2 Chronicles 21

1 Forsothe Josaphat slepte with hise fadris, and was biried with hem in the citee of Dauid; and Joram, his sone, regnede for hym.

Saa lagde Josafat sig nu til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.

2 And he hadde britheren, the sones of Josaphat, Azarie, Jahiel, and Zacarie, Anany, and Mychael, and Saphatie; alle these weren the sones of Josaphat, kyng of Juda.

Han havde nogle Brødre, Sønner af Josafat: Azarja, Jehiel, Zekarja, Azarjahu, Mikael og Sjefatja, alle Sønner af Kong Josafat af Juda.

3 And her fadir yaf to hem many yiftis of gold and of siluer, and rentis, with strongeste citees in Juda; but he yaf the rewme to Joram, for he was the firste gendrid.

Deres Fader havde givet dem store Gaver, Sølv, Guld og Kostbarheder tillige med befæstede Byer i Juda, men Joram havde han givet Kongedømmet, fordi han var den førstefødte.

4 Forsothe Joram roos on the rewme of his fadir; and whanne he hadde confermyd hym silf, he killide alle hise britheren bi swerd, and summe of the princes of Juda.

Men da Joram havde overtaget sin Faders Rige og styrket sin Magt, lod han alle sine Brødre dræbe med Sværd tillige med nogle af Israels Øverster.

5 Joram was of two and thritti yeer, whanne he bigan to regne; and he regnede eiyte yeer in Jerusalem.

Joram var to og tredive Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede otte Aar i Jerusalem.

6 And he yede in the weies of the kyngis of Israel, as the hows of Achab hadde do, for the douyter of Achab was his wijf; and he dide yuel in the siyt of the Lord.

Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.

7 But the Lord nolde distrie the hows of Dauid, for the couenaunt which he `hadde maad with Dauid, and for he `hadde bihiyte to yyue to hym a lanterne, and to hise sones in al tyme.

Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Davids Slægt for den Pagts Skyld, han havde sluttet med David, og efter det Løfte, han havde givet, at han altid skulde have en Lampe for hans Aasyn.

8 In tho daies Edom rebellide, that it was not suget to Juda, and it ordeynede a kyng to it silf.

I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og valgte sig en Konge.

9 And whanne Joram hadde passide with hise princes, and al the multitude of knyytis, that was with hym, he roos bi niyt, and smoot Edom, that cumpasside him, and alle hise duykis of his multitude of knyytis.

Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham.

10 Netheles Edom rebellide, that it was not vndir the lordschip of Juda `til to this dai. In that tyme also Lobna yede awei, that it was not vndur the hond of hym; for he hadde forsake the Lord God of hise fadris.

Saaledes rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og saaledes er det den Dag i Dag. Paa samme Tid rev ogsaa Libna sig løs fra hans Overherredømme, fordi han forlod HERREN, sine Fædres Gud.

11 Ferthermore he made hiye places in the citees of Juda, and made the dwelleris of Jerusalem to do fornycacioun, `that is, idolatrie, and Juda to breke the lawe.

Ogsaa han rejste Offerhøje i Judas Byer og forledte Jerusalems Indbyggere til at bole og Juda til at falde fra.

12 Forsothe lettris weren brouyt to hym fro Elie, the prophete, in whiche it was writun, The Lord God of Dauid,

Da kom der et Brev fra Profeten Elias til ham, og deri stod: »Saa siger HERREN, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats og Kong Asa af Judas Spor,

13 thi fadir, seith these thingis, For thou `yedist not in the weies of Josaphat, thi fadir, and in the weie of Asa, kyng of Juda, but thou yedist bi the weie of the kyngis of Israel, and madist Juda and the dwelleris of Jerusalem to do fornicacioun, and suedist the fornicacioun of the hows of Achab; ferthermore and thou hast slayn thi britheren and the hows of thi fadir, `that weren betere than thou; lo!

men i Israels Kongers Spor og forledt Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole, ligesom Akabs Hus gjorde, og tilmed dræbt dine Brødre, din Faders Hus, der var bedre end du selv,

14 the Lord schal smyte thee with a greet veniaunce, and thi puple, and thi sones, and wyues, and al thi catel;

se, derfor vil HERREN nu ramme dit Folk, dine Sønner, dine Hustruer og alt, hvad du ejer, med et tungt Slag.

15 sotheli thou schalt be sijk `with the worste sorewe of wombe, til thin entrailis go out litil and litil bi ech dai.

Og selv skal du falde i en haard Sygdom og blive syg i dine Indvolde, saa at Indvoldene nogen Tid efter skal træde ud som Følge af Sygdommen!«

16 Therfor the Lord reiside ayens Joram the spirit of Filisteis and Arabeis, that marchen with Ethiopiens; and thei stieden in to the lond of Juda,

Saa æggede HERREN Filisterne og Araberne, der var Naboer til Kusjiterne, imod Joram,

17 and wastiden it, and thei token awei al the catel, that was foundun in the hows of the kyng, ferthermore and hise sones, and wyues; and no sone was left to hym, no but Joachaz, that was the leeste in birthe.

og de drog op mod Juda trængte ind og røvede alle Kongens Ejendele, som fandtes i hans Palads, ogsaa hans Sønner og Hustruer, saa der ikke levnedes ham nogen Søn undtagen Joahaz, den yngste af hans Sønner.

18 And ouer alle these thingis the Lord smoot hym with vncurable sorewe of the wombe.

Og efter alt dette slog HERREN ham med en uhelbredelig Sygdom i hans Indvolde.

19 And whanne dai cam aftir a dai, and the spaces of tymes weren turned aboute, the cours of twey yeer was fillid; and so he was wastid `bi long rot, so that he castide out also his entrailis, and so he wantide sorewe and liyf togidere, and he was deed in the werste sikenesse. And the puple dide not to hym seruyce of deed men bi the custom of brennyng, as it hadde do to hise grettere, `ether auncetris.

Nogen Tid efter, da to Aar var gaaet, traadte Indvoldene ud som Følge af Sygdommen, og han døde under haarde Lidelser. Hans Folk tændte intet Baal til Ære for ham som for hans Fædre.

20 He was of two and thritti yeer whanne he bigan to regne, and he regnede eiyte yeer in Jerusalem, and he yede not riytfuli; and thei birieden hym in the citee of Dauid, netheles not in the sepulcre of kingis.

Han var to og tredive Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede otte Aar i Jerusalem. Han gik bort uden at savnes. Man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.