< Acts 25 >
1 Festus, having entered on his duties as governor of the province, two days later went up from Caesarea to Jerusalem.
Da Festus nu havde tiltraadt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
2 The High Priests and the leading men among the Jews immediately made representations to him against Paul, and begged him--
Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
3 asking it as a favour, to Paul's prejudice--to have him brought to Jerusalem. They were planning an ambush to kill him on the way.
idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa at slaa ham ihjel paa Vejen.
4 Festus, however, replied that Paul was in custody in Caesarea, and that he was himself going there very soon.
Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.
5 "Therefore let those of you," he said, "who can come, go down with me, and impeach the man, if there is anything amiss in him."
„Lad altsaa,” sagde han, „dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden.”
6 After a stay of eight or ten days in Jerusalem--not more--he went down to Caesarea; and the next day, taking his seat on the tribunal, he ordered Paul to be brought in.
Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig paa Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
7 Upon Paul's arrival, the Jews who had come down from Jerusalem stood round him, and brought many grave charges against him which they were unable to substantiate.
Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem, sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemaal, som de ikke kunde bevise,
8 But, in reply, Paul said, "Neither against the Jewish Law, nor against the Temple, nor against Caesar, have I committed any offence whatever."
efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: „Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.”
9 Then Festus, being anxious to gratify the Jews, asked Paul, "Are you willing to go up to Jerusalem, and there stand your trial before me on these charges?"
Men Festus, som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: „Er du villig til at drage op til Jerusalem og der staa for min Domstol i denne Sag?”
10 "I am standing before Caesar's tribunal," replied Paul, "where alone I ought to be tried. The Jews have no real ground of complaint against me, as in fact you yourself are beginning to see more clearly.
Men Paulus sagde: „Jeg staar for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som ogsaa du ved helt vel.
11 If, however, I have done wrong and have committed any offence for which I deserve to die, I do not ask to be excused that penalty. But if there is no truth in what these men allege against me, no one has the right to give me up to them as a favour. I appeal to Caesar."
Dersom jeg saa har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har paa sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.”
12 Then, after conferring with the Council, Festus replied, "To Caesar you have appealed: to Caesar you shall go."
Da talte Festus med sit Raad og svarede: „Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.”
13 A short time after this, Agrippa the king and Bernice came to Caesarea to pay a complimentary visit to Festus;
Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste paa Festus.
14 and, during their rather long stay, Festus laid Paul's case before the king. "There is a man here," he said, "whom Felix left a prisoner,
Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: „Der er en Mand efterladt af Feliks som Fange;
15 about whom, when I went to Jerusalem, the High Priests and the Elders of the Jews made representations to me, begging that sentence might be pronounced against him.
imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
16 My reply was that it is not the custom among the Romans to give up any one for punishment before the accused has had his accusers face to face, and has had an opportunity of defending himself against the charge which has been brought against him.
Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og faar Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
17 "When, therefore, a number of them came here, the next day I took my seat on the tribunal, without any loss of time, and ordered the man to be brought in.
Da de altsaa kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag paa Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
18 But, when his accusers stood up, they did not charge him with the misdemeanours of which I had been suspecting him.
Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;
19 But they quarrelled with him about certain matters connected with their own religion, and about one Jesus who had died, but--so Paul persistently maintained--is now alive.
men de havde nogle Stridsspørgsmaal med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus paastod er i Live.
20 I was at a loss how to investigate such questions, and asked Paul whether he would care to go to Jerusalem and there stand his trial on these matters.
Men da jeg var tvivlraadig angaaende Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag paadømme.
21 But when Paul appealed to have his case kept for the Emperor's decision, I ordered him to be kept in prison until I could send him up to Caesar."
Men da Paulus gjorde Paastand paa at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren.”
22 "I should like to hear the man myself," said Agrippa. "to-morrow," replied Festus, "you shall." Accordingly, the next day, Agrippa and Bernice came in state
Da sagde Agrippa til Festus: „Jeg kunde ogsaa selv ønske at høre den Mand.” Men han sagde: „I Morgen skal du faa ham at høre.”
23 and took their seats in the Judgement Hall, attended by the Tribunes and the men of high rank in the city; and, at the command of Festus, Paul was brought in.
Næste Dag altsaa, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev paa Festus's Befaling Paulus ført frem.
24 Then Festus said, "King Agrippa and all who are present with us, you see here the man about whom the whole nation of the Jews made suit to me, both in Jerusalem and here, crying out that he ought not to live any longer.
Og Festus siger: „Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, baade i Jerusalem og her, raabende paa, at han ikke længer bør leve.
25 I could not discover that he had done anything for which he deserved to die; but as he has himself appealed to the Emperor, I have decided to send him to Rome.
Men jeg indsaa, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.
26 I have nothing very definite, however, to tell our Sovereign about him. So I have brought the man before you all--and especially before you, King Agrippa--that after he has been examined I may find something which I can put into writing.
Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, naar Undersøgelsen er sket.
27 For, when sending a prisoner to Rome, it seems to me to be absurd not to state the charges against him."
Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogsaa at angive Beskyldningerne imod ham.”