< 1 Corinthians 13 >
1 If Y speke with tungis of men and of aungels, and Y haue not charite, Y am maad as bras sownynge, or a cymbal tynkynge.
Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
2 And if Y haue prophecie, and knowe alle mysteries, and al kunnynge, and if Y haue al feith, so that Y meue hillis fro her place, and Y haue not charite, Y am nouyt.
Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
3 And if Y departe alle my goodis in to the metis of pore men, and yf Y bitake my bodi, so that Y brenne, and if Y haue not charite, it profitith to me no thing.
Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
4 Charite is pacient, it is benygne; charite enuyeth not, it doith not wickidli, it is not blowun,
Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
5 it is not coueytouse, it sekith not tho thingis that ben hise owne, it is not stirid to wraththe, it thenkith not yuel,
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
6 it ioyeth not on wickidnesse, but it ioieth togidere to treuthe;
glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
7 it suffrith alle thingis, it bileueth alle thingis, it hopith alle thingis, it susteyneth alle thingis.
den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
8 Charite fallith neuere doun, whether prophecies schulen be voidid, ethir langagis schulen ceesse, ethir science schal be distried.
Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
9 For a parti we knowun, and a parti we prophecien;
thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
10 but whanne that schal come that is parfit, that thing that is of parti schal be auoidid.
men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
11 Whanne Y was a litil child, Y spak as a litil child, Y vndurstood as a litil child, Y thouyte as a litil child; but whanne Y was maad a man, Y auoidide tho thingis that weren of a litil child.
Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
12 And we seen now bi a myrour in derknesse, but thanne face to face; now Y knowe of parti, but thanne Y schal knowe, as Y am knowun.
Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
13 And now dwellen feith, hope, and charite, these thre; but the most of these is charite.
Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.