1 Corinthians 15
1 Now I declare to you, brothers, the Good News which I preached to you, which also you received, in which you also stand,
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
2 by which also you are saved, if you hold firmly the word which I preached to you—unless you believed in vain.
ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
3 For I delivered to you first of all that which I also received: that Christ died for our sins according to the Scriptures,
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 that he was buried, that he was raised on the third day according to the Scriptures,
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 and that he appeared to Cephas, then to the twelve.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Then he appeared to over five hundred brothers at once, most of whom remain until now, but some have also fallen asleep.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Then he appeared to James, then to all the apostles,
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 and last of all, as to the child born at the wrong time, he appeared to me also.
men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
9 For I am the least of the apostles, who is not worthy to be called an apostle, because I persecuted the assembly of God.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 But by the grace of God I am what I am. His grace which was given to me was not futile, but I worked more than all of them; yet not I, but the grace of God which was with me.
Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11 Whether then it is I or they, so we preach, and so you believed.
Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
12 Now if Christ is preached, that he has been raised from the dead, how do some among you say that there is no resurrection of the dead?
Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 But if there is no resurrection of the dead, neither has Christ been raised.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 If Christ has not been raised, then our preaching is in vain and your faith also is in vain.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
15 Yes, we are also found false witnesses of God, because we testified about God that he raised up Christ, whom he didn’t raise up if it is true that the dead are not raised.
Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
16 For if the dead aren’t raised, neither has Christ been raised.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 If Christ has not been raised, your faith is vain; you are still in your sins.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
18 Then they also who are fallen asleep in Christ have perished.
da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 If we have only hoped in Christ in this life, we are of all men most pitiable.
Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 But now Christ has been raised from the dead. He became the first fruit of those who are asleep.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 For since death came by man, the resurrection of the dead also came by man.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 For as in Adam all die, so also in Christ all will be made alive.
Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
23 But each in his own order: Christ the first fruits, then those who are Christ’s at his coming.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Then the end comes, when he will deliver up the Kingdom to God the Father, when he will have abolished all rule and all authority and power.
Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 For he must reign until he has put all his enemies under his feet.
Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 The last enemy that will be abolished is death.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 For, “He put all things in subjection under his feet.” But when he says, “All things are put in subjection”, it is evident that he is excepted who subjected all things to him.
Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
28 When all things have been subjected to him, then the Son will also himself be subjected to him who subjected all things to him, that God may be all in all.
naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Or else what will they do who are baptized for the dead? If the dead aren’t raised at all, why then are they baptized for the dead?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Why do we also stand in jeopardy every hour?
Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
31 I affirm, by the boasting in you which I have in Christ Jesus our Lord, I die daily.
Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 If I fought with animals at Ephesus for human purposes, what does it profit me? If the dead are not raised, then “let’s eat and drink, for tomorrow we die.”
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
33 Don’t be deceived! “Evil companionships corrupt good morals.”
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Wake up righteously and don’t sin, for some have no knowledge of God. I say this to your shame.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 But someone will say, “How are the dead raised?” and, “With what kind of body do they come?”
Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
36 You foolish one, that which you yourself sow is not made alive unless it dies.
Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 That which you sow, you don’t sow the body that will be, but a bare grain, maybe of wheat, or of some other kind.
Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 But God gives it a body even as it pleased him, and to each seed a body of its own.
Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 All flesh is not the same flesh, but there is one flesh of men, another flesh of animals, another of fish, and another of birds.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
40 There are also celestial bodies and terrestrial bodies; but the glory of the celestial differs from that of the terrestrial.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 There is one glory of the sun, another glory of the moon, and another glory of the stars; for one star differs from another star in glory.
Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 So also is the resurrection of the dead. The body is sown perishable; it is raised imperishable.
Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 It is sown in dishonor; it is raised in glory. It is sown in weakness; it is raised in power.
det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 It is sown a natural body; it is raised a spiritual body. There is a natural body and there is also a spiritual body.
der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
45 So also it is written, “The first man Adam became a living soul.” The last Adam became a life-giving spirit.
Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
46 However, that which is spiritual isn’t first, but that which is natural, then that which is spiritual.
Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
47 The first man is of the earth, made of dust. The second man is the Lord from heaven.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 As is the one made of dust, such are those who are also made of dust; and as is the heavenly, such are they also that are heavenly.
Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
49 As we have borne the image of those made of dust, let’s also bear the image of the heavenly.
Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
50 Now I say this, brothers, that flesh and blood can’t inherit God’s Kingdom; neither does the perishable inherit imperishable.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Behold, I tell you a mystery. We will not all sleep, but we will all be changed,
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
52 in a moment, in the twinkling of an eye, at the last trumpet. For the trumpet will sound and the dead will be raised incorruptible, and we will be changed.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 For this perishable body must become imperishable, and this mortal must put on immortality.
Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 But when this perishable body will have become imperishable, and this mortal will have put on immortality, then what is written will happen: “Death is swallowed up in victory.”
Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
„Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟ (Hadēs g86)
56 The sting of death is sin, and the power of sin is the law.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 But thanks be to God, who gives us the victory through our Lord Jesus Christ.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Therefore, my beloved brothers, be steadfast, immovable, always abounding in the Lord’s work, because you know that your labor is not in vain in the Lord.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
