< Daniel 11 >
1 Forsothe fro the firste yeer of Darius of Medei Y stood, that he schulde be coumfortid, and maad strong.
og jeg stod ogsaa for ham som Hjælper og Værn i Mederen Darius's første Aar. —
2 And now Y schal telle to thee the treuthe. And lo! thre kyngis schulen stonde yit in Persis, and the fourthe schal be maad riche with ful many richessis ouer alle. And whanne he hath woxe strong bi hise richessis, he schal reise alle men ayens the rewme of Greece.
Og nu vil jeg kundgøre dig Sandhed: Se, der skal endnu opstaa tre Konger for Persien, og den fjerde skal berige sig med større Rigdom end alle de andre, og naar han er bleven mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod Grækenlands Rige.
3 Forsothe a strong kyng schal rise, and shal be lord in greet power, and schal do that, that schal plese hym.
Derefter skal der opstaa en vældig Konge og herske med stort Herredømme og gøre efter sin Villie.
4 And whanne he schal stonde, his rewme schal be al to-brokun, and it schal be departid in to foure wyndis of heuene, but not in to hise eiris, nether bi the power of hym in which he was lord; for his rewme schal be to-rente, yhe, in to straungeris, outakun these.
Og som han opstaar, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod Himmelens fire Vejr, og det skal ikke være for hans efterladte, ej heller et Herredømme som hans Herredømme, men hans Rige skal oprykkes og blive andre end disse til Del.
5 And the kyng of the south schal be coumfortid; and of the princes of hym oon schal haue power aboue hym, and he schal be lord in power; for whi his lordschipe schal be myche.
Og Kongen af Sønden skal vorde mægtig, men der er en af hans Fyrster, som skal blive mægtigere end han og herske, hans Herredom skal blive et stort Herredom.
6 And after the ende of yeeris `thei schulen be knyt in pees; and the douyter of the kyng of the south schal come to the kyng of the north, to make frenschipe. And sche schal not gete strengthe of arm, nether the seed of hir schal stonde; and sche schal be bitakun, and the yonglyngis of hir that brouyten hir, and he that coumfortide hir in tymes.
Og naar nogle Aar ere til Ende, skulle de indgaa Forbindelse, og Kongen af Søndens Datter skal drage ind til Kongen af Norden for at bringe et redeligt Forhold til Veje; men hun skal ikke beholde Armens Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaa, men hun skal gives hen tillige med dem, som bragte hende did, og ham, som avlede hende og understøttede hende, naar Tiderne komme.
7 And a plauntyng of the seed of the rootis of hir schal stonde; and he schal come with an oost, and schal entre in to the prouynce of the kyng of the north, and he schal mysuse hem, and he schal gete;
Og af Skud fra hendes Rødder skal der opstaa een i hans Sted og drage imod Hæren og trænge ind i Kongen af Nordens Fæstninger og handle med dem efter sin Villie og faa Overmagt.
8 ferthir more he schal gete both the goddis of hem, and grauun ymagis. Also he schal lede into Egipt preciouse vessels of gold, and of siluer, takun in batel. He schal haue the maistrie ayens the kyng of the north;
Ja, ogsaa deres Guder tillige med deres støbte Billeder, tillige med deres kostbare Kar, Sølv og Guld, skal han føre som Bytte til Ægypten; og han skal holde Stand nogle Aar imod Kongen af Norden.
9 and the kyng of the south schal entre in to the rewme, and schal turne ayen to his lond.
Og denne skal drage ind i Kongen af Søndens Rige; men han skal vende tilbage til sit Land igen.
10 Forsothe the sones of hym schulen be stirid to wraththe, and thei schulen gadere togidere a multitude of ful many coostis. And he schal come hastynge and flowynge, and he schal turne ayen, and schal be stirid, and schal bigynne batel with his strengthe.
Og hans Sønner skulle ruste sig og samle en Hob af mange Hære og komme og drage ind og oversvømme og overfare; og de skulle komme igen og trænge frem indtil hans Fæstning.
11 And the king of the south schal be stirid, and schal go out, and schal fiyte ayens the kyng of the north, and schal make redi a ful grete multitude; and the multitude schal be youun in his hond.
