< Psalms 69 >

1 For the Chief Musician. To the tune of “Lilies.” By David. Save me, God, for the waters have come up to my neck!
Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
2 I sink in deep mire, where there is no foothold. I have come into deep waters, where the floods overflow me.
Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
3 I am weary with my crying. My throat is dry. My eyes fail looking for my God.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
4 Those who hate me without a cause are more than the hairs of my head. Those who want to cut me off, being my enemies wrongfully, are mighty. I have to restore what I didn’t take away.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
5 God, you know my foolishness. My sins aren’t hidden from you.
flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6 Don’t let those who wait for you be shamed through me, Lord GOD of Armies. Don’t let those who seek you be brought to dishonour through me, God of Israel.
Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7 Because for your sake, I have borne reproach. Shame has covered my face.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 I have become a stranger to my brothers, an alien to my mother’s children.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
9 For the zeal of your house consumes me. The reproaches of those who reproach you have fallen on me.
fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 When I wept and I fasted, that was to my reproach.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
11 When I made sackcloth my clothing, I became a byword to them.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 Those who sit in the gate talk about me. I am the song of the drunkards.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 But as for me, my prayer is to you, LORD, in an acceptable time. God, in the abundance of your loving kindness, answer me in the truth of your salvation.
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 Deliver me out of the mire, and don’t let me sink. Let me be delivered from those who hate me, and out of the deep waters.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 Don’t let the flood waters overwhelm me, neither let the deep swallow me up. Don’t let the pit shut its mouth on me.
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 Answer me, LORD, for your loving kindness is good. According to the multitude of your tender mercies, turn to me.
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 Don’t hide your face from your servant, for I am in distress. Answer me speedily!
Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 Draw near to my soul and redeem it. Ransom me because of my enemies.
dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
19 You know my reproach, my shame, and my dishonour. My adversaries are all before you.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Reproach has broken my heart, and I am full of heaviness. I looked for some to take pity, but there was none; for comforters, but I found none.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
21 They also gave me poison for my food. In my thirst, they gave me vinegar to drink.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
22 Let their table before them become a snare. May it become a retribution and a trap.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Let their eyes be darkened, so that they can’t see. Let their backs be continually bent.
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
24 Pour out your indignation on them. Let the fierceness of your anger overtake them.
lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 Let their habitation be desolate. Let no one dwell in their tents.
Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
26 For they persecute him whom you have wounded. They tell of the sorrow of those whom you have hurt.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 Charge them with crime upon crime. Don’t let them come into your righteousness.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
28 Let them be blotted out of the book of life, and not be written with the righteous.
Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
29 But I am in pain and distress. Let your salvation, God, protect me.
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 I will praise the name of God with a song, and will magnify him with thanksgiving.
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 It will please the LORD better than an ox, or a bull that has horns and hoofs.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
32 The humble have seen it, and are glad. You who seek after God, let your heart live.
det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
33 For the LORD hears the needy, and doesn’t despise his captive people.
Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
34 Let heaven and earth praise him; the seas, and everything that moves therein!
Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
35 For God will save Zion, and build the cities of Judah. They shall settle there, and own it.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
36 The children also of his servants shall inherit it. Those who love his name shall dwell therein.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

< Psalms 69 >