schulen kepe bitwixe me and you, and thi seed after thee; ech male kynde of you schal be circumcidid,
Denne er min Pagt, som I skulle holde, imellem mig og imellem eder og imellem dit Afkom efter dig: alt Mandkøn skal omskæres hos eder.
11 and ye schulen circumside the fleisch of youre mannes yeerd, that it be in to a signe of boond of pees bytwixe me and you.
Og I skulle omskære eders Forhuds Kød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.
12 A yong child of eiyte daies schal be circumsidid in you, al male kynde in youre generaciouns, as wel a borun seruaunt as a seruaunt bouyt schal be circumsidid, and who euere is of youre kynrede he schal be circumsidid;
Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskæres af eder hos eders Efterkommere, et hjemfødt Barn og den, som er købt for Penge af hver fremmed, som ikke selv er af dit Afkom.
13 and my couenaunt schal be in youre fleisch in to euerlastynge boond of pees.
Din hjemfødte og den, som er købt for dine Penge, skal omskæres, og min Pagt i eders Kød skal være til en evig Pagt.
14 A man whos fleisch of his yerde schal not be circumsidid, thilke man schal be doon a wei fro his puple; for he made voide my couenaunt.
Og er der et Drengebarn, som har Forhud, og hans Forhuds Kød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Sjæl udslettes af sit Folk; han har brudt min Pagt.
15 Also God seide to Abraham, Thou schalt not clepe Saray, thi wijf, Sarai, but Sara;
Og Gud sagde til Abraham: Hvad angaar Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
16 and Y schal blesse hir, and of hir I schal yyue to thee a sone, whom I schal blesse, and he schal be in to naciouns, and kyngis of puplis schulen be borun of hym.
Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til Folkefærd, Folks Konger skulle vorde af hende.
17 Abraham felde doun on his face, and leiyede in his hert, and seide, Gessist thou, whethir a sone schal be borun to a man of an hundrid yeer, and Sara of nynti yeer schal bere child?
Og Abraham faldt paa sit Ansigt og lo, og han sagde i sit Hjerte: Skulde nogen fødes for mig, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?
18 And he seide to the Lord, Y wolde that Ismael lyue bifore thee.
Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!
19 And the Lord seide to Abraham, Sara, thi wijf, schal bere a sone to thee, and thou schalt clepe his name Ysaac, and Y schal make my couenaunt to hym in to euerlastynge boond of pees, and to his seed aftir hym;
Og Gud sagde: Sandelig, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak, og jeg vil oprette min Pagt med ham til en evig Pagt for hans Afkom efter ham.
20 also on Ysmael Y haue herd thee, lo! Y schal blesse him, and Y schal encreesse, and Y schal multiplie him greetli; he schal gendre twelue dukis, and Y schal make hym in to a greet folk.
Og om Ismael har jeg hørt dig; se, jeg har velsignet ham og vil gøre ham frugtbar og gøre ham saare meget mangfoldig, han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.
21 Forsothe Y schal make my couenaunt to Ysaac, whom Sare schal childe to thee in this tyme in the tother yeer.
Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa den bestemte Tid i det næste Aar.
22 And whanne the word of the spekere with hym was endid, God stiede fro Abraham.
Og han lod af at tale med ham, og Gud for op fra Abraham.
23 Forsothe Abraham took Ismael, his sone, and alle the borun seruauntis of his hous, and alle which he hadde bouyte, alle the malis of alle men of his hous, and circumsidide the fleisch of her yerde, anoon in that dai, as the Lord comaundide him.
Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle, som vare fødte i hans Hus, og alle, som vare købte for hans Penge, alt Mandkøn af Folkene, som vare i Abrahams Hus, og han omskar deres Forhuds Kød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.
24 Abraham was of nynti yeer and nyne whanne he circumsidide the fleisch of his yeerd,
Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.
25 and Ismael, his sone, hadde fillid threttene yeer in the tyme of his circumsicioun.
Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.
26 Abraham was circumsidid in the same day, and Ismael his sone,
Paa den selvsamme Dag bleve Abraham og Ismael, hans Søn, omskaarne.
27 and alle men of his hows, as wel borun seruauntis as bouyt and aliens, weren circumcidid togidre.
Og alle Mænd i hans Hus, den hjemfødte og den, som var købt for Penge af den fremmede, de bleve omskaarne med ham.
