1 Samuel 17
1 Forsothe Filisteis gaderiden her cumpenyes in to batel, and camen togidere in Socoth of Juda, and settiden tentis bitwixe Socoth and Azecha, in the coostis of Domyn.
Filisterne samlede deres Hær til Kamp. De samlede sig ved Soko i Juda og slog Lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim.
2 Sotheli Saul and the men of Israel weren gaderid, and camen in to the valey of Terebynte, and dressiden scheltrun to fiyte ayens Filisteis.
Ligeledes samlede Saul og Israels Mænd sig og slog Lejr i Terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe Filisterne.
3 And Filisteis stoden aboue the hil on this part, and Israel stood on the hil on the tother part of the valey, that was bitwixe hem.
Filisterne stod ved Bjerget paa den ene Side, Israeliterne ved Bjerget paa den anden, med Dalen imellem sig.
4 And a man, `sone of a widewe, whos fadir was vncerteyn, yede out of the `castels of Filisteis, Goliath bi name of Geth, of sixe cubitis heiy and a spanne; and a brasun basynet on his heed;
Da traadte en Tvekæmper ved Navn Goliat fra Gat ud af Filisternes Rækker, seks Alen og et Spand høj.
5 and he was clothid with `an haburioun hokid, ether mailid; forsothe the weiyte of his haburioun was fyue thousynde siclis of bras;
Han havde en Kobberhjelm paa Hovedet, var iført en Skælbrynje, hvis Kobber vejede 5000 Sekel,
6 and he hadde `bootis of bras in the hipis, and a `scheld of bras hilide hise schuldris.
og havde Kobberskinner paa Benene og et Kobberspyd over Skulderen.
7 Forsothe `the schaft of his spere was as the beem of webbis; forsothe thilke yrun of his spere hadde sixe hundrid siclis of yrun; and his squier yede bifor hym.
Hans Spydstage var som en Væverbom, og hans Spydsod var af Jern og vejede 600 Sekel; hans Skjolddrager gik foran ham.
8 And he stood, and cried ayens the cumpenyes of armed men of Israel, and seide to hem, Why camen ye redi to batel? Whether Y am not a Filistei, and ye ben the seruauntis of Saul? Chese ye a man of you, and come he doun to syngulere batel;
Han stod frem og raabte over til Israels Slagrækker: »Hvorfor drager I ud til Angreb? Er jeg ikke en Filister og I Sauls Trælle? Vælg jer en Mand og lad ham komme herned til mig!
9 if he may fiyte with me, and sleeth me, we schulen be `seruauntis to you; forsothe if Y haue the maystry, and sle hym, ye schulen be boonde, and `ye schulen serue vs.
Hvis han kan tage Kampen op med mig og dræber mig, vil vi være eders Trælle, men faar jeg Bugt med ham og dræber ham, skal I være vore Trælle og trælle for os!«
10 And `the Filistei seide, Y haue `seyd schenschip to dai to the cumpenyes of Israel; yyue ye a man, and bigynne he `synguler batel with me.
Yderligere sagde Filisteren: »I Dag har jeg haanet Israels Slagrækker; kom med en Mand, saa vi kan kæmpe sammen!«
11 Sotheli Saul and alle men of Israel herden siche wordis of `the Filistey, and thei weren astonyed, and dredden greetli.
Da Saul og hele Israel hørte disse Filisterens Ord, blev de forfærdede og grebes af Rædsel.
12 Forsothe Dauid was `the sone of a man of Effrata, of whom it is `biforseid, of Bethleem of Juda, to `which man the name was Isay, which hadde eiyte sones; and `the man was eld in the daies of Saul, and of greet age among men.
David var Søn af en Efratit i Betlehem i Juda ved Navn Isaj, som havde otte Sønner. Denne Mand var paa Sauls Tid gammel og til Aars.
13 Sotheli thre grettere sones of Ysai yeden after Saul in to batel; and the names of hise thre sones, that yeden to batel, Heliab, the firste gendryd, and the secounde, Amynadab, and the thridde, Samma.