Og Kongen af Sønden skal forbitres og drage ud at stride imod ham, imod Kongen af Norden; og skønt denne opstiller en stor Hob, skal Hoben dog gives i hans Haand.
12 And he schal take the multitude, and his herte schal be enhaunsid; and he schal caste doun many thousyndis, but he schal not haue the maistrie.
Som Hoben hæver sig, skal hans Hjerte ophøje sig, og han skal fælde ti Tusinde og dog ikke blive mægtig.
13 For the kyng of the north schal turne, and schal make redi a multitude, myche more than bifore; and in the ende of tymes and of yeeris he schal come hastynge with a ful greet oost, and with ful many richessis.
Og Kongen af Norden skal komme tilbage og opstille en større Hob end den første, og efter at nogle Aars Tider ere til Ende, skal han komme og drage frem med en stor Hær og med meget Tros.
14 And in tho tymes many men schulen rise togidere ayens the kyng of the south; and the sones of trespassouris of thi puple schulen be enhaunsid, that thei fille the visioun, and thei schulen falle doun.
Og i de samme Tider skulle mange staa frem imod Kongen af Sønden, og Sønnerne af Røverne iblandt dit Folk skulle rejse sig for at stadfæste Synet; men de skulle falde.
15 And the kyng of the north schal come, and schal bere togidere erthe, he schal take strongeste citees; and the armes of the south schulen not susteyne. And the chosun men therof schulen rise togidere, to ayenstonde, and strengthe schal not be.
Og Kongen af Norden skal komme og opkaste en Vold og indtage en stærkt befæstet Stad, og Søndens Arme skulle ikke kunne holde ud, ej heller hans udvalgte Folk, og der skal ingen Kraft være til at holde Stand.
16 And he schal come on hym, and schal do bi his wille; and noon schal be, that schal stonde ayens his face. And he schal stonde in the noble lond, and it schal be wastid in his hond.
Men den, som kommer imod ham, skal gøre efter sin Villie, og ingen skal bestaa for hans Ansigt; han skal og træde op i det herlige Land, og der skal komme Fordærvelse ved hans Haand.
17 And he schal sette his face, that he come to holde al the rewme of him, and he schal do riytful thingis with hym. And he schal yyue to hym the douyter of wymmen, to distrie hym; and it schal not stonde, and it schal not be his.
Og han skal vende sit Ansigt til at komme med al sit Riges Magt og med et redeligt Forhold i Sinde, og han skal sætte det igennem, og han skal give ham sin unge Datter til hendes Fordærvelse; men hun skal ikke bestaa og ikke blive til noget for ham.
18 And he schal turne his face to ilis, and he schal take many ilis. And he schal make ceesse the prince of his schenschipe, and his schenschipe schal turne in to hym.
Derefter skal han vende sit Ansigt om imod Øerne og indtage mange; og han skal bringe Fyrster til at høre op med deres Haan, men hans Haan skulle de gengælde ham.
19 And he schal turne his face to the lordschip of his loond, and he schal snapere, and falle doun, and he schal not be foundun.
Og han skal vende sit Ansigt om til sit Lands Fæstninger, og han skal snuble og falde og ikke findes mere.
20 And the vilest and vnworthi to the kyngis onour schal stonde in the place of hym, and in fewe daies he schal be al to-brokun, not in woodnesse, nether in batel.
Og der skal een opstaa i hans Sted, som skal lade en Plager drage igennem Rigets Herlighed; men i faa Dage skal han knuses, dog ikke ved Vrede og ikke ved Krigen.
21 And a dispisid man schal stonde in the place of hym, and the onour of a kyng schal not be youun to hym; and he schal come priueli, and he schal gete the rewme bi gile.
Siden skal der opstaa i hans Sted en foragtet, hvilken de ikke skulle give kongelig Ære; men han skal komme, naar der er Tryghed, og bemægtige sig Riget ved Smiger.
22 And the armes of the fiytere schulen be ouercomun of his face, and schulen be al to-brokun, ferthermore and the duyk of boond of pees.
