1 Peter 3
1 Also wymmen be thei suget to her hosebondis; that if ony man bileue not to the word, bi the conuersacioun of wymmen thei be wonnun with out word.
Ligeså, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,
2 And biholde ye in drede youre hooli conuersacioun.
når de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
3 Of whiche `ther be not with outforth curious ournyng of heer, ether doyng aboute of gold, ethir ournyng of clothing;
Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Hårfletning og påhængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4 but thilke that is the hid man of herte, in vncorrupcioun, and of mylde spirit, which is riche in the siyt of God.
men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Ånds uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5 For so sumtyme hooli wymmen hopinge in God ourneden hem silf, and weren suget to her owne hosebondis.
Thi således var det også, at fordum de hellige Kvinder, som håbede på Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,
6 As Sara obeied to Abraham, and clepide hym lord; of whom ye ben douytris wel doynge, and not dredynge ony perturbacioun.
som Sara var Abraham lydig, så hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, når I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.
7 Also men dwelle togidre, and bi kunnyng yyue ye onoure to the wommanus freeltee, as to the more feble, and as to euen eiris of grace and of lijf, that youre preieris be not lettid.
Ligeså I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der også ere Medarvinger til Livets Nådegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
8 And in feith alle of oon wille in preier be ye eche suffringe with othere, loueris of britherhod, merciful, mylde, meke;
Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
9 not yeldinge yuel for yuel, nether cursing for cursing, but ayenward blessinge; for in this thing ye ben clepid, that ye welde blessinge bi eritage.
betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.
10 For he that wole loue lijf, and se goode daies, constreyne his tunge from yuel, and hise lippis, that thei speke not gile.
Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;
11 And bowe he from yuel, and do good; seke he pees, and perfitli sue it.
han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!
12 For the iyen of the Lord ben on iust men, and hise eris on the preieris of hem; but the cheer of the Lord is on men that don yuels.
Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt."
13 And who is it that schal anoye you, if ye ben sueris and louyeris of goodnesse?
Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
14 But also if ye suffren ony thing for riytwisnesse, ye ben blessid; but drede ye not the drede of hem, that ye be not disturblid.
Men om I også måtte lide for Retfærdigheds Skyld, er I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;
15 But halewe ye the Lord Crist in youre hertis, and euermore be ye redi to satisfaccioun to ech man axynge you resoun of that feith and hope that is in you,
men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Håb, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
16 but with myldenesse and drede, hauynge good conscience; that in that thing that thei bacbiten of you, thei ben confoundid, whiche chalengen falsly youre good conuersacioun in Crist.
idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, må blive til Skamme, når de bagtale eder som Ugerningsmænd.
17 For it is betere that ye do wel, and suffre, if the wille of God wole, than doynge yuele.
Thi det er bedre, om det så er Guds Villie, at lide, når man gør godt, end når man gør ondt.
18 For also Crist onys diede for oure synnes, he iust for vniust, that he schulde offre to God vs, maad deed in fleisch, but maad quik in spirit.
Thi også Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Ånden,
19 For which thing he cam in spirit, and also to hem that weren closid togidre in prisoun prechide;
i hvilken han også gik hen og prædikede for Ånderne, som vare i Forvaring,
20 whiche weren sum tyme vnbileueful, whanne thei abididen the pacience of God in the daies of Noe, whanne the schip was maad, in which a few, that is to seie, eiyte soulis weren maad saaf bi water.
som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken få, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,
21 And so baptym of lijk forme makith vs saaf; not the puttyng awei of the filthis of fleisch, but the axyng of a good conscience in God, bi the ayenrysyng of oure Lord Jhesu Crist, that is in the riyt half of God,
hvilket nu også frelser eder i sit Modbillede som Dåb, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
22 and swolewith deth, that we schulden be made eiris of euerlastinge lijf. He yede in to heuene, and aungelis, and powers, and vertues, ben maad sugetis to hym.
han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Hånd, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
