Acts 28
1 And whanne we hadden ascapid, thanne we knewen that the ile was clepid Militene. And the hethene men diden to vs not litil curtesie.
Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.
2 And whanne a fier was kyndelid, thei refreschiden vs alle, for the reyn that cam, and the coold.
Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
3 But whanne Poul hadde gederid `a quantite of kittingis of vines, and leide on the fier, an edder sche cam forth fro the heete, and took hym bi the hoond.
Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.
4 And whanne the hethene men of the ile siyen the beest hangynge in his hoond, thei seiden togidir, For this man is a manquellere; and whanne he scapide fro the see, Goddis veniaunce suffrith hym not to lyue in erthe.
Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."
5 But he schoke awei the beest in to the fier, and hadde noon harm.
Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
6 And thei gessiden that he schulde be turned `in to swellyng, and falle doun sudenli, and die. But whanne thei abiden longe, and sien that no thing of yuel was don in him, thei turneden hem togider, and seiden, that he was God.
Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
7 And in tho placis weren maners of the prince of the ile, Puplius bi name, which resseyuede vs bi thre daies benygnli, and foond vs.
Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.
8 And it bifel, that the fader of Pupplius lai trauelid with fyueris and blodi flux. To whom Poul entride, and whanne he hadde preied, and leid his hondis on hym, he helide hym.
Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.
9 And whanne this thing was don, alle that in the ile hadden sijknesses, camen, and weren heelid.
Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.
10 Which also onouriden vs in many worschipis, and puttiden what thingis weren necessarie to vs, whanne we schippiden.
De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
11 And after thre monethis we schippiden in a schip of Alisaundre, that hadde wyntrid in the ile, to which was an excellent singne of Castours.
Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
12 And whanne we camen to Siracusan, we dwelliden there thre daies.
Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
13 Fro thennus we seiliden aboute, and camen to Regyum; and aftir oo dai, while the south blew, in the secounde dai we camen to Puteolos.
Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
14 Where whanne we founden britheren, we weren preied to dwelle there anentis hem seuene daies. And so we camen to Rome.
Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.
15 And fro thennus whanne britheren hadden herd, thei camen to vs to the cheping of Appius, and to the Thre tauernes.
Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.
16 And whanne Poul hadde seyn hem, he dide thankyngis to God, and took trist. And whanne `we camen to Rome, it was suffrid to Poul to dwelle bi hym silf, with a kniyt kepinge him.
Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
17 And after the thridde dai, he clepide togidir the worthieste of the Jewis. And whanne thei camen, he seide to hem, Britheren, Y dide no thing ayens the puple ether custom of fadris, and Y was boundun at Jerusalem, and was bitakun in to the hondis of Romayns.
Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
18 And whanne thei hadden axid of me, wolden haue delyuerid me, for that no cause of deth was in me.
og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
19 But for Jewis ayenseiden, Y was constreyned to appele to the emperour; not as hauynge ony thing to accuse my puple.
Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
20 Therfor for this cause Y preiede to se you, and speke to you; for for the hope of Israel Y am gird aboute with this chayne.
Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."
21 And thei seiden to hym, Nether we han resseyued lettris of thee fro Judee, nether ony of britheren comynge schewide, ether spak ony yuel thing of thee.
Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
22 But we preyen to here of thee, what thingis thou felist; for of this sect it is knowun to vs, that euerywhere me ayenseith it.
Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
23 And whanne thei hadden ordeined a dai to hym, many men camen to hym in to the in. To whiche he expownede, witnessinge the kyngdom `of God, and counseilide hem of Jhesu, of the lawe of Moyses, and profetis, for the morewe til to euentid.
Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.
24 And summe bileueden to these thingis that weren seid of Poul, summe bileueden not.
Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
25 And whanne thei weren not consentinge togidir, thei departiden. And Poul seide o word, For the Hooli Goost spak wel bi Ysaye, the profete, to oure fadris,
Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
26 and seide, Go thou to this puple, and seie to hem, With eere ye schulen here, and ye schulen not vndirstonde; and ye seynge schulen se, and ye schulen not biholde.
"Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;
27 For the herte of this puple is greetli fattid, and with eeris thei herden heuyli, and thei closiden togider her iyen, lest perauenture thei se with iyen, and with eeris here, and bi herte vndurstonde, and be conuertid, and Y hele hem.
thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
28 Therfor be it knowun to you, that this helthe of God is sent to hethen men, and thei schulen here.
Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."
29 And whanne he hadde seid these thingis, Jewis wenten out fro hym, and hadden myche questioun, ethir musyng, among hem silf.
Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.
30 And he dwellide ful twei yeer in his hirid place; and he resseyuede alle that entryden to hym,
Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
31 and prechide the kingdom of God, and tauyte tho thingis that ben of the Lord Jhesu Crist, with al trist, with out forbedyng. Amen.
idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
