Acts 12
1 And in the same tyme Eroude the king sente power, to turmente sum men of the chirche.
På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,
2 And he slowe bi swerd James, the brothir of Joon.
og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
3 And he siy that it pleside to Jewis, and keste to take also Petre; and the daies of therf looues weren.
Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
4 And whanne he hadde cauyte Petre, he sente hym in to prisoun; and bitook to foure quaternyouns of knyytis, to kepe hym, and wolde aftir pask bringe hym forth to the puple.
Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.
5 And Petre was kept in prisoun; but preier was maad of the chirche with out ceessing to God for hym.
Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
6 But whanne Eroude schulde bringe hym forth, in that nyyt Petre was slepinge bitwixe twei knyytis, and was boundun with twei cheynes; and the keperis bifor the dore kepten the prisoun.
Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
7 And lo! an aungel of the Lord stoode nyy, and liyt schoon in the prisoun hous. And whanne he hadde smyte the side of Petre, he reiside hym, and seide, Rise thou swiftli. And anoon the cheynes felden doun fro hise hoondis.
Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: "Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
8 And the aungel seide to hym, Girde thee, and do on thin hoosis. And he dide so. And he seide to hym, Do aboute thee thi clothis, and sue me.
Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!"
9 And he yede out, and suede hym; and he wiste not that it was soth, that was don bi the aungel; for he gesside hym silf to haue sey a visioun.
Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.
10 And thei passiden the first and the secounde warde, and camen to the iren yate that ledith to the citee, which anoon was opened to hem. And thei yeden out, and camen in to o street, and anoon the aungel passide awei fro hym.
Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
11 And Petre turnede ayen to hym silf, and seide, Now Y woot verili, that the Lord sente his aungel, `and delyueride me fro the hoond of Eroude, and fro al the abiding of the puple of Jewis.
Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning."
12 And he bihelde, and cam to the hous of Marie, modir of Joon, that is named Marcus, where many weren gaderid togidre, and preiynge.
Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
13 And whanne he knockid at the dore of the yate, a damysel, Rode bi name, cam forth to se.
Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
14 And whanne sche knewe the vois of Petre, for ioye sche openyde not the yate, but ran in, and telde, that Petre stood at the yate.
Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
15 And thei seiden `to hir, Thou maddist. But sche affermyde, that it was so. And thei seiden, It is his aungel.
Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel."
16 But Petre abood stille, and knockide. And whanne thei hadden opened the dore, thei sayen hym, and wondriden.
Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.
17 And he bekenyde to hem with his hoond to be stille, and telde hou the Lord hadde led hym out of the prisoun. And he seide, Telle ye to James and to the britheren these thingis. And he yede out, and wente in to an othere place.
Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.
18 And whanne the dai was come, ther was not lytil troubling among the knyytis, what was don of Petre.
Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
19 And whanne Eroude hadde souyt hym, and foonde not, aftir that he hadde made enqueryng of the keperis, he comaundide hem to be brouyt to hym. And he cam doun fro Judee in to Cesarie, and dwellide there.
Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
20 And he was wroth to men of Tyre and of Sidon. And thei of oon acord camen to hym, whanne thei hadden counseilid with Bastus, that was the kingis chaumbirleyn, thei axiden pees, for as myche that her cuntrees weren vitailid of hym.
Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
21 And in a dai that was ordeyned, Eroude was clothid with kyngis clothing, and sat for domesman, and spak to hem.
Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,
22 And the puple criede, The voicis of God, and not of man.
Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."
23 And anoon an aungel of the Lord smoot hym, for he hadde not youun onour to God; and he was wastid of wormes, and diede.
Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.
24 And the word of the Lord waxide, and was multiplied.
Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
25 And Barnabas and Saul turneden ayen fro Jerusalem, whanne the mynystrie was fillid, and token Joon, that was named Marcus.
Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
