Esther 4
1 And whanne Mardochee hadde herd these thingis, he to-rente hise clothis, and he was clothid in a sak, and spreynt aische on the heed, and he criede with greet vois in the street of the myddis of the citee, and schewide the bitternesse of his soule,
Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og udstødte høje Veraab;
2 and he yede with this yellyng `til to the yatis of the paleis; for it was not leueful a man clothid with a sak to entre in to the halle of the kyng.
og han kom hen paa Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gaa ind i Kongens Port, naar man var klædt i Sæk.
3 Also in alle prouynces, citees, and places, to which the cruel sentence of the king was comun, was greet weilyng, fastyng, yellyng, and wepyng anentis the Jewis, and many Jewis vsiden sak and aische for bed.
Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning naaede hen, var der blandt Jøderne stor Sorg og Faste, Graad og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sæk og Aske.
4 Sotheli the dameselis and onest seruauntis and chast of Hester entriden, and telden to hir; which thing sche herde, and was astonyed; and sche sente a cloth to Mardochee, that whanne the sak was takun a wei, he schulde clothe hym therynne; which cloth he nolde take.
Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem paa og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.
5 And aftir that Athac, the onest seruaunt and chast, `was clepid, whom the kyng hadde youe a mynystre to hir, sche comaundide, that he schulde go to Mardochee, and lerne of hym, whi he dide this thing.
Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at faa at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.
6 And Athac yede out, and yede to Mardochee stondynge in the street of the citee, bifor the dore of the paleis;
Da Hatak kom ud til Mordokaj paa Byens Torv foran Kongens Port,
7 which schewide to Athac alle thingis that bifelden, hou Aaman hadde bihiyt to bryng siluer in to tresours of the kyng for the deeth of Jewis.
fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hændt ham, og opgav ham nøje, hvor meget Sølv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at faa Lov til at tilintetgøre Jøderne.
8 Also he yaf to Athac the copie of the comaundement, that hangide in Susa, to schewe to the queen, and to moneste hir for to entre to the kyng, and to biseche hym for hir puple.
Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den i Susan udgaaede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og paalægge hende at gaa ind til Kongen og bede ham om Naade og gaa i Forbøn hos ham for sit Folk.
9 And Athac yede ayen, and telde to Hester alle thingis, whiche Mardochee hadde seid.
Hatak gik saa ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.
10 And sche answeryde to hym, and seide, that he schulde seie to Mardochee, Alle the seruauntis of the kyng,
Men Ester sendte Hatak til Mordokaj med følgende Svar:
11 and alle prouyncis that ben vndur his lordschip, knowen, that whether a man ether a womman not clepid entrith in to the ynnere halle of the kyng, he schal be slayn anoon with outen ony tariyng, no but in hap the kyng holdith forth the goldun yerde `to hym for `the signe of merci, and he mai lyue so; therfor hou mai Y entre to the kyng, which am not clepid to hym now bi thritti daies?
»Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongens Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet gaar ind til Kongen i den inderste Gaard, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Scepter ud imod ham; i saa Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!«
12 And whanne Mardochee hadde herd `this thing, he sente efte to Hester,
Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,
13 and seide, Gesse thou not, that thou schalt delyuer oonli thi lijf, for thou art in the hows of the kyng, bifor alle Jewis;
bød Mordokaj ham svare Ester: »Tro ikke, at du alene af alle Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!
14 for if thou art stille now, Jewis schulen be delyuered bi another occasioun, and thou and the hows of thi fadir schulen perische; and who knowith, whether herfor thou camist to the rewme, that thou schuldist be maad redi in sich a tyme?
Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, saa kommer der andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til kongelig Værdighed!«
15 And eft Hester sente these wordis to Mardochee,
Da sendte Ester Mordokaj det Svar:
16 Go thou, and gadere togidere alle Jewis, whiche thou fyndist in Susa, and preie ye for me; ete ye not, nether drynke ye in thre daies and thre nyytis, and Y with myn handmaydis schal fast in lijk maner; and thanne Y not clepid schal entre to the kyng, and Y schal do ayens the lawe, and Y schal bitake me to deth and to perel.
»Gaa hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig, saaledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; paa samme Maade vil ogsaa jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gaa ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, saa lad mig da omkomme!«
17 Therfor Mardochee yede, and dide alle thingis, whiche Hester hadde comaundid to hym.
Saa gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde paalagt ham.