Og de oversvømmende Magter skulle oversvømmes af ham og knuses, ogsaa Forbundets Fyrste.
23 And after frenschipe with hym, he schal do gile. And he schal stie, and he schal ouercome with litil puple;
Og efter at have indgaaet Forbund med ham skal han øve Svig, og han skal drage op og blive mægtig ved faa Folk.
24 and he schal entre in to grete and riche citees, and he schal do thingis which hise fadris and the fadris of hise fadris diden not. He schal distrie the raueyns, and prei, and richessis of hem, and ayens most stidfast thouytis he schal take counsel, and this `vn to a tyme.
Hvor der er Tryghed, og hvor der er fede Egne i Landskabet, skal han trænge ind og gøre det, som hans Fædre og hans Forfædre ikke have gjort, han skal adsprede for dem Rov, Bytte og Gods; og han skal optænke sine Anslag imod de faste Stæder, og det til en Tid.
25 And the strengthe of hym, and the herte of hym schal be stirid ayens the kyng of the south with a greet oost. And the king of the south schal be stirid to batel with many helpis and ful stronge; and thei schulen not stonde, for thei schulen take counsels ayens hym.
Og han skal opvække sin Kraft og sit Mod med en stor Hær imod Kongen af Sønden, og Kongen af Sønden skal ruste sig til Krig med en stor og saare mægtig Hær, men ikke bestaa; thi der skal optænkes Anslag imod ham.
26 And thei that eeten breed with hym schulen al to-breke hym; and his oost schal be oppressid, and ful many men of hise schulen be slayn, and falle doun.
Og de, som æde hans Mad, skulle knuse ham, og hans Hær skal strømme frem, men der skal falde mange ihjelslagne.
27 And the herte of twei kyngis schal be, that thei do yuel, and at o boord thei schulen speke leesyng, and thei schulen not profite; for yit the ende schal be in to an other tyme.
Og begge Kongernes Hjerte staar til at gøre ondt, og over eet Bord skulle de tale Løgn; men det skal ikke lykkes, thi endnu venter det med Enden til den bestemte Tid.
28 And he schal turne ayen in to his lond with many richessis, and his herte schal be ayens the hooli testament, and he schal do, and schal turne ayen in to his lond.
Og han skal vende tilbage til sit Land med stort Gods, og hans Hjerte skal lægge Raad op imod den hellige Pagt, og han skal fuldføre det og vende tilbage til sit Land.
29 In tyme ordeyned he schal turne ayen, and schal come to the south, and the laste schal not be lijk the formere.
Paa den bestemte Tid skal han vende tilbage og komme imod Sønden; men det skal ikke gaa den sidste Gang som den første.
30 And schippis with three ordris of ooris, and Romayns, schulen come on hym, and he schal be smytun. And he schal turne ayen, and schal haue indignacioun ayens the testament of seyntuarie, and he schal do. And he schal turne ayen, and he schal thenke ayens hem that forsoken the testament of seyntuarie.
Men Skibe fra Kithim skulle komme imod ham, og han skal tabe Modet og vende om og optændes til Vrede imod den hellige Pagt og udføre den, ja, han skal vende om og give Agt paa dem, som forlade den hellige Pagt.
31 And armes of hym schulen stonde, and schulen defoule the seyntuarie, and schulen take awei the contynuel sacrifice, and schulen yyue abhomynacioun in to desolacioun.
Og en Stridsmagt fra ham skal staa frem og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, og den skal borttage den stadige Tjeneste og opstille den ødelæggende Vederstyggelighed.
32 And wickid men schulen feyne testament gilefuli; but the puple that knowith her God schal holde, and do.
Og dem, som handle ugudeligt imod Pagten, skal han ved Smiger bringe til Frafald; men de af Folket, som kende deres Gud, skulle staa fast og vise det i Gerning.
33 And tauyt men in the puple schulen teche ful many men, and schulen falle in swerd, and in flawme, and in to caitifte, and in to raueyn of daies.
Og de forstandige iblandt Folket skulle undervise mange; men de skulle en Tid lang falde ved Sværd og ved Ildslue, ved Fangenskab og ved Plyndring.
