< Exodus 1 >
1 These ben the names of the sones of Israel, that entriden into Egipt with Jacob; alle entriden with her housis;
Dette er Navnene paa Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:
Ruben, Simeon, Levi og Juda,
3 Leuy, Judas, Isachar, Zabulon, and Benjamin,
Issakar, Zebulon og Benjamin,
4 Dan, and Neptalim, Gad, and Aser.
Dan og Naftali, Gad og Aser.
5 Therfor alle the soules of hem that yeden out of `the hipe of Jacob weren seuenti and fyue.
Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.
6 Forsothe Joseph was in Egipt; and whanne he was deed, and alle hise brithren, and al his kynrede,
Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.
7 the sones of Israel encreessiden, and weren multiplied as buriounnyng, and thei weren maad strong greetli, and filliden the lond.
Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmaade talrige, saa at Landet blev fuldt af dem.
8 A newe kyng, that knewe not Joseph, roos in the meene tyme on Egipt, and seide to his puple, Lo!
Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;
9 the puple of the sones of Israel is myche, and strongere than we;
og han sagde til sit Folk: »Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.
10 come ye, wiseli oppresse we it, lest perauenture it be multiplied; and lest, if batel risith ayens vs, it be addid to oure enemyes, and go out of the lond, whanne we ben ouercomun.
Velan, lad os gaa klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, naar vi kommer i Krig, at de gaar over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!«
11 And so he made maistris of werkis souereyns to hem, that thei schulden turmente hem with chargis. And thei maden citees of tabernaclis to Farao, Fiton, and Ramesses.
Saa satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de maatte bygge Forraadsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.
12 And bi hou myche thei oppressiden hem, bi so myche thei weren multiplied, and encreessiden more.
Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, saa Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.
13 And Egipcians hatiden the sones of Israel, and turmentiden, and scorneden hem;
Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde
14 and brouyten her lijf to bitternesse bi hard werkis of cley and to tijl stoon, and bi al seruage, bi which thei weren oppressid in the werkis of erthe.
og gjorde dem Livet bittert ved haardt Arbejde med Ler og Tegl og alle Haande Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.
15 Forsothe the kyng of Egipt seide to the mydwyues of Ebrews, of whiche oon was clepid Sefora, the tother Fua;
Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:
16 and he commaundide to hem, Whanne ye schulen do the office of medewyues to Ebrew wymmen, and the tyme of childberyng schal come, if it is a knaue child, sle ye him; if it is a womman, kepe ye.
»Naar I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag saa Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det saa leve!«
17 Forsothe the medewyues dredden God, and diden not bi the comaundement of the kyng of Egipt, but kepten knaue children.
Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.
18 To whiche clepid to hym the kyng seide, What is this thing which ye wolden do, that ye wolden kepe the children?
Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: »Hvorfor har I baaret eder saaledes ad og ladet Drengebørnene leve?«
19 Whiche answeriden, Ebrew wymmen ben not as the wymmen of Egipt, for thei han kunnyng of the craft of medewijf, and childen bifore that we comen to hem.
Men Jordemødrene svarede Farao: »Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!«
20 Therfor God dide wel to medewyues; and the puple encreesside, and was coumfortid greetli.
Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og saare talrigt;
21 And for the mydewyues dredden God, he bildide `housis to hem.
og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.
22 Therfor Farao comaundide al his puple, and seide, What euer thing of male kynde is borun to Ebrewis, `caste ye into the flood; what euer thing of wymmen kynde, kepe ye.
Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: »Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!«