Isajs tre ældste Sønner havde fulgt Saul i Krigen, og Navnene paa hans tre ældste Sønner, som var draget i Krigen, var Eliab, den førstefødte, Abinadab, den næstældste, og Sjamma, den tredje;
14 Forsothe Dauid was the leeste. Therfor while thre grettere sueden Saul, Dauid yede,
David var den yngste. De tre ældste havde fulgt Saul;
15 and turnede ayen fro Saul, that he schulde kepe the floc of his fadir in Bethleem.
og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin Faders Smaakvæg i Betlehem.
16 Forsothe the Filistey cam forth in the morewtid, and euentid; and stood `bi fourti daies.
Men Filisteren traadte frem og tilbød Kamp hver Morgen og Aften i fyrretyve Dage.
17 Sotheli Ysai seide to Dauid his sone, Take thou to thi britheren meete maad of meele, the mesure of ephi, and these ten looues, and renne thou in to the castels to thi britheren;
Nu sagde Isaj engang til sin Søn David: »Tag en Efa af det ristede Korn her og disse ti Brød til dine Brødre og løb hen til dem i Lejren med det
18 and thou schalt bere to the tribune these ten `litil formes of chese; and thou schalt visite thi britheren, whether thei doon riytli, and lurne thou, with whiche men thei ben ordeyned.
og bring disse ti Skiver Flødeost til Tusindføreren; og se saa, hvorledes det gaar dine Brødre, og faa et Pant af dem;
19 Forsothe Saul, and thei, and alle the sones of Israel in the valei of Terebynte fouyten ayens Filisteis.
Saul ligger med dem og alle Israels Mænd i Terebintedalen og kæmper med Filisterne!«
20 Therfor Dauid roos eerli, and bitook the floc to the kepere, and he yede chargid, as Ysai `hadde comaundid to hym; and he cam to the place Magala, and to the oost, which oost yede out to the batel, and criede in `the batel.
Næste Morgen tidlig overlod David Smaakvæget til en Vogter, tog Sagerne og gav sig paa Vej, som Isaj havde paalagt ham; og han kom til Vognborgen, netop som Hæren rykkede ud til Slag og opløftede Kampraabet.
21 For Israel hadde dressid scheltrun; `but also Filisteis weren maad redi `euen ayens.
Baade Israel og Filisterne stod rede til Kamp, Slagorden mod Slagorden.
22 Therfor Dauid lefte the vessels, whiche he hadde brouyt, vndur the hond of a kepere `at the fardels, and he ran to the place of batel, and he axyde, if alle thingis weren `doon riytli anentis hise britheren.
David lagde sine Sager fra sig og overlod dem til Vagten ved Trosset, løb ind mellem Slagrækkerne og gik hen og hilste paa sine Brødre.
23 And whanne he spak yit to hem, thilke bastard apperide, Goliath bi name, a Filistei of Geth, and stiede fro the castels of Filisteis; and `while he spak these same wordis, Dauid herde.
Medens han talte med dem, se, da kom Tvekæmperen — Filisteren Goliat hed han og var fra Gat — frem fra Filisternes Slagrækker og talte, som han plejede, medens David hørte paa det.
24 And whanne alle men of Israel hadden seyn `the man, thei fledden fro his face, and dredden hym greetli.
Da Israels Mænd saa Manden, flygtede de alle rædselsslagne for ham.
25 And ech man of Israel seide, Whether thou hast seyn this man that stiede? for he stiede to seie schenship to Israel; therfor the kyng schal make riche with greet richessis `the man that sleeth thilke Filistei; and the kyng schal yyue his douyter to that man, and schal make the hows of his fader with out `tribut in Israel.
