Proverbs 1
1 The proverbs of Solomon, the son of David, king of Israel:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 to know wisdom and instruction; to discern the words of understanding;
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 to receive instruction in wise dealing, in righteousness, justice, and equity;
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 to give prudence to the simple, knowledge and discretion to the young man—
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 that the wise man may hear, and increase in learning; that the man of understanding may attain to sound counsel;
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 to understand a proverb and parables, the words and riddles of the wise.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 The fear of the LORD is the beginning of knowledge, but the foolish despise wisdom and instruction.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 My son, listen to your father’s instruction, and don’t forsake your mother’s teaching;
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 for they will be a garland to grace your head, and chains around your neck.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 My son, if sinners entice you, don’t consent.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 If they say, “Come with us. Let’s lie in wait for blood. Let’s lurk secretly for the innocent without cause.
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 Let’s swallow them up alive like Sheol, and whole, like those who go down into the pit. (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 We’ll find all valuable wealth. We’ll fill our houses with plunder.
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 You shall cast your lot among us. We’ll all have one purse”—
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 my son, don’t walk on the path with them. Keep your foot from their path,
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 for their feet run to evil. They hurry to shed blood.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 For the net is spread in vain in the sight of any bird;
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 but these lay in wait for their own blood. They lurk secretly for their own lives.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 So are the ways of everyone who is greedy for gain. It takes away the life of its owners.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Wisdom calls aloud in the street. She utters her voice in the public squares.
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 She calls at the head of noisy places. At the entrance of the city gates, she utters her words:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 “How long, you simple ones, will you love simplicity? How long will mockers delight themselves in mockery, and fools hate knowledge?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Turn at my reproof. Behold, I will pour out my spirit on you. I will make known my words to you.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Because I have called, and you have refused; I have stretched out my hand, and no one has paid attention;
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 but you have ignored all my counsel, and wanted none of my reproof;
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 I also will laugh at your disaster. I will mock when calamity overtakes you,
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 when calamity overtakes you like a storm, when your disaster comes on like a whirlwind, when distress and anguish come on you.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Then they will call on me, but I will not answer. They will seek me diligently, but they will not find me,
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 because they hated knowledge, and didn’t choose the fear of the LORD.
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 They wanted none of my counsel. They despised all my reproof.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Therefore they will eat of the fruit of their own way, and be filled with their own schemes.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 For the backsliding of the simple will kill them. The careless ease of fools will destroy them.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 But whoever listens to me will dwell securely, and will be at ease, without fear of harm.”
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