34 And whanne thei han feld doun, thei schulen be reisid bi a litil help; and ful many men schulen be applied to hym gilefuli.
Og naar de falde, skulle de blive hjulpne med en liden Hjælp; og mange skulle slutte sig til dem med Smiger.
35 And of lerud men schulen falle, that thei be wellid togidere, and be chosun, and be maad whijt til to a tyme determyned; for yit another tyme schal be.
Og af de forstandige skulle nogle falde, for at smelte og lutre og rense Folket indtil Endens Tid; thi endnu venter det med den til den bestemte Tid.
36 And the kyng schal do bi his wille, and he schal be reisid, and magnefied ayens ech god, and ayens God of goddis he schal speke grete thingis; and he schal be dressid, til wrathfulnesse be fillid. For the determynynge is perfitli maad.
Og Kongen skal gøre efter sin Villie og ophøje sig og gøre sig stor over enhver Gud og tale forfærdelige Ord imod Gudernes Gud; og han skal have Lykke, indtil Vreden er til Ende; thi hvad der er bestemt, det sker.
37 And he schal not arette the God of hise fadris, and he schal be in the coueitisis of wymmen, and he schal not charge ony of goddis, for he schal rise ayens alle thingis.
Og han skal ikke agte paa sine Fædres Guder, ej heller skal han agte paa Kvinders Ynde eller paa nogen Glid; thi han skal ophøje sig storlig over alt.
38 Forsothe he schal onoure god of Maosym in his place, and he schal worschipe god, whom hise fadris knewen not, with gold, and siluer, and preciouse stoon, and preciouse thingis.
Men Fæstningernes Gud skal han ære paa dens Sted; og den Gud, som hans Fædre ikke kendte, skal han ære med Guld og med Sølv og med dyrebare Stene og med Kostbarheder.
39 And he schal do that he make strong Moosym, with the alien god which he knew. And he schal multiplie glorie, and schal yyue power to hem in many thingis, and schal departe the lond at his wille.
Og han skal handle med de stærke Fæstninger ved den fremmede Guds Hjælp, saaledes at han skal bevise dem, som erkende ham, megen Ære, og han skal lade dem herske over mange og uddele Land til Løn.
40 And in the tyme determyned the kyng of the south schal fiyte ayens hym, and the kyng of the north schal come as a tempest ayens hym, in charis, and with knyytis, and in greet nauei.
Men ved Endens Tid skal Kongen af Sønden stanges med ham, og Kongen af Norden skal storme frem imod ham med Vogne og med Ryttere og med mange Skibe og trænge ind i Landene og overskylle og overfare dem.
41 And he schal entre in to londis, and schal defoule hem; and he schal passe, and schal entre in to the gloriouse lond, and many schulen falle. Forsothe these londis aloone schulen be sauyd fro his hond, Edom, and Moab, and princes of the sones of Amon.
Og han skal trænge ind i det herlige Land, og mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de ypperste af Ammons Børn.
42 And he schal sende his hond in to londis, and the lond of Egipt schal not ascape.
Og han skal udstrække sin Haand efter Landene, og Ægyptens Land skal ikke staa til Redning.
43 And he schal be lord of tresouris of gold, and of siluer, and in alle preciouse thingis of Egipt; also he schal passe bi Libie and Ethiopie.
Og han skal blive Herre over Skatte af Guld og Sølv og over alle kostelige Ting i Ægypten; og Lybier og Morianer skulle følge ham.
44 And fame fro the eest and fro the north schal disturble hym; and he schal come with a greet multitude, to al to-breke, and to sle ful many men.
Men Tidender fra Østen og fra Norden skulle forfærde ham; og han skal drage ud med stor Grumhed for at udrydde og for at ødelægge mange.
45 And he schal sette his tabernacle in Apheduo, bitwixe the sees, on the noble hil and hooli; and he schal come til to the heiythe therof, and no man schal helpe hym.
Og han skal opslaa sit Pragttelt imellem Havet og det herlige, hellige Bjerg, men naa sin Ende, og ingen skal hjælpe ham.