< Acts 15 >

1 And summe camen doun fro Judee, and tauyten britheren, That but ye ben circumcidid after the lawe of Moises, ye moun not be maad saaf.
Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: "Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste."
2 Therfor whanne ther was maad not a litil discencioun to Poul and Barnabas ayens hem, thei ordeyneden, that Poul and Barnabas, and summe othere of hem, schulden go vp to the apostlis and preestis in Jerusalem, on this questioun.
Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål.
3 And so thei weren led forth of the chirche, and passiden bi Fenyce and Samarie; and thei telden the conuersacioun of hethene men, and thei maden greet ioie to alle the britheren.
Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
4 And whanne thei camen to Jerusalem, thei weren resseyued of the chirche and of the apostlis, and of the eldre men, and telden, hou greet thingis God dide with hem.
Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
5 But summe of the erise of Fariseis, that bileueden, risen vp, and seiden, That it bihoueth hem to be circumsidid, and to comaunde to kepe also the lawe of Moises.
Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: "Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov."
6 And the apostlis and eldre men camen togidre, to se of `this word.
Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
7 And whanne there was maad a greet sekyng herof, Petre roos, and seide to hem, Britheren, ye witen, that of elde daies in you God chees bi my mouth hethene, to here the word of the gospel, and to bileue;
Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: "I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
8 and God, that knewe hertis, bar witnessing, and yaf to hem the Hooli Goost, as also to vs;
Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.
9 and no thing diuerside bitwixe vs and hem, `and clenside the hertis of hem bi feith.
Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
10 Now thanne what tempten ye God, to putte a yok on the necke of the disciplis, which nether we, nether oure fadris miyten bere?
Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?
11 But bi the grace of oure Lord Jhesu Crist we bileuen to be saued, as also thei.
Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de."
12 And al the multitude helde pees, and herden Barnaban and Poul, tellinge hou grete signes and wondris God dide bi hem in hethene men.
Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
13 And aftir that thei helden pees, James answeride, and seide, Britheren, here ye me.
Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I Mænd, Brødre, hører mig!"
14 Symount telde, hou God visitide, first to take of hethene men a puple to his name.
Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
15 And the wordis of prophetis acorden to him,
Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
16 as it is writun, Aftir this Y schal turne ayen, and bilde the tabernacle of Dauid, that felle doun; and Y schal bilde ayen the cast doun thingis of it, and Y schal reise it;
"Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
17 that other men seke the Lord, and alle folkis on which my name is clepid to helpe; the Lord doynge this thing, seith.
for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette."
18 Fro the world, the werk of the Lord is knowun to the Lord. (aiōn g165)
Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger. (aiōn g165)
19 For which thing Y deme hem that of hethene men ben conuertid to God,
Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
20 to be not disesid, but to write to hem, that thei absteyne hem fro defoulingis of maumetis, and fro fornicacioun, and stranglid thingis, and blood.
men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
21 For Moyses of elde tymes hath in alle citees hem that prechen him in synagogis, where bi ech sabat he is red.
Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne."
22 Thanne it pleside to the apostlis, and to the eldre men, with al the chirche, to chees men of hem, and sende to Antioche, with Poul and Barnabas, Judas, that was named Barsabas, and Silas, the firste men among britheren;
Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
23 and wroten bi the hondis of hem, Apostlis and eldre britheren to hem that ben at Antioche, and Sirie, and Silice, britheren of hethen men, greting.
Og de skreve således med dem: "Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
24 For we herden that summe wenten out fro vs, and trobliden you with wordis, and turneden vpsodoun youre soulis, to whiche men we comaundiden not,
Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
25 it pleside to vs gaderid in to oon, to chese men, and sende to you, with oure most dereworthe Barnabas and Poul,
så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
26 men that yauen her lyues for the name of oure Lord Jhesu Crist.
Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
27 Therfor we senten Judas and Silas, and thei schulen telle the same thingis to you bi wordis.
Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme.
28 For it is seyn to the Hooly Goost and to vs, to putte to you no thing more of charge, than these nedeful thingis,
Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:
29 that ye absteyne you fro the offrid thingis of maumetis, and blood stranglid, and fornicacioun. Fro whiche ye kepinge you, schulen do wel. Fare ye wel.
At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!"
30 Therfor thei weren let go, and camen doun to Antioche; and whanne the multitude was gaderid, thei token the epistle;
Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
31 which whanne thei hadden red, thei ioyden on the coumfort.
Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
32 And Judas and Silas and thei, for thei weren prophetis, coumfortiden britheren, and confermyden with ful many wordis.
Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
33 But aftir that thei hadden be there a lytil while, thei weren let go of britheren with pees, to hem that hadden sent hem.
Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
34 But it was seyn to Silas, to dwelle there; and Judas wente aloone to Jerusalem.
(Men Silas besluttede at blive der.)
35 And Poul and Barnabas dwelten at Antioche, techinge and prechinge the word of the Lord, with othere manye.
Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
36 But after summe daies, Poul seide to Barnabas, Turne we ayen, and visite britheren bi alle citees, in whiche we han prechid the word of the Lord, hou thei han hem.
Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem."
37 And Barnabas wolde take with hym Joon, that was named Marcus.
Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.
38 But Poul preiede him, that he that departide fro hem fro Pamfilie, and wente not with hem in to the werk, schulde not be resseyued.
Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
39 And dissencioun was maad, so that thei departiden a twynny. And Barnabas took Mark, and cam bi boot to Cipre.
Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
40 And Poul chees Silas, and wente forth fro the britheren, and was bitakun to the grace of God.
Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Nåde.
41 And he wente bi Sirie and Silice, and confermyde the chirche, comaundinge to kepe the heestis of apostlis and eldre men.
Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.

< Acts 15 >