Og Israels Mænd sagde: »Ser I den Mand, som kommer der? Det er for at haane Israel, han kommer; den, som dræber ham, vil Kongen give stor Rigdom; sin Datter vil han give ham, og hans Fædrenehus vil han fritage for Skat i Israel!«
26 And Dauyd spak to the men that stoden with hym, and seide, What schal be youun to the man that sleeth this Filistei, and doith awei schenschip fro Israel? for who is this Filistei vncircumcidid, that dispiside the scheltruns of God lyuynge?
David spurgte da de Mænd, som stod om ham: »Hvilken Løn faar den, som dræber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uomskaarne Filister, at han vover at haane den levende Guds Slagrækker?«
27 Forsothe the puple tolde to hym the same word, and seide, These thingis schulen be youun to the man that sleeth hym.
Og Folkene gentog for ham: »Det og det faar den, som dræber ham!«
28 And whanne Heliab, `his more brother, had herd this, while he spak with othere men, he was wrooth ayens Dauid, and seide, Whi camest thou, and whi `leftist thou tho fewe scheep in deseert? Y knowe thi pride, and the wewardnesse of thin herte; for thou camest doun to se the batel.
Men da hans ældste Broder Eliab hørte ham tale med Mændene, blev han vred paa David og sagde: »Hvad vil du her? Og hvem har du overladt de stakkels Faar i Ørkenen? Jeg kender dit Overmod og dit Hjertes Ondskab; du kom jo herned for at se paa Kampen!«
29 And Dauid seide, What haue Y do? Whether it is not a word?
Da sagde David: »Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et Spørgsmaal!«
30 And Dauid bowide a litil fro hym to another man; and Dauid seide the same word, and the puple answeride to hym al word as bifore.
Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og Folkene svarede ham som før.
31 Forsothe these wordis weren herd, whiche Dauid spak, and weren teld `in the siyt of Saul.
Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom ogsaa Saul for Øre, og han lod ham hente.
32 And whanne Dauyd was brouyt to Saul, Dauyd spak to hym, The herte of ony man falle not doun for `that Filistei, Y thi seruaunt schal go, and `Y schal fiyte ayens the Filistei.
Da sagde David til Saul: »Min Herre maa ikke tabe Modet! Din Træl vil gaa hen og kæmpe med den Filister!«
33 And Saul seide to Dauid, Thou maist not ayenstonde this Filistei, nether fiyte ayens hym, for thou art a child; forsothe this man is a werriour fro his yong wexynge age.
Saul svarede David: »Du kan ikke gaa hen og kæmpe med den Filister; thi du er en ung Mand, og han har været Kriger fra sin Ungdom!«
34 And Dauid seide to Saul, Thi seruaunt kepte `the floc of his fadir, and a lioun cam, ether a bere, and took awei a ram fro the myddis of the floc;
Men David sagde til Saul: »Din Træl har vogtet sin Faders Smaakvæg; og kom der en Løve eller en Bjørn og slæbte et Dyr bort fra Hjorden,
35 Y pursuede, and killide hem, and rauyschide fro `the mouth of hem; and thei risiden ayens me, and I took the nether chaule `of hem, and Y stranglide, and killide hem.
løb jeg efter den og slog den og rev det ud af Gabet paa den; kastede den sig saa over mig, greb jeg den i Skægget og slog den ihjel.
36 For Y thi seruaunt killide bothe a lioun and a bere; therfor and this Filistei vncircumcidid schal be as oon of hem. Now Y schal go, and Y schal do awey the schenschip of the puple; for who is this Filistei vncircumcidid, that was hardi to curse the oost of God lyuynge?
Baade Løve og Bjørn har din Træl dræbt, og det skal gaa denne uomskaarne Filister som en at dem; thi han har haanet den levende Guds Slagrækker!«
37 And Dauid seide, The Lord that delyuerede me fro the `mouth of the lioun, and fro the `hond, that is, power, of the bere, he schal delyuere me fro the hond of this Filistei. Forsothe Saul seide to Dauid, Go thou, and the Lord be with thee.
