1 Corinthians 15
1 `Sotheli, britheren, Y make the gospel knowun to you, which Y haue prechid to you, the which also ye han takun, in which ye stonden,
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2 also bi which ye schulen be sauyd; `bi which resoun Y haue prechid to you, if ye holden, `if ye han not bileuyd ideli.
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3 For Y bitook to you at the bigynnyng that thing which also Y haue resseyued; that Crist was deed for oure synnes, bi the scripturis;
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 and that he was biried, and that he roos ayen in the thridde dai, after scripturis;
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 and that he was seyn to Cephas, and aftir these thingis to enleuene;
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 aftirward he was seyn to mo than fyue hundrid britheren togidere, of whiche manye lyuen yit, but summe ben deed; aftirward he was seyn to James,
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 and aftirward to alle the apostlis.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 And last of alle he was seyn also to me, as to a deed borun child.
men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
9 For Y am the leste of apostlis, that am not worthi to be clepid apostle, for Y pursuede the chirche of God.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 But bi the grace of God Y am that thing that Y am; and his grace was not voide in me. For Y trauelide more plenteuously than alle thei; but not Y, but the grace of God with me.
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11 But whether Y, or thei, so we han prechid, and so ye han bileuyd.
Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
12 And if Crist is prechid, that he roos ayen fro deeth, hou seien summen among you, that the ayenrisyng of deed men is not?
Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 And if the ayenrisyng of deed men is not, nethir Crist roos ayen fro deeth.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 And if Crist roos not, oure preching is veyn, oure feith is veyn.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
15 And we ben foundun false witnessis of God, for we han seid witnessyng ayens God, that he reiside Crist, whom he reiside not, if deed men risen not ayen.
Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Forwhi if deed men risen not ayen, nether Crist roos ayen;
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 and if Crist roos not ayen, oure feith is veyn; and yit ye ben in youre synnes.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
18 And thanne thei that han diede in Crist, han perischid.
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 If in this life oneli we ben hoping in Crist, we ben more wretchis than alle men.
Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 But now Crist roos ayen fro deth, the firste fruit of deed men;
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 for deeth was bi a man, and bi a man is ayenrisyng fro deth.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 And as in Adam alle men dien, so in Crist alle men schulen be quykenyd.
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 But ech man in his ordre; the firste fruit, Crist, afterward thei that ben of Crist, that bileueden in the comyng of Crist;
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 aftirward an ende, whanne he schal bitake the kyngdom to God and to the fadir, whanne he schal auoide al princehod, and power, and vertu.
Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 But it bihoueth hym to regne, til he putte alle hise enemyes vndur hise feet.
Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 And at the laste, deth the enemye schal be distried; for he hath maad suget alle thingis vndur hise feet.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 And whanne he seith, alle thingis ben suget to hym, with outen doubt outakun hym that sugetide alle thingis to hym.
Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 And whanne alle thingis ben suget to hym, thanne the sone hym silf schal be suget to hym, that made `alle thingis suget to hym, that God be alle thingis in alle thingis.
når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Ellis what schulen thei do, that ben baptisid for deed men, if in no wise deed men risen ayen? wherto ben thei baptisid for hem?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 And wherto ben we in perel euery our?
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31 Ech dai Y die for youre glorie, britheren, which glorie Y haue in Crist Jhesu oure Lord.
Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 If aftir man Y haue fouyten to beestis at Efesi, what profitith it to me, if deed men risen not ayen? Ete we, and drynke we, for we schulen die to morewe.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33 Nyle ye be disseyued; for yuel spechis distrien good thewis.
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Awake ye, iuste men, and nyle ye do synne; for summen han ignoraunce of God, but to reuerence Y speke to you.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 But summan seith, Hou schulen deed men rise ayen, or in what maner bodi schulen thei come?
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Vnwise man, that thing that thou sowist, is not quykened, but it die first;
Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 and that thing that thou sowist, `thou sowist not the bodi that is to come, but a nakid corn, as of whete, or of summe othere seedis;
Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 and God yyueth to it a bodi, as he wole, and to ech of seedis a propir bodi.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Not ech fleisch is the same fleisch, but oon is of men, another is of beestis, another is of briddis, an othere of fischis.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 And `heuenli bodies ben, and `ertheli bodies ben; but oon glorie is of heuenely bodies, and anothir is of ertheli.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 An othere clerenesse is of the sunne, anothere clerenesse is of the moone, and anothere clerenesse is of sterris; and a sterre dyuersith fro a sterre in clerenesse.
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 And so the ayenrisyng of deed men. It is sowun in corrupcioun, it schal rise in vncorrupcioun;
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 it is sowun in vnnoblei, it schal rise in glorie; it is sowun in infirmyte, it schal rise in vertu;
det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 it is sowun a beestly bodi, it schal rise a spiritual bodi. If ther is a beestli bodi, ther is also a spiritual bodi;
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 as it is writun, The firste man Adam was maad in to a soule lyuynge, the laste Adam in to a spirit quykenynge.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 But the firste is not that that is spiritual, but that that is beestlich, aftirward that that is spiritual.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 The firste man of erthe is ertheli; the secounde man of heuene is heuenelich.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Such as the ertheli man is, such ben the ertheli men; and such as the heueneli man is, suche ben also the heueneli men.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 Therfor as we han bore the ymage of the ertheli man, bere we also the ymage of the heuenli.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Britheren, Y seie this thing, that fleisch and bloud moun not welde the kyngdom of God, nethir corrupcioun schal welde vncorrupcioun.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Lo! Y seie to you priuyte of hooli thingis. And alle we schulen rise ayen, but not alle we schulen be chaungid;
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 in a moment, in the twynklyng of an iye, in the laste trumpe; for the trumpe schal sowne, and deed men schulen rise ayen, with oute corrupcioun, and we schulen be chaungid.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 For it byhoueth this corruptible thing to clothe vncorrupcioun, and this deedli thing to putte awei vndeedlinesse.
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 But whanne this deedli thing schal clothe vndeedlynesse, thanne schal the word be doon, that is writun, Deth is sopun vp in victorie.
Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
56 But the pricke of deth is synne; and the vertu of synne is the lawe.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 But do we thankyngis to God, that yaf to vs victorie bi oure Lord Jhesu Crist.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Therfore, my dereworthe britheren, be ye stidefast, and vnmouable, beynge plenteuouse in werk of the Lord, euere more witynge that youre trauel is not idel in the Lord.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
