< Jonah 2 >
1 Then Jonah prayed to Yahweh, his God, out of the fish’s belly.
Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv,
2 He said, “I called because of my affliction to Yahweh. He answered me. Out of the belly of Sheol I cried. You heard my voice. (Sheol )
og han sagde: Jeg raabte til Herren ud af min Angest, og han svarede mig; jeg, skreg fra Dødsrigets Skød, du hørte min Røst. (Sheol )
3 For you threw me into the depths, in the heart of the seas. The flood was all around me. All your waves and your billows passed over me.
Du kastede mig i Dybet, midt i Havet, og Strømmen omgav mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
4 I said, ‘I have been banished from your sight; yet I will look again toward your holy temple.’
Og jeg sagde: Jeg er udstødt fra dine Øjne, men jeg skal atter skue hen til dit hellige Tempel.
5 The waters surrounded me, even to the soul. The deep was around me. The weeds were wrapped around my head.
Vandene omsluttede mig indtil Sjælen, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved.
6 I went down to the bottoms of the mountains. The earth barred me in forever; yet you have brought my life up from the pit, Yahweh my God.
Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Porte vare lukkede efter mig for evigt; men du Herre, min Gud, drog mit Liv op af Graven.
7 “When my soul fainted within me, I remembered Yahweh. My prayer came in to you, into your holy temple.
Der min Sjæl i mit Indre forsmægtede, kom jeg Herren i Hu; og min Bøn kom til dig i dit hellige Tempel.
8 Those who regard vain idols forsake their own mercy.
De, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder, de have forladt ham, som er dem Miskundhed.
9 But I will sacrifice to you with the voice of thanksgiving. I will pay that which I have vowed. Salvation belongs to Yahweh.”
Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst ofre til dig, jeg vil betale det, jeg har lovet; Frelse er der hos Herren.
10 Then Yahweh spoke to the fish, and it vomited out Jonah on the dry land.
Og Herren bød Fisken, og den udspyede Jonas paa det tørre Land.