Fremdeles sagde David: »HERREN, som har reddet mig fra Løvers og Bjørnes Vold, vil ogsaa redde mig fra denne Filisters Haand!« Da sagde Saul til David: »Gaa! HERREN være med dig!«
38 And Saul clothide Dauid with hise clothis, and puttide a brasun basynet on his heed, and clothide hym with an haburioun.
Saul iførte nu David sin Vaabenkjortel, satte en Kobberhjelm paa hans Hoved, iførte ham en Brynje
39 Therfor Dauid was gird with his swerd on his cloth, and bigan to asaie if he myyte go armed; for he hadde not custom. And Dauid seide to Saul, Y may not go so, for Y haue not vss. And Dauid puttide awei tho,
og spændte sit Sværd om ham over Vaabenkjortelen; men det var forgæves, han søgte at gaa dermed, thi han havde aldrig prøvet det før. Da sagde David til Saul: »Jeg kan ikke gaa dermed, thi jeg har aldrig prøvet det før!« Og David tog det af.
40 and he took his staaf, which he hadde euere in the hondis. And he chees to hym fyue clereste stonys, that is, harde, pleyn, and rounde, of the stronde; and he sente tho in to the schepherdis scrippe, which he hadde with hym; and he took the slynge in the hond, and yede forth ayens the Filistei.
Derpaa tog han sin Stav i Haanden og udsøgte sig fem af de glatteste Sten i Flodlejet, lagde dem i sin Hyrdetaske, der tjente ham som Slyngestenstaske, tog sin Slynge i Haanden og gik mod Filisteren.
41 Sotheli the Filistei yede, `goynge and neiyyng ayens Dauid; and his squyer yede bifor hym.
Imidlertid kom Filisteren David nærmere og nærmere med Skjolddrageren foran sig;
42 And whanne `the Filistei hadde biholde Dauid, and hadde seyn hym, he dispiside Dauid; forsothe Dauid was a yong wexynge man, rodi, and feir in siyt.
og da Filisteren saa til og fik Øje paa David, ringeagtede han ham, fordi han var en ung Mand, rødmosset og smuk at se til.
43 And `the Filistei, seide to Dauid, Whether Y am a dogge, for thou comest to me with a staf? And `the Filistei curside Dauid in hise goddis; and he seide to Dauid,
Og Filisteren sagde til David: »Er jeg en Hund, siden du kommer imod mig med en Stav?« Og Filisteren forbandede David ved sin Gud.
44 Come thou to me, and Y schal yyue thi fleischis to the `volatilis of heuene, and to the beestis of erthe.
Derpaa sagde Filisteren til David: »Kom herhen, saa skal jeg give Himmelens Fugle og Markens vilde Dyr dit Kød!«
45 Sotheli Dauid seide to `the Filistei, Thou comest to me with swerd, and spere, and scheeld; but Y come to thee in the name of the Lord God of oostis, of God of the cumpanyes of Israel, to whiche thou seidist schenschip to dai.
David svarede Filisteren: »Du kommer imod mig med Sværd og Spyd og Kastevaaben, men jeg kommer imod dig i Hærskarers HERRES, Israels Slagrækkers Guds, Navn, ham, du har haanet.
46 And the Lord schal yyue thee in myn hond, and Y schal sle thee, and Y schal take awey thin heed fro thee; and I schal yyue the deed bodies of the castels of Filisteis `to day to the volatils of heuene, and to the beestis of erthe; that al the erthe wite, that the Lord God is in Israel,
I Dag giver HERREN dig i min Haand; jeg skal slaa dig ned og hugge Hovedet af dig og i Dag give Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr din og Filisterhærens døde Kroppe, for at hele Jorden kan kende, at der er en Gud i Israel,
47 and that al this chirche knowe, that the Lord saueth not in swerd nether in spere; for the batel is his, and he schal bitake you in to oure hondis.
og for at hele denne Forsamling kan kende, at HERREN ikke giver Sejr ved Sværd eller Spyd; thi HERREN raader for Kampen, og han vil give eder i vor Haand!«
48 Therfor whanne the Filistei hadde rise, and cam, and neiyede ayens Dauid, Dauid hastide, and ran to batel ayens `the Filistei.
