Ecclesiastes 7
1 A good name is betere than preciouse oynementis; and the dai of deth is betere than the dai of birthe.
Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
2 It is betere to go to the hous of morenyng, than to the hous of a feeste; for in that hous `of morenyng the ende of alle men is monestid, and a man lyuynge thenkith, what is to comynge.
bedre at gaa til et Sørgehus end at gaa til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte.
3 Yre is betere than leiyyng; for the soule of a trespassour is amendid bi the heuynesse of cheer.
Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
4 The herte of wise men is where sorewe is; and the herte of foolis is where gladnesse is.
De vises Hjerte er i Sørgehuset. Taabernes Hjerte i Glædeshuset.
5 It is betere to be repreued of a wijs man, than to be disseyued bi the flateryng of foolis;
Bedre at høre paa Vismands Skænd end at høre paa Taabers Sang.
6 for as the sown of thornes brennynge vndur a pot, so is the leiyyng of a fool. But also this is vanyte.
Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Taabers Latter; ogsaa det er Tomhed.
7 Fals chalenge disturblith a wijs man, and it schal leese the strengthe of his herte.
Thi uredelig Vinding gør Vismand til Daare, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
8 Forsothe the ende of preyer is betere than the bigynnyng. A pacient man is betere than a proud man.
En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Taalmod er bedre end Hovmod.
9 Be thou not swift to be wrooth; for ire restith in the bosum of a fool.
Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Taabers Bryst.
10 Seie thou not, What gessist thou is of cause, that the formere tymes weren betere than ben now? for whi siche axyng is fonned.
Spørg ikke: »Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?« Thi saaledes spørger du ikke med Visdom.
11 Forsothe wisdom with richessis is more profitable, and profitith more to men seynge the sunne.
Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12 For as wisdom defendith, so money defendith; but lernyng and wisdom hath this more, that tho yyuen lijf to `her weldere.
thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
13 Biholde thou the werkis of God, that no man may amende hym, whom God hath dispisid.
Se paa Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14 In a good day vse thou goodis, and bifore eschewe thou an yuel day; for God made so this dai as that dai, that a man fynde not iust playnyngis ayens hym.
Vær ved godt Mod paa den gode Dag og indse paa den onde Dag, at Gud skabte denne saavel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15 Also Y siy these thingis in the daies of my natyuyte; a iust man perischith in his riytfulnesse, and a wickid man lyueth myche tyme in his malice.
Begge Dele saa jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
16 Nyle thou be iust myche, nether vndurstonde thou more than is nedeful; lest thou be astonyed.
Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 Do thou not wickidli myche, and nyle thou be a fool; lest thou die in a tyme not thin.
Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Daare; hvorfor vil du dø i Utide?
18 It is good, that thou susteyne a iust man; but also withdrawe thou not thin hond from hym; for he that dredith God, is not necligent of ony thing.
Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgaa begge Farer.
19 Wisdom hath coumfortid a wise man, ouer ten pryncis of a citee.
Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
20 Forsothe no iust man is in erthe, that doith good, and synneth not.
Thi intet Menneske er saa retfærdigt paa Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
21 But also yyue thou not thin herte to alle wordis, that ben seid; lest perauenture thou here thi seruaunt cursynge thee;
Giv ikke Agt paa alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
22 for thi conscience woot, that also thou hast cursid ofte othere men.
thi du ved med dig selv, at ogsaa du mange Gange har forbandet andre.
23 I asayede alle thingis in wisdom; Y seide, I schal be maad wijs, and it yede awei ferthere fro me, myche more than it was;
Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: »Jeg vil vorde viis.« Men Visdom holdt sig langt fra mig;
24 and the depthe is hiy, who schal fynde it?
Tingenes Grund er langt borte, saa dyb, saa dyb; hvem kan finde den?
25 I cumpasside alle thingis in my soule, to kunne, and biholde, and seke wisdom and resoun, and to knowe the wickidnesse of a fool, and the errour of vnprudent men.
Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Taabelighed, Daarskab Vanvid.
26 And Y foond a womman bitterere than deth, which is the snare of hunteris, and hir herte is a net, and hir hondis ben boondis; he that plesith God schal ascape hir, but he that is a synnere, schal be takun of hir.
Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerte er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27 Lo! Y foond this, seide Ecclesiastes, oon and other, that Y schulde fynde resoun, which my soule sekith yit;
Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
28 and Y foond not. I foond o man of a thousynde; Y foond not a womman of alle.
Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
29 I foond this oonli, that God made a man riytful; and he medlide hym silf with questiouns with out noumbre. Who is siche as a wijs man? and who knowith the expownyng of a word?
Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har saa mange sære Ting for.
