2 Corinthians 7
1 Therfor, most dereworthe britheren, we that han these biheestis, clense we vs fro al filthe of the fleische and of the spirit, doynge holynesse in the drede of God.
Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! så lader os rense os selv fra al Kødets og Åndens Besmittelse, så vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
2 Take ye vs; we han hirt no man, we han apeirid no man, we han bigilid no man.
Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
3 Y seie not to youre condempnyng; for Y seide bifor, that ye ben in youre hertis, to die togidere and to lyue togidere.
Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, så at vi dø sammen og leve sammen.
4 Myche trist is to me anentis you, myche gloriyng is to me for you. Y am fillid with coumfort, Y am plenteuouse in ioie in al oure tribulacioun.
Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
5 For whanne we weren comun to Macedonye, oure fleisch hadde no reste, but we suffriden al tribulacioun; with outforth fiytingis, and dredis with ynne.
Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster.
6 But God that coumfortith meke men, coumfortide vs in the comyng of Tite.
Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
7 And not oneli in the comyng of him, but also in the coumfort bi which he was coumfortid in you, tellinge to vs youre desire, youre weping, youre loue for me, so that Y ioiede more.
dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædede mig end mere.
8 For thouy Y made you sorie in a pistle, it rewith me not; thouy it rewide, seynge that thouy thilke pistle made you sori at an our, now Y haue ioie;
Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, -
9 not for ye weren maad soreuful, but for ye weren maad soreuful to penaunce. For whi ye ben maad sori aftir God, that in no thing ye suffre peirement of vs.
så glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os.
10 For the sorewe that is aftir God, worchith penaunce in to stidfast heelthe; but sorewe of the world worchith deth.
Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
11 For lo! this same thing, that ye ben soreuful aftir God, hou myche bisynesse it worchith in you; but defendyng, but indignacioun, but drede, but desire, but loue, but veniaunce. In alle thingis ye han youun you silf to be vndefoulid in the cause.
Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! På enhver Måde beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
12 Therfor thouy Y wroot to you, Y wroot not for hym that dide the iniurie, nether for hym that suffride, but to schewe oure bisinesse, which we han for you bifor God.
Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for Guds Åsyn.
13 Therfor we ben coumfortid, but in youre coumfort more plenteuousli we ioyeden more on the ioie of Tite, for his spirit is fulfillid of alle you.
Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fået Vederkvægelse fra eder alle.
14 And if Y gloriede ony thing anentis hym of you, Y am not confoundid; but as we han spoke to you alle thingis, so also oure glorie that was at Tite, is maad treuthe.
Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, således er også vor Ros for Titus bleven Sandhed.
15 And the inwardnesse of hym be more plenteuousli in you, which hath in mynde the obedience of you alle, hou with drede and trembling ye resseyueden hym.
Og hans Hjerte drages inderligere til eder, når han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
16 Y haue ioye, that in alle thingis Y triste in you.
Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide på eder.