Da Filisteren nu satte sig i Bevægelse og gik nærmere hen imod David, løb David hurtigt hen imod Slagrækken for at møde Filisteren.
49 And Dauid putte his hond `in to his scrippe, and he took o stoon, and he castide with the slynge, `and ledde aboute, and smoot `the Filistei in the forheed; and the stoon was fastned in his forheed, and he felde doun in to his face on the erthe.
Og David greb ned i Tasken, tog en Sten af den, slyngede den ud og ramte Filisteren i Panden, saa Stenen trængte ind i hans Pande, og han styrtede næsegrus til Jorden.
50 And Dauid hadde the maistrie ayens `the Filistei `in a slyng and stoon, and he killide `the Filistei smytun. And whanne Dauid hadde no swerd in the hond,
Saaledes fik David Bugt med Filisteren med Slynge og Sten, og han slog Filisteren ihjel, skønt han ikke havde Sværd i Haanden.
51 he ran, and stood on `the Filistei, and took his swerd; and Dauid drow out the swerd of his schethe, and `killide him, and kittide awei his heed. Forsothe the Filisteis sien, that the strongeste of hem was deed, and thei fledden.
Saa løb David hen ved Siden af Filisteren, greb hans Sværd, drog det af Skeden og gav ham Dødsstødet og huggede Hovedet af ham dermed. Da Filisterne saa, at deres Helt var død, flygtede de;
52 And the sones of Israel and of Juda risiden to gidere, and crieden, and pursueden Filisteis, `til the while thei camen in to the valei, and `til to the yate of Accaron. And woundid men of Filisteis felden in the weye of Sarym, and `til to Geth, and `til to Accaron.
men Israels og Judas Mænd satte sig i Bevægelse, opløftede Kampraabet og forfulgte Filisterne lige til Gat og Ekrons Porte, og de faldne Filistere laa paa Vejen fra Sja'arajim lige til Gat og Ekron.
53 And the sones of Israel turneden ayen, aftir that thei hadden pursuede Filisteis, and thei assailiden `the tentis of hem.
Derpaa vendte Israeliterne tilbage fra Forfølgelsen af Filisterne og plyndrede deres Lejr.
54 Forsothe Dauid took the heed of `the Filistei, and brouyte it in to Jerusalem; sotheli he puttide hise armeris in the `tabernacle of the Lord.
Og David tog Filisterens Hoved og bragte det til Jerusalem, men hans Vaaben lagde han i sit Telt.
55 Forsothe in that tyme in which Saul siy Dauid goynge out ayens `the Filistei, he seide to Abner, prince of his chiualrie, Abner, of what generacioun `cam forth this yong waxynge man? And Abner seide, Kyng, thi soule lyueth, I knowe not.
Da Saul saa David gaa imod Filisteren, sagde han til Hærføreren Abner: »Hvis Søn er denne unge Mand, Abner?« Abner svarede: »Saa sandt du lever, Konge, jeg ved det ikke!«
56 And the kyng seide, Axe thou, whos sone this child is.
Da sagde Kongen: »Forhør dig om, hvis Søn denne Yngling er!«
57 And whanne Dauid hadde come ayen, whanne `the Filistei was slayn, Abner took Dauid, and brouyte hym in, hauynge in the hond the heed of `the Filistei, `bifor Saul.
Da saa David vendte tilbage efter at have dræbt Filisteren, tog Abner ham og førte ham frem for Saul, og han havde Filisterens Hoved i Haanden.
58 And Saul seide to hym, Of what generacioun art thou, yong waxynge man? And Dauid seide, Y am the sone of thi seruaunt, Isai of Bethleem.
Saul sagde til ham: »Hvis Søn er du, unge Mand?« David svarede: »Jeg er Søn af din Træl, Betlehemiten Isaj!«
